Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 9/7-2009 10.00
9/7-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie til 13. juli
Christian Petersen - ferie til 20. juli
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Anti-pirat kursus på Marstal Navigationsskole
Marstal Navigationsskole tilbyder nu et kursus med indøvelse af manøvrer og rutiner i tilfælde af piratangreb. Øvelserne bygges op ved hjælp af en brosimulator på baggrund af informationer og erfaringer fra det danske firma Risk Intelligence.
Maritime Danmark/Marstal Navigationsskole, 8/7 12.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5169
 
IMB Live Piracy Report, update
6/7 1110 UTC psn 01:01N 117:36E Bontang red, Indonesien
Røvere tiltvang sig adgang til en bulk carrier på reden via ankerkæden. De stjal skibsproviant og forsvandt uden at blive opdaget.
 
Dystre tal for containerrederierne fra Drewry Shipping Consultants
I en netop offentliggjort kvartalsrapport spår analysehuset enorme tab for containerrederierne i 2009. I første kvartal faldt omsætningen på ruterne mellem Fjernøsten og Nordeuropa med 57%, medens den faldt 23% mellem Europa og USA og 20% mellem USA og Fjernøsten. Presset på raterne er tungest mellem Europa og Asien og det er her Mærsk Line har meldt ud at de er villige til at gå langt for at bevare sin markedsandel. Drewry kalder fokusering på markedsandele for vejen til ruin.
 
Evergreen skrotter containerskibe
Den taiwanesiske konkurrent til Mærsk Line, Evergreen Marine, har besluttet at 31 mindre containerskibe med kapaciteter mellem 2800 og 3400 TEU vil forlade flåden som er på 100 skibe samt 160 indchartrede. Tidligere er det blevet oplyst at omkring halvdelen af et antal skibe vil blive sendt til ophugning og resten returneret til ejerne.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 8/7 14.02, http://borsen.dk/transport/nyhed/161339/
 
Hapaq-Lloyd aktionærer træder til med finansiel støtte
På et møde onsdag har rederiets aktionærer besluttet at yde finansiel støtte til rederiet. Med hvor meget vil en talsmand ikke oplyse. I følge Financial Times søger rederiet en håndsrækning på ca. 13 milliarder kroner fra aktionærerne. På et møde senere i denne måned vil aktionærerne nærmere drøfte hvordan rederiet kan sikres.
 
Værft accepterer senere levering af containerskibe
Det taiwanesiske skibsværft CSBC har accepteret udskydelse af leveringen af 14 containerskibe til All Ocean Transportation som er del af Yang Ming Marine. Fem skibe er udskudt 15 måneder og 9 skibe i 13 måneder. Skibene er på henholdsvis 8240 TEU og 6600 TEU. Tidligere har værftet accepteret leveringsudskydelse af 24 containerskibe mellem 4 og 16 måneder. Værftets ordrebog er på 72 skibe til en samlet værdi på 95 milliarder taiwan dollar (15 milliarder kroner).
 
Dansk skibsfart på fortsat rekordkurs
Pr. 1. juli i år nåede den danskflagede handelsflåde igen et rekordtal med næsten 10,6 millioner BT eller 12,9 millioner TDW. På ti år er flåden fordoblet og danske rederier ejer 3% af verdenstonnagen og transporterer op mod 10% af hele verdenshandelen. Nybygningsprogrammet pr. juli 2009 er på 333 skibe.
 
Kanhænne "Kanhave"
Der var fart på i Hou Havn onsdag hvor "Kanhave" venter på de sidste godkendelser og på at blive sat i fart. Eftermiddagen er planlagt brugt til øvelsessejladser med træning af manøvrer og anløb af Hou Havn.
 
Spørgsmål fra Samsø Posten
Avisen har i flere dage forsøgt at komme i forbindelse med rederiets fleet manager Hans-Henrik Simonsen for at få svar på nogle spørgsmål. Spørgsmålene er nu sendt pr. e-mail og lyder:
"Stikker Kanhave dybere end forventet?"
"Er der punkter tilbage på Søfartsstyrelsens mangelliste efter indsættelse den 8. juli?"
"Er hun godkendt til sejlads med 600 pax den 8. juli?"
"Opfylder Kanhave de kontraktlige forpligtelser for kapacitet når underdækket ikke bliver taget i brug?"
Samsø Posten, 8/8
 
Så øves der i havnene
Onsdag aften kl. 19.50 lagde "Kanhave" fra havnen i Hou og sejlede derefter frem og tilbage mens der blev testet manøvrer og anløb. Autofortøjningssystemet som er indkøbt i New Zealand ser ud til at virke upåklageligt. Når færgen lægger til suger nogle store plader sig fast på skibets sider hvorefter færgen trækkes hen til den optimale position. Efter øvelserne i Hou sejlede færgen til Sælvig og lagde her til for første gang kl. 21.49 hvor der igen skal ske afprøvning af landanlæg.
SamsøTrafikken, 8/7 19.50, http://www.samsoetrafikken.dk/1we.aspx
 
BHT svarer på spørgsmål om sikkerhed
Ti konkrete spørgsmål vedrørende "Villum Clausen" og sikkerheden besvares på rederiets hjemmeside (det fremgår ikke hvem der stiller spørgsmålene, om det er BHT selv som samler op, om det er medierne, passagerforeningen eller andre). Spørgsmålene kredser om de lejlighedsvise dårlige styreegenskaber i forbindelse med anløb af Rønne Havn under særlige vejrforhold.
 
Strid om "Villum Clausen" indberetninger
Bornholms Passagerforening er "chokerede", fordi der måske har været tale om flere end de syv "hændelser" ved anløb af Rønne Havn, som opklaringsenheden har vurderet med efterfølgende anbefaling af at sikkerhedskonceptet for "Villum Clausen" revurderes. Der har tilsyneladende været misforståelser omkring en sejladsinstruktion fra Søfartsstyrelsen dateret 21/12-2007, hvorefter alle nye hændelser skal indberettes. Tilsyneladende har BHT forstået ordlyden sådan, at hændelser kun skulle indberettes ved vestlig vind på 14 m/s eller mere, fordi en fotodokumenteret hændelse fra 6. maj i år viser sig ikke at være indberettet. Passagerforeningen stiller nu spørgsmål ved om Opklaringsenhedens materiale overhovedet har været fyldestgørende. Søfartsstyrelsen har nu præciseret at alle "hændelser" skal indberettes.
Bornholms Tidende, 8/7, side 5
 
Ærøfærgen alkoholtester på livet løs
Efter sagen hvor en berusert cafeteriamedarbejder blev idømt 20 dages betinget fængsel, 30 timers samfundstjeneste og en bøde på 9000 kroner, for en alkoholpromille på lidt over to, har rederiet indkøbt alkometre til at teste de 75 medarbejdere på rederiets fire færger. Indtil videre har målerne været i brug to gange, og den ene gang "var der bid". Det var et mandligt nyansat besætningsmedlem som nu er fyret.
 
Bunkersleverandører klarer sig fint trods rederikrise
Trods betydelige tab på krakkede rederier i 2008, klarede de tre danske leverandører af skibsbrændstof sig godt gennem året. Der forventes dog faldende indtjening i 2009 på grund af finanskrisen. Wrist Group A/S havde et nettoresultat på 202 millioner kroner mod 98 millioner i 2007 og 891 ansatte mod 762 i 2007. United Shipping & Trading Company A/S havde et nettoresultat i 2008 på 81 millioner mod 205 millioner i 2007, og 752 ansatte mod 744 i 2007, medens Monjasa A/S havde et nettoresultat på 48 millioner i 2008 mod 16 millioner i 2007 og 16 ansatte mod 13 i 2007.
Børsen, 9/7, side 4-5
 
Fald på færge-trappe kostede ældre mand livet
En 67-årig mand faldt så uheldigt på en Scandlines-færge mellem Helsingør og Helsingborg at han mistede livet natten til onsdag. I faldet fik han slået baghovedet så alvorligt at han altså døde af det.
 
Tidligere på pension
Det skulle være gået den anden vej, men nu viser tal fra Eurostat at danskerne går tidligere på pension. I 2007 trak danskerne sig i gennemsnit fra arbejdsmarkedet i en alder af 60,6 år, mens tallet i 2001 var 61,6 år. Kvinderne stopper i gennemsnit 3 år før mændene formentlig for at gå på pension samtidig som deres mænd. Den tidligere tilbagetrækningsalder er ifølge ex-vismand Torben M. Andersen et problem, fordi danskerne lever længere og længere og det giver finansieringsproblemer.
 
Forbrug af alkohol og tobak
Vi drikker færre øl og mere vin. Samlet set er forbruget af alkohol pr. indbygger over 14 år reduceret med 3% i 2008 i forhold til året før. Til sammenligning med 2003 er det gennemsnitlige alkoholforbrug reduceret med 11%.
Forbruget af cigaretter mv faldt i 2008 med 40 millioner stk, svarende til at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre end året før, og 200 cigaretter mv færre end i 2003.
Danmarks Statistik, 8/7, http://www.dst.dk/nytudg/12265
 
Smil så rigtigt for pokker
Et japansk togselskab har indkøbt smilerobotter som skal analysere de ansattes smilesituation ved at afkode øjenbevægelser, læbekurver og rynker. Efter analyse af data vurderer robotten en smile-score på mellem 0 og 100 med tilhørende meldinger til den ansatte som f.eks. "Du ser stadig for alvorlig ud", "Løft dine mundvige op".... De ca. 530 ansatte skal starte deres arbejdsdag med en analyse af deres smil. Robotten udskriver et billede af den enkeltes bedste smil som vedkommende herefter kan gå rundt med resten af dage (historien melder ikke noget om hvorvidt en vedvarende lav score kan være fyringsgrund).
 
Baltic Dry Index
3107 (-109) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 8/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 549,11 DKK
100 Euro = 757,73 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 49,50 (+0,10)
APM A-aktie: 28.700 (0)
APM B-aktie: 29.200 (-200)
D/S Norden: 166 (-3,50)
DFDS: 278 (+4,50)
Mols-Linien: 60 (0)
Børsen,9/7
 
THORA LUND
043(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1