Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Fre 24/7-2009 10.00
24/7-2009
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - ferie til 3. august
Søren V. Nielsen - ferie til 27. juli
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Carsten Melhaven (SK) - arbejder hjemme
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Seks besætningsmedlemmer fra olietankeren "Sichem Peace", som har været holdt som gidsler af "The Movement for the Emancipation of the Niger Delta", blev tirsdag frigivet efter 18 dage i fangenskab. "Sichem Peace" blev angrebet af et væbnet gæng 4. juli, 18 mil ud for Escravos i Nigeria. Oprørsbevægelsen udtalte efter frigivelsen at det var sket som følge af en 60 dages våbenhvile som blev aftalt i sidste uge. Gidslerne var tre russere, to filippinere og en inder. Mere end 200 udlændinge har været taget som gidsler i området siden urolighederne udviklede sig i 2006. De fleste er frigivet uskadte efter en løsesum har været betalt. Begge parter hilser den nuværende våbenhvile velkommen, men en talsmand for oprørerne udtaler, at hvis ødelagte olieinstallationer bliver repareret, vil våbenhvilen ophøre.
 
Clipper ruster sig mod ny bølge af piratangreb
Nok har meldingerne om piratangreb ud for Somalias kyst været bemærkelsesværdigt få i de seneste uger. Det får dog ikke eksperter til at tro at vi på længere sigt undgår piratangreb. Ifølge kommandørkaptajn René Fuglsig fra SOK skyldes nedgangen i angreb ganske enkelt, at piraterne afventer bedre vejr i området, hvor den stærke monsunvind for tiden blæser. SOK forventer derfor flere angreb igen fra slutningen af august. Heller ikke adm. dir. i Clipper, Per Gullestrup, er i tvivl om at piraterne vender tilbage. ”Det er stilhed før stormen, så bryder helvede løs igen”, siger han. Derfor forsøger Clipper at sikre skibe og besætninger ved at vikle skibene ind i det såkaldte ”razor blade-pigtråd”, som skal forhindre eller forsinke piratangreb. Gullestrup betegner pigtråds-foranstaltningen som en lavpraktisk og defensivt orienteret løsning. ”Nogle gange er de lavpraktiske løsninger de bedste og billigste. Man kan købe to hundrede meter pigtråd og nogle elektrikerstrips af plastik, og så kan man i løbet af få timer sætte en fuldkommen sikker barriere hele vejen rundt om skibet”, siger direktøren. Han mener dog ikke at dette er nok for at komme pirateriet til livs. Clipper efterlyser derfor mere koordinering mellem de internationale rederier, så man blandt andet kan udveksle erfaringer fra forhandlinger med piraterne. På længere sigt er Per Gullestrup samtidig klar over at den eneste chance for at komme problemet til livs, er en løsning på situationen i Somalia. Men indtil det sker, må man gøre alt for at sikre gennemsejlingen i området.
Politiken, 24/7
 
Svenske færger stødte sammen
I tæt tåge ud for Nynäshamn i det østlige Sverige, kolliderede to færger tirsdag. Der er mindst tre sårede oplyser redningsfolk. Begge færger er efterfølgende nået i havn ved egen kraft. Kollisionen var mellem "Gotland" med 1.338 pax og 76 besætningsmedlemmer, og den noget mindre højhastighedsfærge "Gotlandia II" med 532 pax og 19 besætningsmedlemmer. De tre som kom til skade var ombord på "Gotlandia II". En passager på hurtigfærgen udtaler at "ødelæggelserne er enorme" efter "Gotland" skrabede hele den ene side op på hurtigfærgen. Kollisionen skete 15 minutter efter "Gotland" havde forladt havnen, og mens hurtigfærgen var på vej i havn. Efter sammenstødet gik nogle i redningsbådene, nogle lo hysterisk og andre græd.
 
Hapag-Lloyd i minus til 2011
Die Welt citerer kilder fra selskabet om at faldende fragtrater- og priser vil betyde et forventeligt tab for rederiet på mindst 700 millioner euro i år, og på omkring 200 millioner euro i 2010. Rederiet som er verdens femtestørste containerrederi har bedt sine ejere om kapitalhjælp på 1,75 milliarder euro.
 
Åbent brev til SamsøTrafikken
Busselskaber begynder at boykotte øen fordi de ikke længere kan leve med ændrede bookinger. Også de fastboende har store problemer med ændrede ankomst- og afgangstider for gæsterne. Det er mildt sagt møg-irriterende. Og bedre er det ikke blevet efter "Kanhave" endelig er sat i drift. Folk booker som regel længe før afgang, og hvorfor stopper man så ikke når færgen er fyldt op. Spekuleres der i overbookinger og dermed fuld fortjeneste? Læseren vil ikke hengive sig til gætterier, men ønsker svar fra NFS: Hvorfor er det nødvendigt at ændre bookingerne?
Samsø Posten, 23/7
 
Ekstrabladet og Søværnschefen - føljeton
Igen i dag offentliggør SOK en række ekstrablads-spørgsmål til kontreadmiral Nils Wang vedrørende priserne for en række hotelophold. Bladet vil gerne have oplyst hvordan det kan være at chefen gentagne gange overtræder reglerne for indkvartering, og spørger om det er ok når det er skatteydernes penge som forbruges. En professor i offentlig ret citeres for at sige, at chefer med så meget magt som Nils Wang, bør vise ydmyghed når det gælder favorisering af sig selv.
 
Forbrugertillidsindikator
Den samlede indikator for forbrugertillid var i juli -3,2 mod -5,5 i juni, og er altså på et lidt højere niveau. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Danmarks Statistik, 23/7, http://www.dst.dk/nytudg/12012
 
Søfart nr. 30-31
Indhold:
Svensk rederi flytter hovedkontor til Skagen
Tärntank Rederi AB er efter 51 år med hovedadresse i Sverige flyttet til Danmark - nærmere betegnet Skagen.
-Vilkårene for rederidrift er bedre i Danmark end i Sverige. Det er beklageligt, men vi må af konkurrencehensyn se på, hvor vi som rederi har de bedste muligheder for at drive vores virksomhed. Og shipping har en stærk position i Danmark, siger direktør Olle Kristensson.
 
ID genstarter K/S-markedet
Investeringsgruppen Danmark er midt i nærmest udslukt K/S-marked sprunget til med køb af tre tidligere enheder i Britannia Bulk-flåden - med yderligere to i venteposition. De tre enheder, der er på vej ind i ID-folden gælder de to panamax-enheder »Cedar 1« (ex »Ice Dreamer«) og »Cedar 2« (ex »Freyja Divine«) samt handymax'eren »Cedar 5« (ex »Moon Dancer«). Alle bygget mellem 1994 og 1998.
 
Vækstfremmer til forening for de mindre skibe på vej
De mindre skibe bliver stadigt større og i Rederiforeningen for Mindre Skibe arbejdes der nu for at øge tonnagegrænsen for medlemskab. Ændringen vil også gøre det muligt at optage de svenske rederier, der pt. overvejer flytning til Danmark, som medlemmer. De ændrede vedtægter er på dagsordenen på en ekstraordinær generalforsamling i næste uge.
 
Eksternt shipmanagement - nævnt som nyt emne for Mærsk
A.P. Møller - Mærsk vil ifølge nyhedsportalen Fairplay Daily News inden årets udgang tilbyde eksternt shipmanagement. Et initiativ, der i en tid med oplagte skibe, vil kunne give fortsat beskæftigelse til egne ansatte. Mærsk afviser ikke rygtet, mens en uddybning af de nærmere fakta pt. udestår.
 
CS & Partners i betalingsstandsning
Bestyrelsen for CS & Partners A/S besluttede i den forgangne uge at lade selskabet træde i betalingsstandsning.
-Beslutningen er truffet med henblik på at finde en langsigtet finansieringsmodel med selskabets hovedkreditorer, oplyser selskabet. Finanskrisen har givet opgaven med finansiering af skibe helt nye dimensioner, og CS & Partners er et af de selskaber, der har mærket dette meget tydeligt.
 
Lindø-capesizer sejlede ud uden det store ståhej
Uden særlig bevågenhed er den første af de i alt seks capesize'ere, Odense Staal¬skibsværft bygger for græske interesser, sejlet ud på verdenshavene. Aktuelt har skibet fået navnet »Aquamarine« hos kontrahenten - det udadtil ret så anonyme græske bulkrederi Carras Hellas SA. Rederiets tilbagetrukne tilværelse forklarer måske den stilhed, begivenheden synes omgivet af. Værftet har således heller ikke offentligt omtalt begivenheden.
 
Lauritzen sælger endnu en bulker
Lauritzen Bulkers har med salget af 28.300-tonneren »Sendai Bulker« foretaget endnu en justering af sin bulk-flåde. Skibet er ifølge rederiet afhændet til en unavngiven kinesisk køber. Prisen rapporteres til at ligge på 17,8 mio. USD.
 
Priser til danske miljø-initiativer
Det Blå Danmark tiltrak sig igen omverdenens opmærksomhed på det internationale maritime møde i London i sidste uge. Organisationen Sustainable Shipping havde dansk adresse på to fornemme priser. Vinder af prisen for verdens bedste grønne shippinginitiativ gik således til det danske Green Ship of the Future-projekt, mens A.P. Møller - Mærsk modtog prisen som verdens mest grønt tænkende og aktuelt handlende rederi.
 
Transportbranchens vindmølle-eventyr
For transportbranchen er væksten i den danske vindmølleindustri et eventyr. På kort tid har den betydet et boom i lastmængderne. Søfart har besøgt tre aktører: producenten, speditøren og rederiet.
4 sider i det trykte blad med følgende artikler:
Producenten
Vestas: Transportansvareet klart opdelt hos verdens største
Speditøren
Baltship: Vindmøllerne transporteres i globalt logistikprogram
Rederiet
BBC Chatering: Dansk base for tysk rederi med speciale i vindmøller
Søfart, 24/7

Baltic Dry Index
3355 (-52) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 23/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 536,33 DKK
100 Euro = 757,55 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 54 (+0,50)
APM A-aktie: 31.200 (-1000)
APM B-aktie: 31.800 (-1100)
D/S Norden: 189,50 (+4,25)
DFDS: 259 (-6)
Mols-Linien: 61,50 (0)
Børsen, 24/7
 
THORA LUND
054(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1