Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 30/6-2009 10.00
30/6-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie til 13. juli
John Ibsen - møde kl. 12.00
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Retssag om "Danica White"-kapringen
i går blev første dags retsmøde afholdt i sagen mod rederiet H. Folmer & Co. Det er 3F-sømændene som på vegne af flere besætningsmedlemmer har rejst erstatningskrav mod rederiet, bl.a. på baggrund af den påstand, at rederiet trak frigivelsen unødigt længe ud for at presse løsesummen ned. Mandag blev sagen forelagt af advokat Knud Foldschack for sømændene og efterfølgende blev vidner afhørt (styrmand, 2 skibsassistenter, ungkok og Henrik Berlau fra 3F for klagerne og kaptajn samt reder Jørgen Folmer for rederiet). Sagen fortsætter og afsluttes i morgen. Det samlede erstatningskrav på vegne af sømændene er opgjort til 1,3 millioner kroner.
CO-Sea, 30/6 10.00
 
IMB Live Piracy Report - update
29/6 0200 UTC psn 05:12.98N 004:02.98W Abidjan red, Elfenbenskysten
Fire bevæbnede røvere nærmede sig en bulkcarrier på red. To røvere entrede skibet da en vagtmand fik øje på dem, råbte efter dem og varskoede vagthavende officer. En røver nærmede sig vagtmanden med en lang kniv. Vagtmanden løb væk og skibets alarm blev aktiveret. Røverne undslap. Ingen tilskadekomne og intet stjålet.
 
27/6 0040 LT psn 02:47.1N 105:07.6E udfor Pulau Mangkai, Syd Kinesiske Hav
Seks pirater bevæbnede med knive, koben og stave entrede et tankskib i fart. Kaptajnen, 2. styrmanden og vagthavende matros forhandlede med piraterne om ikke at skade besætningsmedlemmerne og afleverede værdier til piraterne på forlangende. Piraterne bandt dem, stjal personlige ejendele og kontanter og forsvandt fra skibet. SSAS (alarm) aktiveret og besætningen mønstret. Ingen besætningsmedlemmer kom noget til.
 
Evergreen overtager førstepladsen på Sri Lanka fra Mærsk
I 2008 var Mærsk klart den største af de to i Jaya Container Terminal med en fragtmængde på 600.000 TEU svarende til 16% af den samlede fragtmængde på terminalen. Efter Mærsk har omlagt flere af ruterne er billedet nu vendt og agenten for Evergreen, Greenlanka, kan nu oplyse at Evergreen er den absolut største operatør på havnen.
 
Rekordmange container-skrotninger
For hele 2009 ventes skrottet mere end 300.000 TEU, og det er den største skrotning af containere siden 1995. Alligevel ventes den samlede kapacitet at stige med 10% mod de for et halvt år siden forventede 14,5% . Kun i 1998, 2002 og 2008 blev der skrottet over 50.000 TEU og i 2004 og 2005 stort set slet ingen.
Euroinvestor/RB-Børsen/nyhedsbrevet Alphaliner, 30/6 07.43, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10515175
 
Nordea kaprer shippingkunder
Rederibranchen er hårdt ramt af den internationale økonomiske krise, men for Nordea har krisen givet mulighed for at kapre nye attraktive kunder fra branchen. Shippingchefen i Nordea udtaler at krisen også giver mulighed for at lave nye aftaler, og banken har i 2009 lavet store aftaler med både danske og udenlandske rederier. Der satses på loyale kunder, men også kapring af de allerbedste kunder som for øjeblikket har svært ved at finde fornuftig finansiering i lånemarkedet. Årets største låneaftale er med det norske rigselskab Seadrill med en kreditfacilitet på over 1 milliard kroner. Udover offshore er et andet vigtigt indsatsområde krydstogtsrederier.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/6 14.39, http://borsen.dk/finans/nyhed/160702/
 
Korvetbesøg på Lindøværftet
Onsdag i sidste uge var besætningen fra "Peter Tordenskjold" på besøg på Lindøværftet, hvor de fik rundvisning og nærmere indblik i de nye skibe til Søværnet, med besigtigelse af den første af de nye fregatter - "Iver Huitfeld" - som er under bygning i værftets dok 1. Orlogskaptajn Clemens Vest Hansen, næstkommanderende på "Peter Tordenskjold", glædede sig til de nye skibe som bygges så der er plads til de fremtidige udviklinger, medens marineoverkonstabel Daniel Laursen, som har sejlet som elektriker med "Peter Tordenskjold" i fire år, forklarede at besøget gav "blod på tanden" over den fremtid som venter.
 
Særlige hensyn på BHT's færge 2011
Bornholms Passagerforening har forespurgt BHT om hvilke hensyn der kan tages til særlige passagerer på den nye færge som skal indsættes i 2011. BHT har svaret at der f.eks. ikke kan garanteres hensyn til hundejere, rygere og allergikere. Rygere specielt vil blive henvist til et åbent dæk og det vil være slut med særlige rum stillet til rådighed for rygning. Eftersom der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan indrettes aflukkede rum på færgen, er det udelukket at indrette særlige rum til pendlere som ønsker at arbejde i fred og ro under overfarten. Til gengæld lover BHT at der bliver indrettet særlige børneområder og bedre siddepladser til overvægtige personer.
Bornholms Tidende, 29/6, side 3
 
101 fyresedler på Lindøværftet mandag
Det er funktionærer som har fået fyresedlen. Fyringerne blev annonceret for et par uger siden, men først mandag fik de berørte besked. Yderligere 30 ansatte har selv bebudet deres afgang for at gå på pension eller andet, og herudover er 39 fyret i mindre grupper i årets første måneder. Dermed er det samlede antal fratrådte 170. Kommunernes jobcentre åbner et kontor på værftet for at de give de afskedigede råd og vejledning. De fyrede arbejder i tegnestuen, er ingeniører, ledere og administrativt personale. Stort set alle skal arbejde i opsigelsesperioden.
 
Store mængder storis i Sydgrønland
Det er ikke muligt for "Naja Arctica" at anløbe Narsaq i dag på grund af store mængder is. Godset til Narsaq sejles videre til Nuuk hvor det omlades til "Irene Arctica" som forventes i Narsaq d. 7. juli.
Royal Arctic Line, 29/6, http://www.ral.dk/
 
Redegørelse fra Opklaringsenheden
Redegørelse om to sejladshændelser i forbindelse med "Villum Clausens" anløb af Rønne Havn. I december 2006 påsejlede "Villum Clausen" ydermolen i Rønne Havn og i oktober 2008 grundstødte hurtigfærgen i yderhavnen. I efteråret 2008 indtraf yderligere tre hændelser, hvor der i to tilfælde måtte slås fuld kraft bak for at undgå påsejling af molen.
 
Ny bekendtgørelse om udstyr i skibe
Søfartsstyrelsens reviderede udgave af teknisk forskrift om udstyr i skibe er udgivet i elektronisk form i Lovtidende som BEK nr. 543 af 1. juni 2009. Revisionen er gennemførelse af et EU-direktiv.
 
Udbud af Radio Medical
Den lægefaglige rådgivningstjeneste for søfarende på danske skibe er nu udbudt i licitation af Søfartsstyrelsen. Kriterierne for valg af tilbudsgiver vurderes med 50% vægt på økonomi, 25% på kvalitet og 25% på sikkerhed for lægekontakt.
 
Godkendelse af redningsflåder
På seneste møde i IMO's søsikkerhedskomite er der vedtaget nye regler efter et dansk forslag, vedrørende godkendelse af redningsflåder, der skal efterses i land med højst 30 måneders intervaller.
 
Mindre SAS-lønninger
SAS skal i slutningen af ugen være klar med ny spareplan og den vil uden tvivl indebære mindre løn til medarbejderne. Cirka 200 millioner kroner yderligere skal findes i Danmark. Samlet skal der spares ca. 1 milliard svenske kroner. Det kan ikke afvises at der vil ske yderligere fyringer udover de 500 som er afskediget tidligere på året.
 
Baltic Dry Index
3734 (+31) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 29/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 542,93 DKK
100 Euro = 757,67 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 54,50 (+3,50)
APM A-aktie: 30.700 (+1000)
APM B-aktie: 31.200 (+700)
D/S Norden: 185 (+2)
DFDS: 285,50 (-4,50)
Mols-Linien: 65 (+2)
Børsen,30/6
 
THORA LUND
038(3)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1