Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 30/7-2009 10.00
30/7-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 14.00 møde i Rødovre
Ole Strandberg - arbejder hjemme
John Ibsen - ferie til 3. august
Henrik Mikkelsen - medsejler "Pearl of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Mærsk annoncerer ratestigninger på atlanten
Onsdag annoncerede Mærsk at raterne over atlanten vil blive hævet, fordi de for nuværende er på et uholdbart niveau. På alle ruter mellem Canada, USA og Nordeuropa hæves priserne fra 1. september med 400 dollar for en tyvefodscontainer og 500 dollar for en fyrrefods.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/7 10.46, http://borsen.dk/transport/nyhed/162488/
 
Mærsk melder om desperate tider
Den australske salgsdirektør i Mærsk, Anthony Randall, udtaler på en konference i Melbourne, at det forventes at der bliver lagt op mod 66% flere containerskibe op. Den ledige kapacitet frem til slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010 forventes at stige fra 1,2 millioner tyvefods containere til 2 millioner.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/7 09.50, http://borsen.dk/investor/nyhed/162484/
 
Kapital til redningsplan for Hapag-Lloyd
Rederiet har accepteret at sælge sin andel af containerterminalen Altenwerder for 315 millioner euro. Bystyret i Hamburg vil bidrage med 76 millioner euro, og byens finanssenator Michael Freytag oplyser at han er i uformelle forhandlinger med Angela Merkel om en statsgaranti på et større lån.
 
Vestas-krisen på Isle of Wight
Vestas, som er verdens største vindmølleproducent, får omkring 52 millioner danske kroner af den britiske energi- og klimaminister til nye aktiviteter på øen som omhandler et forsknings- og udviklinmgscenter for havvindmølleenergi. Bevillingen får ingen indflydelse på Vestas beslutning om at nedlægge vindmøllefabrikken på øen. Til efteråret vil den britiske regering stille lån til rådighed for vindmølleudbygning med 1 milliard pund. Samtidig er udviklingen næsten gået i stå, på grund af et tungt planlægningssystem og lokale indsigelser mod opstilling af vindmøller. Den manglende efterspørgsel er baggrunden for Vestas beslutning om at lukke fabrikken på øen, ligesom 1.275 stillinger er nedlagt i Danmark. Udviklingscentret på Isle of Wight vil give job til omkring 150 personer, men ansatte med andre kompetencer end dem som haves hos de ansatte på fabrikken.
Information, 29/7 side 4
 
Argumentationen smuldrer
Der er planlagt opførelse af 2.700 nye vindmøller i Storbritannien frem til 2012, og dette faktum står i stærk kontrast til udmeldingerne fra Vestas. Den britiske regering har senest fremlagt en plan som skal sikre opførelse af 10.000 vindmøller inden 2020.
 
Må ikke fjerne besætterne
En domstol afgorde onsdag at Vestas foreløbigt ikke må fjerne de 25 besættere af fabrikken.
Business.dk/ritzau/Reuters, 29/7 15.48, http://www.business.dk/article/20090729/industri/90729085/
 
Krisen benyttes til afskedigelse af besværlige tillidsrepræsentanter
HK Privat udtaler til Børsen, at forbundet desværre oplever at nogle virksomheder benytter den aktuelle krise til at fyre besværlige tillidsrepræsentanter, og også 3F oplever en stigning af afskedigelser inden for beskyttede stillinger. Dansk Arbejdsgiverforening afviser at krisen bruges som undskyldning for forfølgelse af tillidsfolk, og mener at det er naturligt at også tillidsfolkene må holde for i nedskæringstider. Arbejdsgiverforeningen mener at beskyttelsesreglerne er dækkende, og hvis fyringer ikke lever op til reglerne falder det tilbage på virksomheden selv.
 
Færre arbejdsskader
Nye tal fra DA Statistik viser at ulykkesfrekvensen er den laveste i ti år, og at antallet af ulykker er faldet markant. For ti år siden var antallet af arbejdsulykker på godt 45 for hver en million arbejdstimer. Forrige år var tallet faldet til 32 og sidste år 25,1. Den største synder er opgjort til at være "overbelastning" som tegner sig for 21,4% af alle skader, og når det endelig går galt er det ofte fingrene det går ud over som tegner sig for knap 20% af alle skader, efterfulgt af rygskader eller skader på ankler og fødder.
 
Arbejdskraftundersøgelse i Europa
En undersøgelse for 1. kvartal af 2009 viser, at danske beskæftigede i gennemsnit arbejder 33 timer og 36 minutter om ugen. Det er fire timer mindre end det europæiske gennemsnit. Holland har lavest ugentlig gennemsnitlig arbejdstid med 30 timer og 36 minutter, mens grækerne har den længste med 42 timer og 24 minutter. Tjekkiet har 41 timer og 30 minutter og Bulgarien 41 timer og 18 minutter. For Holland er det især udbredt deltidsarbejde blandt kvinder som trækker gennemsnittet ned. Der er klar sammenhæng mellem ugentlig arbejdstid og andelen af beskæftigede. Danmark og Holland har den højeste beskæftigelse, mens Grækenland har en beskæftigelse der ligger 16 procentpoint under Holland og 15 procentpoint under Danmark.
Danmarks Statistik, 29/7, http://www.dst.dk/nytudg/14155
 
Madanmeldelse: Restaurant "Havgassens Kabys", Lundeborg
Madanmeldelse af Lundeborgs maritime restauratør, Mie Larsen, som har sejlet jorden rundt med Mærsk.
"Betingelserne er klare, når man besøger Havgassens Kabys. Ærlig mad i rigelig mængde til fire stjerner, men kom i god tid. Især hvis du har børn ombord".
 
Baltic Dry Index
3499 (+24) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 29/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 541,07 DKK
100 Euro = 757,54 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 54 (-2)
APM A-aktie: 30.200 (-500)
APM B-aktie: 31.000 (-500)
D/S Norden: 185,75 (-4)
DFDS: 251 (-2)
Mols-Linien: 62,50 (0)
Børsen, 30/7
 
THORA LUND
058(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1