Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 9/3-2009 10.00
9/3-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 08.00 NTF-møde om FOC-kampagne
John Ibsen - 08.00 NTF-møde om FOC-kampagne
 
FRA MEDIER
(opdateret fra fredag morgen)
 
Pirateri
Pirater kan blive retsforfulgt i Kenya
EU og Kenya underskrev fredag en aftale hvorefter det er muligt at afleverede mistænkte pirater til Kenya med efterfølgende retsforfølgelse. Der befinder sig allerede snesevis af mistænkte pirater under arrest i Kenya og flere er blevet stillet for en domstol.
Politiken/ritzau, 6/3 17.42, http://politiken.dk/udland/article664005.ece
 
Overvågning i Scandlines indstillet indtil videre
Søndag nedlagde medarbejderne arbejdet efter det viste sig at overvågningsudstyr var blevetr opsat i restaurant og cafeterie på to færger mellem Gedser og Rostock. Spørgsmålet om opssætning af udstyr har i nogen tid været diskuteret mellem rederi og ansatte, og arbejdsnedlæggelsen skyldtes at opsætning af kameraer var sket uden en aftale var indgået. Efter forhandlinger med 3F blev overvågningen indstillet indtil en aftale er på plads.
Børsen, 6/3, side 6
 
Drømmetænkning om container-rater
Ifølge Lloyds List drømmer containerrederierne lige vel rigeligt når de snakker om "genopretning af raterne". Det er udbud og efterspørgsel som styrer priserne, og ikke en såkaldt "naturlig balance". Med den finansielle krise falder den internationale efterspørgsel efter transport, og samtidig har rederierne i de gode tider bestilt en masse ny tonnage, som nu kan se frem til at sejle jomfrurejse til oplægning. Den samlede volumen af containerfragt faldt med 9% i december og med 20% i januar til sammenligning med året før. Det er især de største containerskibe som vil blive ramt af det kritiske marked.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt/Lloyds List, 9/3 08.06, http://borsen.dk/investor/nyhed/152814/
 
Kina opfordrer til højere container-rater
Topchefen for China Shipping Group opfordrer de kinesiske containerrederier til at holde op med at tilbyde container-fragt til nul-rater. Rederier og kunder bør forstå hinanden og samarbejde om at overleve krisen. China Shipping har på linie med Mærsk Line, Evergreen Marine og Neptune Orient Line, forberedt en prisstigning for container-fragt fra Kina til Europa fra næste måned.
Maritime Danmark/borsen.dk, 6/3 08.57, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4037
 
Mærsk-rederier vokser i de kommende år
Der leveres 150 nye skibe, borerigge og slæbebåde til Mærsk i de kommende 4-5 år. Imvesteringen på sammenlagt 60 milliarder kroner er for hovedpartens vedkommende allerede betalt. Mærsk kontrollerer i dag mere end 1.000 skibe og både Mærsk Line og Mærsk Tankers er verdens største rederier på hvert deres område.
Maritime Danmark/stiften.dk, 6/3 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4034
 
Tilbagegang hos APM Terminals
Havneaktiviteterne er faldet med 13% i januar måned. I Singapore er aktiviteterne faldet med 20%, i Los Angeles og Marseilles med 23% og i de kinesiske havne med 15%. Topchefen for APM Terminals konstaterer at der ikke er grund til optimisme for de kommende måneder.
 
Planer revideres
To nye havneterminaler i Østeuropa er droppet og andre projekter er for tiden til revision. I 2008 var APM Terminals, som har terminaler i 34 lande, involveret i 28 havneprojekter.
 
Tæt på at være de største
Havneaktiviteterne blev allerede i 4. kvartal i 2008 skåret kraftigt ned. APM Terminals med hovedkontor i Haag, har ellers været det forretningsområde i Mærsk som er vokset hurtigst i de seneste år, men nu er ca. halvdelen af 26 projekter udskudt på kortere eller længere sigt. Principielt tænkes der ikke i nye projekter for tiden. Selskabet er i dag helt adskilt fra Mærsk Line, for at fremstå uafhængigt over for andre rederier, Hutchinson, som er verdens største havneoperatør, har 13,6% af verdensmarkedet, medens APM Terminals kommer tæt efter med 13,2%, og som nr. 3 PSA med 11,4%.
Børsen, 9/3, side 4
 
Lodsbåden som sejlede på grund
Det var en sovende bådsmand som var skyld i grundstødningen i Lille Bælt forrige weekend. Bådsmanden var efter at have sat lodsen ombord i et fragtskib i Lille Bælt, alene om at sejle lodsbåden tilbage til Fredericia, da han øjensynligt er faldet i søvn, og lodsbåden påsejlede Fænø kalv med så stort fart at den endte i et buskads højt oppe på en klint. Bådsmanden havde ikke overtrådt hviletidsbetsmmelser eller andet, og han slipper med en påtale og beholder sit job. Til gengæld bliver der nu sat alarmsystem op i cockpittet som reagerer hvis der ikke har været bevægelser i et minut.
 
To russiske søfolk i klammeri med økse
På "Pride of Telemark", som er under reparation i Frederikshavn, kom to russiske søfolk søndag morgen i slagsmål, hvor den ene angreb den anden med en økse. Offeret forsvarede sig mod slagene med en stol men fik skader på hænder og den ene kind. Han er udenfor livsfare, mens økse-angriberen er arresteret.
 
Kastrup er en mulighed for BornholmsTrafikken
Bestyrelsen for Bornholms Passagerforening argumenter i Synspunkt i Bornholms Tidende, for at Kastrup er både et realistisk og attraktivt alternativ for anløb af passagertrafikken fra Rønne til København. Københavns Lufthavne A/S ejer et stort areal som er erhvervet til transportformål, en havn kan placeres nær metroen og den eksisterende shuttle-bus i lufthavnen kunne udvide sin interne rute, metroen har kun 14 minutter til Københavns centrum og kører ofte og næsten hele døgnet.
Bornholms Tidende, 7/3, side 2
 
Kommende fregatter til Søværnet har fået navne
På Odense Stålskibsværft arbejdes der på tre nye fregatter til Søværnet, og de tre fregatter vil blive navngivet efter fortidens søhelte: Ivar Huitfeldt, Peter Willemoes og Niels Juel, som er fra hvert deres århundrede (1600, 1700 og 1800-tallet). De tre fregatter vil samlet blive kaldt Ivar Huitfeldt-klassen og skal erstatte korvetterne af Niels Juel-klassen. "Ivar Huitfeldt" forventes som den første at blive leveret december 2010 og blive operativ i 2012.
 
8.700 holder øje med forurening i danske farvande
Søværnets Operative Kommando har succes med at hverve frivillige til kampagnen "Stop Olien". Der er ca. 60.000 lystbåde i Danmark, og heraf har 8.700 nu tilmeldt sig kampagnen. Både Sverige og Finland følger med stor interesse det danske initiativ.
Jyllandsposten, 7/3 14.51, http://jp.dk/indland/article1625504.ece
 
Krisen mærkes i danske havne
Den almindelige økonomiske krise kan mærkes i alle danske havne. I Esbjerg mærkes det især på container og trailer-trafikken, mens Fredericia Havn melder om skibe som ligger ved kaj længe efter de er sejlklar.
 
Lindø ordretab koster 300 job
En ordre på 8 bulk carrier er blevet nedjusteret til 6 skibe, og det koster 300 job hos Lindøs underleverandører. Lindø vil ikke afvise at det også kommer til at koste job på selve værftet.
 
Beskæftigelsessituationen
USA
I februar steg antallet af arbejdsløse med 651.000 hvormed arbejdsløsheden blev bragt op på 8,1%.
 
Strejkeretten indskrænkes i Europa
Den økonomiske recession bruges nu som begrundelse for at indskrænke strejkeretten i Europa. I Italien vil Berlusconi-regeringen således indføre en række begrænsninger, herunder "forbud mod protester eller arbejdsnedlæggelser i erhverv eller produktionssektorer, der på grund af aktionens varighed eller modalitet (måde eller form) kan krænke den personlige frihed og retten til fri bevægelighed". Også i Frankrig, hvor Sarkorzy i 2007 gik til valg på et løfte om at få standset de mange strejker som ofte lammer den offentlige transport, er der efter valget indført en lov om et serviceminimum, som skal sikre at metroen kører, selvom medarbejderne strejker. Der kan strejkes, men medarbejderne er alligevel på arbejde og strejken kaldes derfor for virtuel.
Information, 6/3, side 12-13
 
Rekordmange aftaler om arbejdsdeling
I 2006 og 2007 var der registreret omkring 30 aftaler om arbejdsfordeling (tidsbegrænset ordning med skiftevis arbejde og supplerende dagpenge) hos 3F, et tal som i 2008 steg til 213 ordninger. På landsplan antager regionsdirektør for Hovedstadens og Sjællands Beskæftigelsesråd, at der nu er mere end 500 ordninger, og tallet stiger eksplosivt.
 
Annonce fra 3F afvist af Berlingske Tidende
En helsidesannonce som gør nar af regeringens skattereform og som er indrykket i flere danske dagblade, er blevet stoppe på Berlingske Tidende fordi afsenderen er anonym, eller rettere udgiver sig for at være en forening for danske direktører som ikke eksisterer. Berlingske har stoppet annoncen med begrundelsen at de ikke vil befatte sig med anonyme annoncer. I annoncen gør en rig mand gældende at det var herligt med skattepakken, så kan der rigtig frådses i årgangsvine på herresædet som er betalt af firmaet.
Politiken, 6/3 16.10,
 
Havde hun overhovedet kørekort?
I Saudiarabien er en kvinde blevet arresteret fordi hun befandt sig bag et rat i en bil. Det er kvinder ved lov forbudt at køre uden for landdistrikter i Saudi Arabien. Kvinden forsøgte at flygte men ramte i panikken en anden bil som fik lettere skader.
Berlingske Tidende/Arab News, 6/3 08.31, http://www.berlingske.dk/article/20090306/verden/90306032/
 
Ugebrevet A4 nr. 9
Indhold:
* Kommuner gambler 600 millioner kroner væk
* Krisen kradser mindst på indvandrere
* Kvindelige politikere giver velfærd
* Finanskrisen giver fagforeninger trange vilkår
* Bandekrig udfordrer det sociale arbejde
* SP-ekstase smører danskere
* Antallet af socialt svage børn stagneret
* Vagthunden (Enhedslisten) som ingen kan høre
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 10
Indhold:
* Laveste tab af arbejdsdage pga. arbejdsstandsninger i 18 år
* Stort fald i industriens omsætning i 4. kvartal 2008
* Markant stigning i antallet af konkurser
* Skatteaftale på 30 mia. kroner ventes at styrke arbejdsudbuddet med 19.000 personer og bidrage til væksten
* EU-ledigheden stiger svagt
* Den europæiske inflation fortsætter med at falde
* Nøgletalstabel
 
Baltic Dry Index
2225 (+58) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 604,50 DKK
100 Euro = 758,09 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 47,10 (-1,20)
APM A-aktie: 23.800 (+700)
APM B-aktie: 24.000 (+1400)
D/S Norden: 175,50 (-5,50)
DFDS: 348 (-4)
Mols-Linien: 46 (0)
Børsen, 9/3
 
THORA LUND
062(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1