Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tir 24/2-2009 10.00
24/2-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 15.30 Ankenævnet - og i øvrigt ferieuge
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Opdatering fra "IMB Live Piracy Report":
22/2 0400 UTC, 12:33.98N 047:01.32E Adenbugten
Bulk carrier kapret til ukendt positon.
 
Besætningen reddet fra brændende trawler
Et canadisk kystvagtskib var netop ved at forberede kontrolbesøg på en spansk trawler, da der udbrød brand ombord på trawleren. Da kystvagtskibet nåede helt frem var besætningen på 22 mand ved at forlade trawleren og nogle var allerede hoppet i det iskolde hav iført overlevelsesdragter. Trawleren sank kort efter de 22 var reddet ombord på kystvagtskibet og brandårsagen kendes ikke.
Maritime Danmark/Mercopress, 24/2 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3916
 
Mærsk Line hæver Atlant-raterne og omlægger ruter
Med virkning fra 1. april vil raterne blive hævet med 160 dollar for en 20 fods container, og 220 dollar for en 40 fods container. Det er nødvendigt af hensyn til at kunne bevare en høj grad af pålidelighed for ruterne, skriver rederiet.
Borsen.dk/Nyhedsbureaey Direkt, 23/2 19.04, http://borsen.dk/investor/nyhed/151857/
 
Ruteomlægninger mellem Asien og Europa betyder bl.a. hurtigere transittid mellem Kina og Tyrkiet, ny direkte forbindelse med Korea og nordøstlige Kina til Hamborg, ny direkte forbindelse fra Le Havre til Aien m.v.. Ruter som ændres:
AE1, AE2, AE3, AE6 og AE10.
 
"Moondance" ligger stille
Fredericia Shipping som sammen med Seatruck Ferries lancerede en ro/ro-rute mellem Fredericia og Moos i Oslofjorden, har efter bare seks uger måtte indstille sejladsen. Dermed må et halvt års grundig forberedelse se sig overhalet af dårlig timing i lyset af markedets udvikling.
Børsen, 24/2, side 6
 
Scandlines vil forsøge sig med færgetrafik til Polen
Bl.a. overvejes det at købe polske Polferries, som ventes at være til salg om ikke så længe. Polen er det eneste land i regionen som Scandlines ikke besejler i dag.
Maritime Danmark/Trelleborgs Allehanda, 23/2 15.42, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3913
 
To søfarende evakueret efter eksplosition
Mandag formiddag blev to søfarende forbrændt ved en eksplosition på et hollandsk skib ud for Skagen. De søfarende blev bragt til Ålborg Sygehus og betegnes som værende uden for livsfare. Skibet er nu opankret i Aalbæk bugt og afventer en inspektion.
Jyllandsposten/TV2nord, 23/2 11.48, http://jp.dk/indland/article1611059.ece
 
Læsø-beboerne kræver gratis færge
For at undgå affolkning af øen, kræver Læsø-boerne gratis færge til fastlandet. Mandag demonstrerede 100 borgere forud for et byrådsmøde på øen. Erhvervslivet på Læsø er presset, ikke blot af finanskrise, men også af færgetakster, som giver dem ulige konkurrencevilkår til virksomheder på fastlandet. Venstre-borgmesteren på øen mener ikke gratis færger kan blive en mulighed.
 
Engelsk par drev rundt i 40 døgn på Atlanterhavet
På en sejltur tværs over Atlanten fra Cape Verde til Antigua blev ægteparrets sejlbåd ramt af et ødelagt haleror, midtvejs på turen. Parret kontaktede den 9. januar den amerikanske kystvagt, men fik at vide at de var for langt til havs til at kystvagten kunne yde assistance. Siden løb de ind i talrige storme, men først da de var ved at løbe tør for kost ombord, kontaktede kystvagten en olietanker som måtte omlægge ruten med 5 timer for at komme de nødstedte til hjælp d. 18. februar. Parret forventes nu at ankomme Amsterdam den 1. marts med olietankeren.
Jyllandsposten, 23/2 15.40, http://jp.dk/udland/article1611362.ece
 
Færgetider for Bornholm fra 2011 helt i strid med anbefalinger
Formanden for Bornholms Passagerforening, Bjørn Carlsen, mener i Synspunkt i Bornholms Tidende, at de valgte afgangstider fra Rønne til Ystad, 06.10 - 16.10 og 20.10 - er ganske aldeles i strid med alle de anbefalinger, rapporter m.v. som er indgået til de ansvarlige. Det er nu tragikomisk at politiklerne tidligere flyttede natfærgen fra København til Køge, og nu nedlægger natturen til Køge med den konsekvens at erhvervslivet får store omstillingsproblemer, og det skal medføre uhensigtsmæssige tider for passagererne mellem Rønne og Ystad.
Bornholms Tidende, 23/2 side 2
 
Nyt fagblad - Søfartens Ledere
Nr. 2 - 2009, indhold:
* Alkohol tilladt i Torms skibe
* Topmotionerede kursister på Fanø
* Finanskrisen og Det Blå Danmark
* Bliv uddannet som individuel forhandler
* Heldigvis ser det nogen gange værre ud
* Med kurs mod ny struktur
* Besøg på METTE MÆRSK
* Nye regler for lediges jobsøgning
* Femern-broen klar om 9 år
 
Strid mellem fagforeninger lammer busdriften i København
En gammel strid mellem 3F og FOA om overenskomstretten for buschauffører, fik mandag morgen 600 chauffører fra Arriva til at nedlægge arbejdet i København. Baggrunden var at Arriva ikke længere vil acceptere en evig plage af striden mellem de to store fagforeninger. Arriva kan ikke få køreplanerne til at fungere hvis de skal tage højde for to forskellige sæt af køretidsregler m.v. for de to grupper, og derfor har de opsagt kontrakten med FOA. Det var i protest mod denne beslutning de 600 chauffører nedlagde arbejdet.
Politiken/ritzau, 23/2 09.39, http://politiken.dk/indland/article654993.ece
 
Beskæftigelsesstatistik
På Dansk Arbejdsgiverforenings område er beskæftigelsen faldet med 3,1% fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008.
Dansk Arbejdsgiverforening, 23/2, http://www.da.dk/
 
Nyt forslag om lettere adgang til dagpengeret
HK foreslår at lønmodtagere som ved indmeldelsen i en a-kasse indbetaler et halvt års medlemsskab på en gang (som en slags indskud), efterfølgende kan opnå dagpengeret efter 6 måneder, mod 12 måneder i dag. HK begrunder forslaget med at nu har vi alle hjulpet bankerne og staten har givet virksomhederne ekstra kredit. Nu er det lønmodtagernes tur til at få en chance.
 
FTF foreslår mindsteløn til ledige som omskoles
Ufaglærte og håndværkere fyres i stakkevis mens sygehuse, skoler og børneinstitutioner skriger på arbejdskraft. Det mener FTF man skal gøre noget ved, og foreslår at der udbetales 3-dobbelt SU (svarende til mindstelønnen på arbejdsmarkedet) til ledige som lader sig omskole. Ifølge FTF vil der komme til at mangle 80.000 ansatte i den offentlige sektor i de kommende 10 år. Modellen er tidligere anvendt med stor succes påpeger FTF. Undervisningsminister Bertel Haarder vil gerne forhandle, men er skeptisk når det gælder finansieringen.
 
Dagens tilbud på arbejdsmarkedet
Danske medarbejdere hos HP, skal alle - frivilligt - acceptere en lønnedgang på 2,5% eller 5%, afhængigt af deres lønkategori. Samtidig er topledelsen gået ned i løn med 10%. Det vil give en årlig besparelse på 20 millioner kroner. Alternativet er afskedigelser. I USA kan en lønnedgang dikteres af ledelsen, medens den i det meste af Europa skal forhandles med medarbederne. Ifølge kommunikationschef for HP i Danmark, Henrik Kirkeskov, var medarbejderne umiddelbart positive ved en præsentation af planen.
Ingeniøren, 23/2 11.03, http://www.version2.dk/artikel/10044
 
Søfartens Ledere sejler vist på deres helt eget ocean
Skattekommissionens forslag en trusset mod dansk søfart:
"Som den eneste lønmodtagergruppe i Danmark kommer Søfartens Lederes medlemmer til at opleve en højere beskatning end i dag hvis kommissionens forslag om, at alle der sejler på DIS, fremover skal betale arbejdsmarkedsbidrag (8 pct. bruttoskat)" - Hvis regeringen ønsker at reducere erhvervsstøtten, skal der tages fra dem som har fået - rederierne - og ikke pålægges de søfarende skat.
 
Stress i moderate portioner forlænger livet
Tidsskriftet Science har offentliggjort forskningsresultater, som viser at stress i små mæmgder er igangsætter af en modreaktionsmekanisme - kaldet varmechoksreaktion - som udsender molekyler som opsøger beskadigede proteiner og reparerer dem. Det er med til at udsætte kroppens aldring. Forskere betegner det som banebrydende nyheder i kampen mod aldring.
 
Baltic Dry Index
2084 (-15) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 597,87 DKK
100 Euro = 758,08 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 59 (-1,50)
APM A-aktie: 28.700 (+500)
APM B-aktie: 28.600 (+400)
D/S Norden: 202,25 (+0,25)
DFDS: 375 (-10)
Mols-Linien: 55 (0)
Børsen, 24/2
 
THORA LUND
054(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1