Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 6/7-2009 10.00
6/7-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie til 13. juli
Christian Petersen - ferie til 20. juli
John Ibsen - 13.30 møde DFDS
Ole Strandberg - 13.30 møde DFDS
 
FRA MEDIER
(opdateret fra fredag morgen)
 
Kollision i Drogden Rende
Fredag kl. ca. 13.30 kolliderede det norske skib "Sundstraum" med det maltesiske "Kapitan Lus" tæt ved Nordre Røse fyr i Drogden Rende. "Sundstraum" som er lastet med metanol (træsprit) fik hul i forreste del af skroget, men ikke i tankene, og "Kapitan Lus" som er lastet med stykgods fik hul ind til lastrum nr. 3 og har slagside. Situationen er under kontrol og der er ikke meldt om olieudslip.
 
Råuran i lasten
Ifølge Politiken er der i det maltesiske skib bl.a. 182 ton råuran i containere. Mette Øhlenschlæger som er institutchef i Statens Institut for Strålehygiejne fastslår at der ingen risiko er for udslip eller udstråling fra skibet. Begge skibe ligger for anker og tager vand ind og både skibe og besætninger er tilbageholdt medens udredningen omkring ulykken foregår. Ingen besætningsmedlemmer er kommet alvorligt til skade uagtet det med sikkerhed har været et voldsomt sammenstød.
 
Årsagen til kollisionen
Det var formentlig kludder med styremaskinen på "Sunstraum" som var baggrunden for kollisionen. Samtidig er det udelukket at alkohol har været involveret.
 
Køleskib grundstødt
"KEA" der er indregistreret i Barbados, grundstødte fredag på Asnæs Rev ved Kalundborg. SOK oplyser at der ikke umiddelbart er fare for olieudslip. Skibet var på vej fra St. Petersborg til Peru med 5.055 tons ammoniumnitrat. Grundstødningen skete efter anløb i Kalundborg for proviantering og skift af besætning. "Kea" tilbageholdes foreløbigt af SOK og Søfartsstyrelsen.
Jyllandsposten/ritzau, 4/7 07.57, http://jp.dk/indland/article1745342.ece
 
Hapaq-Lloyd beder den tyske regering om hjælp
Financial Times Deutschland beder måske Kredietanstalt für Wiederaufbau om en hjælp på op mod 300 millioner euro. Samtaler med regeringen er indledt.
 
Mærsk Line må vente til 2013 med sorte tal på bundlinjen
Udtaler analytiker Christian Nagstrup fra Jyske Bank. Baggrunden er al den nye tonnage som er på vej til markedet. Situationen netop nu er "worst case scenario", hvor omkostningerne svarer til fragtraterne. Jyske Bank estimerer følgende resultater for Mærsk Line: 2009 minus 8 milliarder, 2010 minus 6,1 milliarder og 2011 minus 3,5 milliarder. Mange af Mærsk Lines asiatiske rederier får statslig opbakning, og f.eks. planlægger den sydkoreanske regering at købe 62 skibe af de sydkoreanske rederier for 21,3 milliarder kroner og derefter lease skibene tilbage til rederierne. Udbredt statsstøtte af denne type kan være med til at forlænge krisen for hele branchen.
 
Nye problemer med "Kanhave"
Skibets nullinje er tegnet forkert, og det betyder omfattende ændringer på lejet i Sælvig og muligvis også i Hou. "Samsine" er stadig i drift mellem Sælvig og Hou, i første omgang indtil 12. juli hvorefter "Kanhaves" sejlplan gælder.
SamsøTrafikken er kommet ud af 2008 med et underskud på 8,6 millioner kroner, bl.a. begrundet med forsinkelsen af færgen "Kanhave", ifølge en netop offentliggjort årsrapport. Ledelsen kalder underskuddet for utilfredsstillende.
SamsøPosten, 3/7
 
Nyt fra SamsøTrafikken
Ny overfartschef
Fra 15. juli ansættes Jørgen Jensen midlertidigt i en stilling som egentlig overfartschef for at få skabt en positiv stemning omkring ruterne. Jørgen Jensen har i de seneste 12 år haft forskellige stillinger i Scandlines, herunder seks år som direktør for Scandlines Sydfynske.
 
Driftbesætning "Kanhave"
Op til 135 pax er driftsbesætningen:
1 skibsfører med bevis som skibsfører
1 overstyrmand med bevis som styrmand af 1. grad
1. maskinchef med bevis som skibsmaskinchef
1 befaren skibsassistent med vagtholdsbevis
1 cateringpersonale
I takt med flere passagerer stiger antallet således at der er syv mand i driftsbesætningen når pax-tallet er mellem 445-593. Direktør Mads Kofod understreger at der i realiteten altid vil være flere besætningsmedlemmer af hensyn til servicering af passagererne.
 
"Kanhaves" ruller godkendt af Søfartsstyrelsen
Efter en sikkerhedsøvelse søndag d. 28. juni, med deltagelse af 146 figuranter, er skibets ruller nu godkendt.
 
30 klima- og miljøministre på sejlads med "Ejnar Mikkelsen"
Som en del af optakten til klimatopmødet i København til december, havde Connie Hedegaard i den forløbne uge inviteret ministre fra hele verden til et uformelt møde i Ilulissat i Grønland. Programmet indeholdt bl.a. en sejltur med "Ejnar Mikkelsen" sidste onsdag ind til Jakobshavns Isbræ. Turen varede fra 1730 til 2000 og den bød bla. på pukkelhvaler som boltrede sig foran skibet inde ved isbræen.
 
Søulykkesrapport
Opklaringsenheden har udgivet en rapport om branden på "Queen of Scandinavia" den 16. april 2009, mens skibet var beskæftiget som hotelskib i den svenske by Oskarshamn. Branden opstod i skibets hjælpemaskinrum. Ingen kom til skade, men der opstod alvorlige skader i hjælpemaskinrummet.
 
Nyt fra Partnerskab for Renere Skibsfart
Et miljøteknologisk udviklingsprojekt mellem Aalborg Industries, MAN Diesel, Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening arbejder på at optimere rensningsanlæg for svovl og partikler fra skibenes udstødningsgasser, som et omkostnings-besparende alternativ til dyrere brændstof med lavt eller intet svovlindhold. Aalborg Industries har udviklet en såkaldt "scrubber" som vasker udstødningsgassen med vand således at udledningen af svovloxider og partikler reduceres kraftigt. Første generation af disse scrubbere er nu installeret på DFDS's "Tor Ficaria" som sejler mellem Göteborg og Immingham. Landforsøg peger på at der kan opnås 98% reduktion af svovldioxid og 80% reduktion af partikelemissioner.
 
Til søs med de rigtig rige
I franske Saint Tropez eller i fyrstedømmet Monaco kan dem som overhovedet ikke har ondt i økonomien leje sig en lystyacht til mellem 180.000 og 500.000 norske kroner for en uge.
Maritime Danmark/business.dk, 4/7 12.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=5158
 
Op og ned i danske havne
Mængden af håndterede containere nåede i første kvartal af 2009 sit laveste niveau i tre år. Til gengæld landes der større mængder af indvundne råstoffer fra havbunden. Gennem de seneste ti år er denne mængde støt og roligt blevet fordoblet.
 
53.000 i "skjult" arbejdsløshed
LO har regnet på tal fra Danmarks Statistik og fundet ud af at 53.000 står til rådighed for arbejdsmarkedet uden at have ret til hverken dagpenge, SU eller kontanthjælp. De 53.000 tæller heller ikke med i den officielle ledighedsstatistik, og tallet er steget med 13.000 på et år. Ifølge de officielle tal er der 97.000 ledige, men hertil skal altså lægges de 53.0000 "skjulte" arbejdsledige.
 
Ældre holder fast i jobbet
Det overrasler økonomer at ældre tilsyneladende holder fast i jobbet og ikke lader sig presse på efterløn af den økonomiske krise. I maj 2009 var der således 6.000 færre på efterløn end i maj 2008. Da højkunjunkturen var på sit højeste i begyndelsen af 2007 var godt 54% af dem som havde muligheden gået på efterløn, mens de seneste tal viser at andelen nu er nede på 50%. Ældre Sagen som nøje følger de ældres situation på arbejdsmarkedet konstaterer også at der tilsyneladende heller ikke er opstået et særligt ledighedsproblem for folk over 55 år. Økonomer anser det for et plus fordi når ældre først har forladt et arbejde er der stor sandsynlighed for at de ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet, og i løbet af få år antages vi igen at ville mangle arbejdskraft.
 
Velmenende moralister
"Der er sket en mentalitetsændring i Danmark, mener eksperter. Det er blevet politisk acceptabelt at begrænse det frisind, som har været en central del af det danske samfund siden 1864".
Information, 3/7, side 1, 4-5
 
Baltic Dry Index
3520 (-152) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 3/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 544,80 DKK
100 Euro = 757,63 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 51,50 (0)
APM A-aktie: 30.000 (-400)
APM B-aktie: 30.300 (-600)
D/S Norden: 175 (-1,25)
DFDS: 280,50 (+0,50)
Mols-Linien: 60 (-4,50)
Børsen,6/7
 
THORA LUND
037(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1