Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 11/8-2009 10.00
11/8-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Søren V. Nielsen - kursus
SK - bestyrelsesmøde
 
FRA MEDIER
Pirateri
IMB Live Piracy Report update
4/8 13.10 UTC psn 13:32N 048:50E, Adenbugten
Otte pirater bevæbnede med automatvåben nærmede sig et fragtskib i fart med 15-17 knob. De skød mod skibet og forsøgte at entre det flere gange. Kaptajnen slog alarm, øgede farten, foretog undvigemanøvrer, aktiverede SSAS-alarmen og kontaktede koalitionens krigsskibe. Piraterne afbrød kapringsforsøget som følge af de effektive modforanstaltninger. En helikopter fra koalitionen ankom kl. 1341 UTC til positionen.
 
3/8 22.45 UTC psn 05:28.44N 005:04.41E, Escravos red, Nigeria
Fem maskerede røvere bevæbnede med automatvåben entrede et køleskib på reden fra en speedbåd. De åbnede ild, kidnappede fem besætningsmedlemmer og undslap. De resterende ni besætningsmedlemmer slap uskadt og de sejlede skibet ud i åben sø.
 
3/8 15.00 UTC, psn 13:46.50N 050:42.30E Adenbugten
Ti tungt bevæbnede pirater i to både beskød en bulkcarrier i fart. Entring af skibet mislykkedes for piraterne, på grund af kaptajnens undvigemanøvrer. Skib og besætning i sikkerhed.
ICC Commercial Crime Services
 
Fjord Line sejler mod rekord
Efter flytningen til Hirtshals sejler rederiet nu mod rekord for antallet af passagerer mellem Danmark og Norge. I juni og juli har der været 10% flere rejsende end samme periode sidste år. Sidste efterår flyttede Fjord Line dansk afgangshavn fra Hanstholm til Hirtshals, og ændrede samtidig anløbshavne i Norge til Stavanger/Risavika og Bergen.
 
Samsø træt af "Kanhave"
De 4.000 indbyggere og de endnu flere turister er inderligt trætte af den græskbyggede færge "Kanhave". Problemerne med færgen til 100 millioner kroner kulminerede (måske) med en maskinbrand i torsdags hvorefter færgen først forventes tilbage i fart den 18. august. Kommunen skal have statusmøde med BornholmsTrafikken (NFS), som driver Samsø-overfarten, den 26. august, hvor et eventuelt økonomisk efterspil kommer på dagsordenen.
 
Scandlines fortsætter med at miste kunder
Regnskabet for første halvår viser at passagertallet er faldet med 11%, mens antallet af overførte lastbiler og trailere er faldet med 24%. Fremtiden tegner heller ikke lysere og der forventes yderligere fald henover året. På ruterne mellem Danmark og Tyskland faldt passagertallet med 9,6%, mens faldet var 11,2% mellem Helsingør og Helsingborg (for lastbiler og trailere henholdsvis 22,7% og 20,1%). Som modtræk er der indgået samarbejdsaftale med HH-Ferries hvor de to rederier samordner deres afgange fra 1. september, således at der vil være afgange hver 15. minut.
Maritime Danmark/Scandlines, 10/8 06.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5246
 
BornholmsTrafikkens priser er reelt faldet for bornholmerne
I et svar til enhedslistens Per Clausen skriver transportminister Lars Barfoed, at uanset en standardbillet for bil+5 mellem Rønne og Ystad er steget fra 666 kr i 2004 til 995 kr i 2009, så er den reelle pris for bornholmerne faldet. Det skyldes at billetstrukturen er ændret så den tilgodeser dem som rejser hyppigt og med fordel kan lave bizz-aftaler. Målt i reelle priser er den gennesmsnitlige pris for en bizz-billet bil+5 nemlig faldet siden 2004. Derfor mener ministeren at en prisstigning på næsten 50% for visse billettyper er acceptabelt.
BornholmsTidende, 10/8 side 4
 
Nye ratestigninger hos Mærsk Line
Fra 1. september hæves raterne med 150 dollar for en tyvefodscontainer og 300 dollar for en fyrrefodscontainer fra Mellemøsten og Rødehavet til Europa. Samme varsling som på ruterne fra det sydlige Asien til Middelhavet og Nordeuropa.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 10/8 12.48, http://borsen.dk/transport/nyhed/163182/
 
Søtransport er grønt - selvom nogen siger noget andet
Søtransport er grundlæggende set en grøn transportform. "Et skib udleder i gennemsnit kun 8 gram CO2 pr ton/km. Til sammenligning udleder en såkaldt grøn bil i omegnen af 120 gram CO2 pr. km. Danmarks Rederiforening er tilfredse med sidste møde i IMO hvor der blev vedtaget en klimaplan og hvor der er fastlagt en arbejdsplan for det videre arbejde med global klimaregulering af skibsfarten.
Debatindlæg fra Danmarks Rederiforening i Børsen d. 10/8
 
Rulledæmpningstanke på fiskefartøjer
Påmonteringer af sådanne skal anmeldes til Søfartsstyrelsen, hvorefter Søfartsstyrelsen skal undersøge og godkende fartøjets stabilitet inden fartøjet igen kan sættes i drift.
 
Eksplosiv interesse for maskinmesteruddannelsen
Søgningen til adgangskursus på Århus Maskinmesterskole er således steget med 200% i forhold til august 2008. Ialt starter 140 studerende på adgangskurserne, heraf 55 via fjernundervisning. Tilgangen til selve maskinmesteruddannelsen på Århus Maskinmesterskole er steget med 25%.
 
Køge Havn repræsenterer Danmark
Køge Havn deltager som den eneste danske havn i den europæiske havnekonkurrence ESPO Award. Konkurrencen handler om havnes rolle i forhold til lokalsamfundet. Den 4. november bliver vinderen af konkurrencen kåret ved en ceremoni på rådhuset i Bruxelles.
 
Så er det endeligt - Lindø ophører med skibsbygningsaktiviteter
Pressemeddelelse
Værftet har gennem tiderne haft en høj placering i Mærsk Gruppen, men i de senere år har konkurrencen fra Fjernøsten og senest Kina vanskeliggjort situationen i værftsindustrien. Uagtet en meget stor indsats for at forbedre konkurrencevilkårene har det vist sig umuligt at trække nye ordrer til værftet på et forsvarligt grundlag. På den baggrund er det nu besluttet at lukke for skibsbygningsaktiviteter når de nuværende ordrer er leveret. Det drejer sig om 5 bulkskibe, syv ro-ro skibe og tre fregatter som afleveres i perioden 2010-2012. De første opsigelser af 175 medarbejdere forventes at ske i august i år. Værftet vil fortsat forsøge at tiltrække kunder til Lindø Industriservice og Lindø Industripark for at kunne sikre et betydeligt antal arbejdspladser. Det betyder også at Lindøs Industriservice og Lindø Industripark løsrives fra sin sammenknytning med værftet og vil kunne sælges som selvstændige forretninger. Der er heller ikke længere behov for ejerskab af det litauiske skivsværft Baltija Shipyard, hvorfor selskabet sættes til salg.
 
Sort dag for skibsværftsindustrien
Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, udtaler at det er med stor beklagelse meddelelsen om lukningen er blevet modtaget. Værftet har været udviklingsværft for skibsværftsudviklingen i al almindelighed, men har i mange år måtte føre en ulige kamp mod skibsværfter i Asien og rundt omkring i verden som har været stærkt subsiduerede. Det er en katastrofe for Metals mange medlemmer på værftet og for Nordfyn og Fyn i det hele taget. Dansk Metal har 1.800 beskæftigede på Lindø incl. lærlinge, hvortil kommer et stort antal metalarbejdere beskæftiget hos underleverandører. Håbert er at Lindø Industriservice og Lindø Industripark kan give beskæftigelse til mange af værftsarbejderne og Metal appellerer til at der hurtigt og effektivt sættes ind med uddannelse og aktivering.
 
Chok
Det kom som et chok. 3.000 medarbejdere, herunder 600 3f'ere mister deres arbejde.
 
Vindmøllefirma
Den danske vindmøllevirksomhed Skykon forhandler for tiden med Lindø om at anvende en stor del af værftets grund til produktion. Skykon beskæftiger lige nu 420 ansatte og vil kunne overtage medarbejdere fra Lindø.
JydskeVestkysten, 10/8 21.25, http://www.jv.dk/artikel/713953
 
Industriplan skal sikre beskæftigelse
Adm direktør Finn Buus Nielsen håber en industriplan for området kan sikre fremtidig beskæftigelse for 2.500 medarbejdere. Planen er at 50 store og små virksomheder skal rykke ind på området. Direktøren er selv uddannet klejnsmed fra Lindø, og han har det rigtig dårlig med at skulle afvikle værftet.
 
En lille prik i havet
En senioranalytiker fra Danske Bank mener at lukningen af Lindø-værftet får minimal betydning for Mærsk-aktien. Værftet har givet underskud i flere år, men det er en skam for medarbejderne.
 
Farvel til skibsbyggernationen
Lukningen af værftet betyder afslutningen på en flere hundrede år gammel epoke i dansk værftsindustri som begyndte i 1776, siger museumsdirektør Kåre Lauring fra Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør. Dengang satte en lov gang i bygningen af store, private frigatskibe, som var handelsskibe der hurtigt kunne ombygges til reserveskibe i flåden. I 1854 kopierede B&W briternes jern- og stålskibe, og i 1912 satte B&W mærker i søfartshistorien da "Selandia" blev leveret til ØK som det første oceangående dieseldrevne skib i verden. Lindø-værftet på sin side har fået verdens-anerkendelse for sine crude carriers og for sin E-serie, som har været verdens største containerskibe.
 
Beklager dybt
Mærsk Mc-Kinney Møller beklager dybt lukning, men siger der er ingen anden udvej: "Det er trist, og for mig er det meget trist, men der er ingen anden udvej", kommenterer skibsrederen selv lukningen af værftet, som har været familiens hjertebarn og som blev etableret af faderen Arnold Peter Møller i 1918. Koncernchef Nils Smedegaard Andersen siger at værftet har spillet en nøglerolle for koncernens udvikling, men tiderne har ændret sig og værftet har ingen fremtid.
 
Kan koste 8000 job
Lukningen kan ramme op mod 8000 job på værftet og hos underleverandører. "Fyn er dermed sendt i dørken". Håbet er nye erhvervseventyr på grunden og Fredericia Værft og vindmølleselskabet Skykon har meldt deres ankomst.
Børsen 11/8 side 1, 4-5
 
Dansk værftsindustri stædig i stærk position
Selv om det globale fyrtårn Lindø lukker, så er de maritime virksomheder i Danmark godt rustede, vurderer formanden for brancheforeningen Danske Maritime, Throkild Christensen. Danske maritime virksomheder har for mange år siden slået sig fast som underleverandører til skibsindustrien, og vi har fortsat den tekniske know-how.
Maritime Danmark/Politiken, 11/8 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5269
 
Somalias islamister går amok på guld- og sølvtænder
Al-Shabaab i Somalia tvangsfjerner nu guld- og sølvtænder hos indbyggerne i det sydlige Somalia. Indbyggere i landsbyen Marka siger det sker med henvisning til sharialovgivningen. En indbygger forstår ikke al-Shabaab kunne betragte hans sølvtand som en synd. Islamisterne henviser til at guld- og sølvtænder bruges for skønheds og modes skyld og at de strider mod fortolkningen af islam.
 
Skoleskibet "Danmark"
Ankerposition 10/8 kl. 1520 UTC 32:41N 079:42W. Skibet skal klargøres og pudses før ankomst Charleston tirsdag morgen kl. 10:30 lokal tid.
 
Baltic Dry Index
2689 (-83) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 10/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 537,33 DKK
100 Euro = 757,53 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 56 (-0,50)
APM A-aktie: 33.800 (-500)
APM B-aktie: 34.700 (-200)
D/S Norden: 186,50 (-3)
DFDS: 290 (+2)
Mols-Linien: 74,50 (+5,50)
Børsen,11/8
 
THORA LUND
066(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1