Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

DAGEN
Ons 2/9-2009 10.00
2.9-2009
01 09
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 09.00 bestyrelsesmøde DSRF
John Ibsen - 09.00 bestyrelsesmøde DSRF
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Søren V. Nielsen - kursus
Bjarne Mørup Olsen (SK) - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
IMB Live Piracy Report update
30/8 1950 UTC psn 01:01.1N 103:36.9E Nippa red, Singapore-strædet
Fem røvere i en båd bevæbnede med to maskinpistoler, forsøgte at entre en bulkcarrier på reden. Røverne anvendte kroge med reb men blev opdaget af vagthavende som slog alarm. Røverne afbrød forsøget og flygtede. VTIS i Singapore og skibe i området informeret.
 
28/8 1950 UTC psn Ciwandan, Indonesien
Fire røvere bevæbnet med knive entrede et skib langs kaj fra en motorbåd. De forsøgte at åbne døren til maskinrummet. Vagthavende bemærkede dem og slog alarm. Røverne sprang overbord og forsvandt. Myndigheder informeret.
 
27/8 0500 LT psn kaj 5, Apapa Havn, Lagos, Nigeria
Fire røvere entrede en kemikalietanker langs kaj og truede vagthavende med skydevåben. Røverne stjal skibsproviant og forsvandt med båd. Lokale myndigheder informeret. Ingen kom til skade.
 
26/8 0130 LT psn Moin red, Costa Rica
To røvere entrede et containerskib. Vagthavende alarmerede kaptajn og besætning. Ved synet af besætningen sprang røverne overbord og forsvandt før de havde fået stjålet noget. Lokale myndigheder informeret.
 
26/8 0829 UTC psn 13:08N 048:45E Adenbugten
Bevæbnede pirater forfulgte et fragtskib og beskød det. Alarm aktiveret, besætningen mønstret, undvigemanøvrer og nødkald sendt på kanal 16. Et krigsskib og en militærhelikopter ankom til positionen for at assistere. Skibet fortsatte sin rejse.
ICC Commercial Crime Services, 1/8
 
Trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste - Somalia og Grønland
FE fremlægger onsdag en trusselsvurdering hvoraf det fremgår, at tjenesten ikke anser det muligt at ændre på pirattruslen ved Somalia på hverken kort eller mellemlangt sigt. FE anser også farvandene ved Grønland og Nordpolen for at blive nye trusselsområder, hvor Danmark vil blive udfordret både diplomatisk og militært. Området vil blive tilgængeligt for både søfart og olieudvinding, og det har Rusland i høj grad fået øje for.
Maritime Danmark/DR Nyheder, 2/9 08.44, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5499
 
Skibskollision ved den hollandske kyst
Containerskibet MSC "Nikita" på 2.861 TEU fra rederiet MSC, er blevet svært skadet efter kollision med skibet "Nirint Pride" 40 kilometer vest for den hollandske kyst. Besætningen på 25 mand fra "Nikita" er blevet evakueret. Der opstod brand på "Nirint Pride", men den er nu slukket.
 
"Elli" slæbt ind på lavt vand
Det 94.000 TDW store græske tankskib som knækkede midt over ved den sydlige indgang til Suez-kanalen, er nu slæbt ind på lavt vand. Det oplyses at skibet i juni sad fast på en sandbanke i flere dage ved Yemen, og at værftsbesøget skibet var på vej til i Port Suez, blandt andet skulle afsløre om skibet var skadet efter grundstødningen.
Maritime Danmark/Lloyds List, 2/9 07.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5496
 
DFDS - Projekt Lightship
Fra 1. november oprettes en helt ny funkltion ombord på de danskflagede skibe som vedligeholdelsesofficer. Hidtil har ansvaret været fordelt mellem dæk, maskine og hotel. Nu bliver alle tre områder samlet hos en vedligeholdelsesofficer som også får ansvar for udnyttelse af de omrejsende vedligeholdelsesteams. Det bliver maskinchefen ombord som får ansvaret og der skal udarbejdes en ny detaljeret stillingsbeskrivelse.
DFDS extra news, 1/9
 
Mærsk vil sælge egne B-aktier
Virksomheden vil styrke det finansielle råderum ved at sælge 250.340 B-aktier svarende til 5,7% af selskabets totale aktiekapital, og svarende til en værdi af 9,2 milliarder kroner. Mærsk begrunder beslutningen med et behov for at øge beredskabet til at udnytte attraktive investeringsmuligheder, og i at finansmarkedet også på langt sigt vil være påvirket af den finansielle krise. Stort set alle eksisterende investeringer er finansieret, men provenuet vil reducere lånebehov og øge selskabets attraktivitet som eventuel obligationsudsteder.
Business.dk/RB-Børsen, 2/9 07.34,
 
Analytiker tror ikke på Mærsk-opkøb
Aktiestrateg Stephen Rammer fra Formuepleje A/S tror ikke hensigten med aktiesalget er at være parat til opkøb. Det er en måde at få driftspenge i kassen på. På lidt længere sigt kan der godt blive tale om opkøb, men det er ikke lige rundt om hjørnet. Han mener Mærsk vil holde sig fokuseret på boreprogrammer, fordi det er på olie-området Mærsk skal vokse.
 
Udenlandske investorer tror på Mærsk
Udenlandske investorer har købt flittigt op af Mærsk-aktier siden halvårsregnskabet udkom d. 21. august. Investorerne tror på at Mærsk vil blive en af de store vindere når shipping-markedet for alvor vender på den anden side af 2010. Hos den schweiziske storbank UBS mener analytiker Dominic Edridge at Mærsk er gennem det værste og i 2011 vil være tilbage med resultater som ligger på højde med 2007. Det sidste regnskab var ikke opløftende, men det understregede at Mærsk klarer sig bedre end de fleste og nu er trimmet til at være med helt fremme når tingene igen vender. Samlet har mere end 6.000 Mærsk-ansatte mistet jobbet efter omfattende omstruktureringer.
 
Udsigt til yderligere oplægning af containerskibe
Efterhånden som højsæsonen aftager, vil antallet af oplagte containerskibe stige yderligere. I september og oktober introduceres en række rationaliseringer i branchen med reduceret kapacitet til følge på en række ruter. Ved udgangen af august er 524 containerskibe uden arbejde, svarende til 9,9% af verdens containerflåde.
 
Rateforhøjelser på fragt af containere holder
Lloyds List skriver at det tilsyneladende ser ud som om den række rateforhøjelser som rederierne gennem de seneste måneder har annonceret, slår igennem. Stigende rater er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre indtjening fordi oliepriserne også er steget.
 
"Kanhave" kan tænkes udskiftet
Pressemeddelelse fra Samsø Kommune:
Efter erfaringerne i denne sommer med "Kanhave" meddeler kommunen i brev af 25. august Nordic Ferry Service, at det er kommunens opfattelse at rederiet misligholder sine besejlingsforpligtelser. Der anmodes snarest om en plan som betrygger kommunen om at NFS opfylder krav om 50 minutters sejltid, sejplan og kapacitet som aftalt. På mødet d. 26. august blev det aftalt at NFS senest d. 4. september afleverer den ønskede plan som kommunen vil lade sagkyndige gennemgå. Samtidig skal der imdleveres plan vedrørende reservekapacitet. Der er efterf'ølgende aftalt møder, og medmindre der er enighed om at lade "Kanhave" fortsætte, vil kommunen kræve at der indsættes anden færge som kan opfylde kravene.
Samsø Posten, 1/9
 
To ex-Mærsk skibe i amerikannsk miljøsag
To tidligere Mærsk-skibe som har sejlet med forsyninger for den amerikanske flåde i mange år, er nu centrum i en omdiskuteret miljøsag i USA. Skibene er solgt til et skuffeselskab ved navn Star Maritime Corporation og sejler under St. Vincent og Grenadines flag. Miljøforkæmpere mener handlen i virkeligheden dækker over, at skibene er afhændet til skrotning et usikkert men billigt sted. Det nye selskab hævder derimod at skibene fortsat skal sejle som fragtskibe.
Maritime Danmark/MarineLog, 1/9 12.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5491
 
"Hvidbjørnen" med i arktisk øvelse
Inspektionsskibet er på vej til at øve søredning i farvandene ved Thule. Baggrunden er at der er et stigende antal krydstogtsskibe som besøger området i sommerperioden, samtidig med at områderne bliver mere og mere isfrie.
Maritime Danmark/SOK, 1/9 14.18, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5492
 
Odense Havn nomineret til klimapris
Havnen er nomineret til Climate Cup Reduktionsprisen for 2009. Havnen fører en aktiv miljø- og klimapolitik. Fra 2006 til 2008 er elforbruget pr. 1.000 ton gods reduceret med 19% og i samme periode er CO2-udledningen faldet med 25% og affaldsmængden reduceret med 41%.
 
Lindø-sekretariat skal arbejde på værftsarealets fremtid
Sekretariatet får til huse på selve værftsarealet, og formålet er at sikre at alle gode og kreative forslag til fremtiden bliver opsamlet og afprøvet. Sekretariatet bemandes med personale fra Kerteminde og Odense kommuner og bliver støttet fra Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggegstyrelsen.
Maritime Danmark/Børsen, 1/9 09.40, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5490
 
Markant lavere konfliktomfang
I 2. kvartal 2009 er der på DA-området registreret 70 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser med i alt 3.255 tabte arbejdsdage til følge. I gennemsnit var 39,6 personer involveret og konflikterne varede 1,1 dag. Der er tale om markant lavere konfliktlyst til sammenligning med samme kvartal i de ni foregående år.
Dansk Arbejdsgiverforening, 1/9, http://www.da.dk/
 
Grænsekonflikter om overenskomst for handicaphjælpere endelig løst
Efter årelang strid (hen over hovedet på de handicappede) er DI, Dansk Erhverv, FOA og 3F, endelig blevet enige om overenskomstaftaler, som aflyser grænsestridghederne mellem 3F og FOA. FOA's overenskomst med Dansk Erhverv, og 3F overenskomsten med DI, bliver nu begge erstattet af to enslydende overenskomster hvor FOA og 3F bliver part i begge overenskomster. De nye aftaler skal godkendes i de kompetente forsamlinger inden d. 10. september.
 
Nøgenhed forbudt blandt nøgenskulpturer
Da en fotograf som ynder at fotografere nøgenmodeller på offentlige steder, ville forevige en af slagsens blandt en række marmorskulpturer af nøgne mennesker på Metropolitan Museum i New York, oprørte det en vagt så voldsomt at hun forhindrede modellen i at forlade museet og tilkaldte politiet, som lagde den levende nøgenhed i håndjern og kørte modellen til politistationen.
 
Skoleskibet "Danmark"
Middagspsn 1/9 12.00 UTC 41:28N 047:53V
Der sættes flere sejl. I løbet af natten har farten været under 6 knob, men tirsdag formiddag har der været varme byger som har givet lidt ekstra vind med fart på 7-8 knob. Der ses delfiner og mandag eftermiddag en hval som gav samling af både elever og mandskab på agterdækket.
På rejse fra Baltimore til Bantry Bay i Irland. ETA 13/9.

Baltic Dry Index
2423 (+2) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 1/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 532,99 DKK
100 Euro = 757,35 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 48,80
APM A-aktie: 33.800
APM B-aktie: 34.800
D/S Norden: 177
DFDS: 331
Mols-Linien: 70
Nordnet.dk, 1/9 09.00,
 
Thora Lund
003(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hovmester om ækvatordåb i TV2-artikel

Da Hans Sønderborg i 1962 på sin første udmønstring var messelærl ...

Pirateri: Dansk indsats i Guineabugten

Regeringen har i dag offentliggjort sit "Prioritetspapir for Danm ...
bottom banner1