Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Fre 4/9-2009 10.00
4/9-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - bestyrelsesmøde
John Ibsen - arbejder hjemme
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Bjarne Mørup Olsen (SK) - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Kampen mod piraterne i Adenbugten har været et flop
Mener Jens Marquard Sørensen, som for nylig har færdiggjort en Master i pirateri ved Lund Universitet. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi ingen ændringer se i de næste fem år siger Marquard Sørensen til DR Nyheder. Når man bekæmper pirater er der kun to muligheder, guld eller blod. Det betyder at man enten må vælge at betale sig fra pirateriet eller sætte hårdt ind med vold. Pengeløsningen er en nødløsning, fordi den også vil styrke kartellernes magtposition i det somaliske samfund. Men løsningen er dog bedre, end den man vælger i dag.
 
Mere end fordobling af antal piratoverfald
En talsmand for IMB fortalte på en shippingkonference i Indien i weekenden, at der nu er meldt om 272 piratoverfald på verdensplan i år, heraf 240 i årets første halvdel. Når tallene sammenholdes med 114 overfald i første halvdel af 2008, er der tale om mere end en fordobling. Det på trods af at antallet af krigsskibe ud for Afrikas Horn stiger næsten hver uge. Ikke kun antallet af overfald stiger, det gør også løsesummernes størrelse. Sammenlagt har piraterne i de seneste 18 måneder fået udbetalt 150 millioner dollar i løsepenge.
Maritime Danmark/Mid-Day, 3/9 13.47, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5513
 
3F anker "Danica White"-dommen
Dommen fra 26. august som frikendte rederiet H. Folmer & Co. for erstatningsansvar, er nu anket til Østre Landsret. Byretsdommen fastslog bl.a. at kaptajnen og rederiet havde handlet uagtsomt, men retten fandt ikke at der var leveret tilstrækkeligt med beviser for at kapringen kunne være forhindret. Den og andre præmisser mener 3F's transportgruppe er lodret forkert. Henrik Berlau mener præmisserne er vægtet forkert, og at det normalt ikke er op til en ansat at bevise en arbejdsgivers amsvar når noget går galt. Noget af det vigtigste der gik galt var manglende udkig og det er rederiets klare ansvar.
 
"Arctic Sea"-mysterierne
Den 18. august fortalte Mikhail Votjenko, som redigerer en maritim webside, på en pressekonference sin mening om hele gidsel-historien. Fra en telefon i Istanbul har han nu fortalt The Moscow Times at han valgte at flygte fra Rusland i onsdags, efter nogle alvorligt udseende mænd havde rådet ham til at holde sig væk fra Rusland i nogle måneder. Han udtaler at flugten hænger nøje sammen med sagen om "Arctic Sea". Vojtjenko har sejlet som sømand i 15 år og havde efter kort tid kontakt til slægtninge til besætningen på "Arctic Sea". Skibet formodes kapret i Østersøen d. 24. juli og den 31. juli ophørte kontakten med skibet indtil den 17. august, hvor skibet blev opbragt af den russiske flåde. Nu forventes "Arctic Sea" at ankomme til sortehavsbyen Novorossijsk om få dage.
 
DFDS-staben har nået sin minimumsgrænse
Efter rederiet netop har fyret et stort antal skibsassistenter frygter de to fagforeninger for skibsassistenter, Metal Søfart og 3F-Sømændene, at det vil få betydning for de tilbageværende. Ole Philipsen fra metal Søfart påpeger, at en ting er de lovbestemte minimumskrav, men det er klart at dem som er blevet fyret ikke har lavet ingenting, og det er svært at se hvordan de resterende vil løse opgaverne. Ole Philipsen siger at Metal Søfart fremover vil holde nøje øje med arbejdsmiljøet og sikringen af at de søfarende overholder de lovbestemte hviletidsregler og overenskomstens bestemmelser. Formand Søren Sørensen fra 3F-Sømændene mener også det bliver svært at få arbejdet til at fungere med færre ansatte, og fremover må der være noget som ikke skal udføres. De to organisationer får støtte fra sekretariatschef Fritz Ganzhorn hos Søfartens Ledere der frygter at løsningen med fyringer kan være en kortsigtet løsning. Det vil få afsmittende virkning på de tilbageværende. Hvis der bliver sparet på vedligehold og service, vil det give udgifter på længere sigt og mere stressede ansatte.
 
"Kanhave" igen ramt af sammenbrud
Da en tung kran torsdag morgen kørte i land i Sælvig for at hente "Samsine's" havnerampe, brast "Kanhave's" rampe sammen, og den ene halvdel af rampen er nu efterladt i Sælvig. Ifølge Samsøtrafikken skyldes sammenbruddet svejsninger som ikke kunne holde til kranen, medens kranføreren angiver betjeningsfejl på færgen. Han mener at wirerne skal holdes stramme, så rampen ikke giver efter. Færgen sejler nu på ubestemt tid med kun en rampe, og hvordan kranen kommer tilbage til Jylland er uvist. Det oplyses at færgen nu sejler med 20 minutters forsinkelse fordi færgen skal vende og bilerne bakke ud. Seniorkaptajnen oplyser at fejlen rettes torsdag nat så færgen skulle sejle planmæssigt fredag.
Samsø Posten, 3/9 10.45, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=3405
 
Meddelelsen på SamsøTrafikkens hjemmeside:
 
Aktuel trafikinformation, fredag morgen:
"Der må påregnes mindre forsinkelser i løbet af dagen på overfarten mellem Jylland og Samsø. Forsinkelserne vil løbende blive opdateret her på siden. Vi beklager og ser frem til at byde velkommen ombord".
SamsøTrafikken, 4/9 10.00
 
Lad nu de ansatte være
En mor med tre ansatte i SamsøTrafikken beder i læserbrev øboerne være pænere ved de ansatte, som ikke kan gøre for at Samsø Kommune har valgt et forkert færgeselskab. Folk er megasure og de ansatte får verbale trusler. Hendes børn tager glade på job, men at se dem komme hjem er bare ikke OK.
Samsø Posten, 3/9
 
SF kræver klarhed om Samsø-færger
SF's århusianske folketingsmedlem vil have svar fra transportministeren om hvad der nu skal ske, efter en søsterfærge til "Kanhave" er aflyst. Han vil vide hordan man nu får en ny færge til Sjællands-ruten.
 
Shippingmarkeder har måske nået bunden men langt til acceptable tilstande
Sydbank forventer fortsatte ratestigninger, og mener bunden måske er nået for container- og tankmarkedet. Der er imidlertid fortsat lang vej til acceptable vilkår for de to markeder mener banken. For tørlasts vedkommende betegnes tilstanden som acceptabel, med Kina som den store faktor for hvordan udviklingen vil gå.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 3/9 11.31, http://borsen.dk/transport/nyhed/165047/
 
Mærsk
Mere olie end forventet
Der er mere olie end forventet i felterne Golden Eagle og Hoppy i den britiske del af Nordsøen. Mærsk Olie & Gas ejer mere end en tredjedel af felterne.
 
Mærsk Tankers forhandler udskydelse af levering af 39 nybygninger
Maersk Tankers direktør Kristian Mørch udtaler til Lloyds List, at det er korrekt at rederiet er i forhandlinger med skibsværfter i Asien om enten senere levering eller prisreduktioner på en række nybygninger som er i ordre. Flåden er nu på 293 skibe og tankmarkedet oplever et "annus horribilis". Vigende efterspørgsel, faldende verdensøkonomi, og forværrede finansielle muligheder kombineret med at mange nye skibe leveres. Men fundamentalt set er der en enorm underliggende efterspørgsel som vil vise sig når verdensøkonomien igen kommer på fode, mener direktøren som er optimistisk for tankindustrien på længere sigt.
 
Ny rute
Mærsk Line introducerer ny rute mellem Vietnam og USA's verstkyst kaldet Pacific Express Service. Første afgang fra Ho Chi Mingh City bliver 16. september.
 
Mærsk-aktiesalg ikke ubetinget succes
Tirsdag kostede en B-aktie 36.900 kroner, mens rederiet valgte at sælge for 33.000 som var 900 kroner under lukkekursen onsdag aften. Dermed fik rederiet 8,26 milliarder for aktier som to dage før var 9,2 milliarder værd. Mærsk valgte at holde salget blandt professionelle investorer i Danmark og udlandet, og de ville angiveligt højst betale de 33.000. På den baggrund kan salget hverken kaldes for en succes eller en fiasko.
 
Herning Shipping opgiver vækstplaner
Rederiets storstilede plan om at fordoble flåden af kemikalie- og tankskibe er lagt på hylden, men rederiet fastholder ambitioner om at være blandt verdens bedste på feltet sejlads med mindre tank- og kemikalieskibe. Rederiet opererer i dag 40 skibe, hvoraf halvdelen er ejet af rederiet selv.
Maritime Danmark/Børsen, 4/9 09.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5525
 
Danske mineryddere i aktion ud for Estland
"Makrelen" og "Havkatten" arbejder i denne uge ud for Estland med at identificere og uskadeliggøre gamle miner på havbunden. Minerydderne deltager i operation "Open Spirit" som siden 1990'erne har fundet sted ved Baltikum på årlig basis. Under de to verdenskrige er et stort antal miner smidt i vandet i disse områder, og de er en potentiel fare for lokal trafik og fiskere. I årets operation deltager enheder fra 9 forskellige lande.
 
Torm er klar til at følge Beluga nord om Rusland
To skibe fra det tyske rederi Beluga har netop fået mulighed for at benytte nordøstpassagen mellem Europa og Asien som forkorter sejlruten til Asien med 7.500 kilometer. Rederiet Torm siger nu at de er parat til at efterfølge Beluga med nyindkøbte isforstærkede skibe. Der ventes på den rigtige transport og det vil nok ikke ske i år, men forventeligt allerede til næste år. Beluga-skibene sejler en specialtransport fra Korea til Rotterdam og de følger i kølvandet på en russisk isbryder.
 
Beluga vurderer at hvis der gives mulighed for at sejle seks skibe gennem passagen i den to måneder lange sommerperiode, vil der spares mere end 20 millioner kroner i driftsomkostninger. De nye Torm-skibe har en samlet værdi på 5 milliarder kroner. Russerne tager sig imidlertid godt betalt og det koster ca. 1 million dollar i afgift at sende et tankskib gennem passagen til sammenligning med 240.000 dollar for at sejle gennem Suez-kanalen.
 
For nuværende er passage, med mulighed for ventetider på grund af isen, derfor stadig en tvivlsom økonomisk fidus, men det kan hurtigt ændre sig hvis brændstofpriser stiger og konvojer bliver bedre annonceret af de russiske myndigheder. Miljøorganisationer ser med bekymring på stigende besejling af arktiske egne.
 
Koldkrigsstemning om Nordpolen
* Hvem er involveret: Rusland, Canada, USA, Danmark (Grønland) og Norge. Det er en kommission under FN som skal bestemme territorialgrænser. Rusland har frist til 2011 til at skaffe beviser for grænser og Danmark har indtil 2014.
* Hvad gælder det: 30% af verdens uudnyttede gasreserver og 13% af de uudnyttede oliereserver.
Hertil kommer interesser omkring den forventede åbning af arktiske sejlveje.
* Våbenraslen: Rusland hævder at have ret til ca. 50% af det arktiske område. I 2007 begyndte russiske militærfly at afpatruljere områder og en russisk ubåd plantede titaniumflag på havbunden. I 2008 begyndte uddannelse af særlige arktiske kampsoldater, og Rusland har flere gange truet med at bruge militær magt til at forsvare arktiske rettigheder. Også Norge har meddelt at landet ikke vil afvise brug af militær magt.
Information, 3/9, side 8-9
 
Offentligt ansatte ned i løn
De offentligt ansatte risikerer at skulle acceptere en lønnedgang på 1% næste år. Det er nedturen på det private arbejdsmarked og reguleringsordningen mellem lønninger på det private og det offentlige arbejdsmarked som er baggrunden. Ordningen virker begge veje, og for øjeblikket har de offentligt ansatte fået lønforbedringer som overgår det private arbejdsmarked. FOA's Dennis Kristensen kræver forhandlinger og vil under ingen omstændigheder være med til at sænke lønningerne, medens Kommunernes Landsforening også på deres side mener lønnedgang vil være uhensigtsmæssig og er indstillet på at forhandle.
 
Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2009
Antallet af arbejdsløse er steget med 87.000 siden 2. kvartal 2008, svarende til en stigning på 97%. Samlet var der i 2. kvartal 2009 177.000 arbejdsløse svarende til 6% af arbejdsstyrken. De fleste nytilkomne er dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere som er de 45.000 af de 87.000. Antallet af arbejdsløse uden beskæftigelse i øvrigt er steget med 33.000, medens der er blevet 9.000 flere arbejdsløse studerende.
Danmarks Statistik, 3/9, http://www.dst.dk/nytudg/12238
 
Danske Havnes nyhedsbrev 8-2009
Indhold:
* Leder: Et travlt efterår for havne og for foreningen
* Mindeord for John Jensen
* Flere havne får modulvogntog
* Landsplanredegørelse 2009 - havne har central placering
* Ny råstoflov kan fjerne grundlaget for mange havneudvidelser
* Fortsat uklarhed om havnenes skatteforhold. Skatteministeriet har anket til Højesteret
* Lodsvæsenets økonomi. Rygterne om prisstigninger er endnu ikke blevet virkelighed
* Odense Havn nomineret til klimapris
* Køge Havn deltager i ESPO Award
* Mindre svovl fra skibe – også i USA og Canada
* Fiskens Dag 2009. En hyldest til havets skønne råvarer
* Rotterdam reglerne. En ny konvention der regulerer samspillet mellem vej- og søtransport
* Status for det danske miljø – store fremskridt på TBT.
* Europæisk undersøgelse af havnemiljø
* TØF Havnekonference 2009 har fokus på havne som knudepunkter
* Møder og konferencer september-november 2009
 
Søfart nr. 36
Indhold:
Million-hul i lods-regnskab
Det Statslige Lodsvæsen må låne i privat pengeinstitut for at kunne udbetale løn til lodserne. Kreditaftalen nærmer sig nu 100 mio. kr. Forsvarsminister Søren Gade er kaldt i samråd for at give en status på situationen, herunder også en status på den længe ventede genopretningsplan for økonomien. Imens vokser driftsunderskuddet i Lodsvæsenet måned for måned og forventes i år at blive på mindst 65 mio. kr.
 
Nyt finansierings-initiativ fra danskere i Singapore
Singapore-selskabet Mari-Time Group, som er etableret af en række tidligere Mærsk-folk, er i fuld gang med at etablere sig inden for skibsfinansiering. Med opbakning fra velhavende private og institutionelle investorer vil Mari-Time i fonds-regi købe tonnage i det nuværende kriseramte marked og sælge, når det igen er højt. I mellemtiden skal Mari-Time sørge for den bedst mulige drift af skibene.
 
Bulker leveret til Stema Shipping
Stema Shipping i Aabenraa har taget levering af den anden ud af tre nybygninger fra J.J. Sietas i Hamburg. Der er tale om tre selvlossere på 33.000 t.dv., som bygges for regning af tyske Hans-Jürgen Hartmann, som desuden ejer 50 pct. af Stema Shipping. Første skib i serien var »Bulknes«, mens den nyligt leverede nybygning er »Beltnes«. Tredje og sidste nybygning leveres efter planen til næste år.
 
Nyt dansk partikelfilter
DTU i Lyngby er sammen med virksomheden Haldor Topsøe ved at være klar til at teste det svovl-partik elfilter til store dieselmotorer, de har været sammen om at udvikle gennem de seneste tre år. Filteret er foreløbigt kun beregnet på at blive testet på hjælpemotorer. Næste fase bliver et samarbejde med A.P. Møller - Mærsk om at få filteret testet igennem til søs. Forsøgstest med testmotoren hos DTU viser, at filteret under optimale betingelser kan fjerne så meget som 80 til 85 pct. af partik el udledningen.
 
RAL dobbelt kriseramt
Krisen har været hård ved Royal Arctic Line - både før og efter passagen af første halvår. Rent økonomisk har rederiet måttet notere en så stor tilbagegang i godsmængderne, at et forventet underskud for hele året nu bliver 5 til 10 mio. kr. større end ventet. Oven i den bet må RAL konstatere, at det sidste desperate redningsforsøg omkring Wadan Yard-gruppen ikke gavnede rederiet det mindste. Det konkursramte værft i Wismar har således meddelt RAL, at man ikke kan eller ønsker at færdigbygge de to Atlantskibe, der ellers var i bestilling.
 
Det Blå Danmarks mødested
Mand og mand imellem er den nu årligt tilbagevendende konference om Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø udnævnt til at være erhvervets konference nummer 1. For fjerde gang lykkedes det arrangørerne at traktere konferencedeltagerne med et bredt sammensat program, hvor de 267 fremmødte for hver session stod over for den svære opgave at vælge mellem både aktuelle og spændende emner.
 
Søværnets arbejdsheste
Med noget så sjældent som et 40-års jubilæum - vel at mærke 40 år i aktiv tjeneste uden afbrydelser i form af oplægning - kunne Søværnet søndag tage afsked med den sidste af sine små "arbejdsheste" - orlogskutterne af Barsø-klassen. Det skete med parade, hornmusik og reception i samme by, hvor kutterne er bygget: Svendborg. Men kutterne var for hele landet - fra Skagen til Rønne.
 
Nyt firma satser på ballastvand-behandling
Desmi Ocean Guard A/S er navnet på et nyt dansk selskab, der vil etablere sig på markedet for ballastvand-behandling. Selskabet er etableret af Desmi i samarbejde med A.P. Møller - Mærsk og firmaet Skjøl strup & Grønborg, der står bag vandbehandlingsfirmaet UltraAqua. Desmi Ocean Guard vil udvikle og markedsføre et nyt koncept for behandling af ballastvand.
Søfart, 4/9
 
Skoleskibet "Danmark"
Middagspsn 1/9 12.00 UTC 41:28N 047:53V
Der sættes flere sejl. I løbet af natten har farten været under 6 knob men tirsdag formiddag har der været varme byger som har givet lidt ekstra vind med fart på 7-8 knob. Der ses delfiner og mandag eftermiddag en hval som gav samling af både elever og mandskab på agterdækket.
På rejse fra Baltimore til Bantry Bay i Irland. ETA 13/9.

Baltic Dry Index
2414 (+1) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 3/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 532,26 DKK
100 Euro = 757,41 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm:47,90
APM A-aktie: 33.300
APM B-aktie: 34.000
D/S Norden: 177,50
DFDS: 336
Mols-Linien: 70
Nordnet.dk, 4/9 09.00,
 
Thora Lund
005(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1