Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 1/9-2009 10.00
1/9-2009
31 08
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - 11.00 møde, 14.00 møde
Christian Petersen - 10.00 undervisning
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Bjarne Mørup Olsen (SK) - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Robotfly
Det amerikanske forsvar er ved at indsætte robotfly i kampen mod pirater, og netop nu er der ved at blive opbygget en flybase på Seychellerne. Flyene kan være på vingerne i 30 timer ved en hastighed på 275 kilometer i timen. Flyene vil ikke være bevæbnede men kan hurtigt orientere de internationale flådestyrker om piratvirksomhed.
Maritime Danmark/Stripes, 31/8 09.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5480
 
Produkttanker brækket midt over nær sydlige indsejling til Suez kanalen
Den græske tanker "Elli" på 94.300 DWT, som ejes af Worldwide Green Tankers, er på vej til værftsophold i Port Suez brækket i to dele. Alle 24 besætningsmedlemmer er sluppet fra ulykken med livet i behold. "Elli" vil blive til gene for skibstrafikken hvis det synker på sin nuværende position.
Maritime Danmark/newsclipping.com, 31/8 10.13, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5481
 
Tankrensning
Ifølge en cadet på et Mærsk skib, har en lods oplyst at besætningen på "Elli" af en eller anden grund skulle have tømt den midterste lasttank med henblik på rengøring, og i den forbindelse have tømt indholdet over i den forreste og agterste tank, hvorved skibet knækkede. Der er endnu ingen officiel forklaring.
Maritime Danmark, 31/8 15.15, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5483
 
Otte døgn på toppen af kæntret båd
Tre fiskere blev reddet efter den officielle eftersøgning var blevet aflyst den syvende dag. De tre mænd havde blot lidt tyggegummi, et par kiks og lidt beskidt vand efter deres båd havde vendt bunden i vejret 180 sømil fra Texas.
Jyllandsposten, 31/8 22.38, http://jp.dk/udland/usa/article1800731.ece
 
"Jimena" har nået kategori 5
Orkanen bevæger sig mod Mexico og har nået den højeste styrke på skalaen med vindstød op til 250 kilometer i timen.
 
Mærsk: Fortsatte ratestigninger
Raterne fra Middelhavet og Nordafrika til Nordamerika hæves med 300 dollar med virkning fra 1. oktober.
Norsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 31/8 10.49, http://borsen.dk/transport/nyhed/164761/
 
Mærsk leder efter nye finansieringskilder
Regnskabsfører Per Møller mener måske aldrig bankernes villighed til at låne penge ud bliver den samme igen. Mærsk undersøger derfor muligheden for at hente finansiering via markedet for virksomhedsobligationer, uden der er noget her og nu behov.
Maritime Danmark/nordnet.se, 31/8 08.51, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5479
 
Norden sælger
Uagtet en meget lille avance (prisen er 31,5 millioner dollar), sælger rederiet et 56.000 tdw handymax-skib til levering i midten af 4. kvartal 2009. Skibet er bygget i 2005 og sejler under Singapore-flag. Siden efteråret 2008 har Norden indgået handelsaftaler på 15 tørlastskibe til i alt ca. 420 millioner dollar. Alt i alt vil den samlede flåde dog vokse en anelse i 2. halvår af 2009.
 
RAL halvårsregnskab
Koncernresultatet viste underskud efter skat på 27,3 millioner kroner til sammenligning med et underskud på 19,5 millioner i samme periode 2008. Nedgangen kan henføres til reducerede basisindtægter afstedkommet i fald af transporterede mængder til Grønland på 10%, og ud af Grønland med 5,7%. Nedgangen i godsængderne forventes at fortsætte i resten af 2009 og der forventes et helårsresultat på 30-35 millioner før skat.
 
Østersøaftale om transport af farligt gods
I perioden 25.-26- august blev møde 32 i Østersøaftalen om transport af farligt gods (MoU) afholdt i Estland. Formålet var at bringe aftalerne i overensstemmelse med seneste revisioner i internationale aftaler. Fremover skal det fremgå af farligt gods dokumentationen når der transporteres miljøskadelige produkter. Markering af produkter blev præciseret.
3F ønsker sammenslutning af alle LO-forbund i storforbund
Poul Erik Slov Christensen har i kronik i Politiken givet udtryk for ønske om at samle LO-forbundene i et lokalt forankret storforbund. Der er mindst fire grunde til at se nærmere på strukturen som den er i dag. 1) Lønmodtagerne skifter oftere job end tidligere, 2) Svigtende rekruttering blandt unge, 3) Konkurrencen fra de "gule" og 4) Samling af arbejdsgivermagten i DI. Formanden for 3F medgiver at der kan være alternative bud på organiseringen af fremtidens fagbevægelse, "men en ting står fast: Vi kan ikke tåle bare at lade stå til!".
 
Lønindeks for den private sektor
I den private sektor steg lønnen 3% fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009. Det er et fald på 1,2 procentpoint til sammenligning med 1. kvartal. I andet kvartal var lønstigningen størst inden for finansiering og forsikring, og mindst inden for ejendomshandel og udlejning.
Danmarks Statistik, 31/8, http://www.dst.dk/nytudg/12477
 
Så stemmer han nok ikke næste gang
Tre Taliban-soldater stoppede en 40-årig landmand på æselryg i en øde provins på vej til valgstedet. Da de fandt hans valgkort skar de hans næse og ører af, og efterlod ham blødende og besvimet i vejkanten til skræk og advarsel. Andre landmænd kom senere forbi og hjalp ham op på sit æsel, som han fortsatte på i næsten et døgn før en taxachauffør indvilligede i at køre ham til Kabul. Men på hospitalet var der ikke plads og han måtte vente i yderligere tre dage før han fik ordentlig lægehjælp. Landmanden har forklaret at han blot er landmand og ikke blander sig til hverken den ene eller den anden side. Han har ikke noget at gøre med krigen eller "de fremmede". Han havde stemt ved det seneste valg og syntes han burde gøre det igen. Hjemme har han en familie på 11 personer som er afhængige af ham.
 
Folketinget 1/9
Førstebehandling af finanslovforslaget for 2010.
 
Skoleskibet "Danmark"
Middagspsn 31/8 12.00 UTC 40:52N
På rejse fra Baltimore til Bantry Bay i Irland. ETA 13/9.
 
Baltic Dry Index
2421 (-4) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 28/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 534,56 DKK
100 Euro = 757,34 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 49,10
APM A-aktie: 36.200
APM B-aktie: 37.400
D/S Norden: 183
DFDS: 332
Mols-Linien: 74
Nordnet.dk, 1/9 09.00,
 
Thora Lund
002(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1