Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Fre 20/2-2009 10.00
20/2-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 13.30 møde
John Ibsen - arbejder hjemme
Christian Petersen - feriedag
 
FRA MEDIER
 
Helikopter styrtet i Nordsøen
Alle 18 ombordværende blev reddet fra en helikopter som styrtede i havet ud for Skotlands kyst, få hundrede meter fra den olieplatform den skulle lande på. Ulykken skete onsdag og var forårsaget af motorproblemer. Landingen på havoverfladen skete så kontrolleret at den blev holdt flydende med den rigtige side op. Fem helikoptere og et forsyningsskib blev sendt til ulykkespositionen. Alle var iført overlevelsesdragter og blev samlet op fra to redningsflåder.
Maritime Danmark/BBC, 19/2 13.23, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3872
 
Pirateri
NATO vil optrappe kampen mod pirater
På et møde med NATO's forsvarsministre i Krakow, bekræftede en talsmand fra NATO, at alliancen forventer at starte en ny operation ved Somalia, efter den tidligere mission blev afløst af en EU-mission før jul. Udover EU-missionen er der en amerikansk ledet mission i området, som "Absalon" er tilknyttet.
 
Fællles EU-politik for søfart
EU har vedtaget en fælles politik for søfart som skal gælde frem til 2018. Kernen er at transport internt i Europa ikke længere skal betragtes som international transport med alt det papirarbejde dette medfører. Som det er i dag kræver transport af en container udfyldelse af 48 originaldokumenter og 240 kopier.
 
Canada kræver forbedret søsikkerhed i Antarktis
Efter havariet af "Ocean Nova" i Antarktis, kræver Canada nu bedre regler for sejlads og søsikkerhed i det isfyldte farvand. Havariet af "Ocean Nova" forårsagede ikke skade på hverken skib eller miljø, men det er det fjerde krydstogtsskib som er kommet galt afsted i en periode på 1 år. Turismen i Antarktis er firedoblet på 15 år, og sidste år var antallet af besøgende 46.000. Canadas udenrigsminister udtaler at det må antages kun at være et spørgsmål om tid, før der sker en egentlig katastrofe, og han ønsker nu afholdt en konference om emnet senere i år. Det antages at alle 47 lande bag den såkaldte Antarktisk Traktat, herunder Danmark, vil deltage i en sådan konference.
 
Op til 100 savnes efter færgeforliset i Bangladesh
Færgeforliset på en flod i det sydlige Bangladesh tidligt torsdag, hvor mere end 150 mennesker var ombord på ulykkestidspunktet, antages af det lokale politi at have kostet op mod 100 mennesker livet. Politiet siger at det kan være alt fra 50 til 100 mennesker, men det vides ikke præcist hvor mange der var ombord da der ikke føres lister over passagerne ved flodsejlads.
Berlingske Tidende/ritzau/Reuters, 19/2 09.26, http://www.berlingske.dk/article/20090219/verden/902190329/
 
Usikkert år for Stena Line
Stena Line havde det rigtig godt i første halvår af 2008, og det lignede et rekordår, men rederiet kom aldrig rigtig i gang igen efter sommerferien, udtaler Stena Lines fragtchef til Transportmagasinet. Antallet af transporterede fragtenhede blev i 2008 næsten det samme som i 2007, men med et markant fald i 2. halvår involveret.
Maritime Danmark/Transportmagasinet, 19/2 15.18, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3875
 
Containerraterne skal endnu længere ned
En rapport fra Morgan Stanley konkluderer, at selvom de nuværende rater giver underskud på mange ruter, så vil de dykke endnu længere ned i de næste 6 måneder. Banken mener heller ikke at allerede planlagte ratestigninger på ruter fra Asien til Europa, er tilstrækkelige til at gøre disse ruter rentable. Morgan Stanley mener at alle de containerrederier banken dækker, kan imødese underskud i 2009. Nordeas shippinhchef i Danmark mener ikke der kan forventes bedringer før 2011.
Borsen.dk/Lloyds List/Nyhedsbureaet Direkt, 19/2 20.44, http://borsen.dk/investor/nyhed/151613/
 
Containerskibe oplagt
392 containerskibe er lagt op, med en samlet kapacitet på 1,1 millioner TEU.
 
Fransk krigsskib som blev sænket i 1917 er fundet
Hollandske geologer som arbejdede på en rørledning i Middelhavet, fandt i begyndelsen af 2008 ved en tilfældighed vraget af det franske krigsskib "Danton", som blev skudt i sænk af en tysk undervandsbåd under 1. verdenskrig. "Danton" havde næsten en tredjedel af sin 1.000 mand store besætning ombord. Fundet har været holdt hemmeligt, fordi skibet først skulle identificeres af eksperter.
 
Fyringer
Amerikanske virksomheder har fyret mere end 728.152 ansatte siden november.
 
Skokasteren fra Bagdad i retten iført det iraqiske flag
Med det iraqiske flag om halsen indtog Munthazer al-Zaidi en retssal i Bagdad, med en hær af advokater, men kun for at overhøre at dommerne ønskede sagen udskudt på afklaring af et spørgsmål, om hvorvidt George W. Bush's besøg var "formelt" eller "uformelt". Såfremt besøget var officielt kan det betyde en straf på op til 15 års fængsel for den nu næsten ikoniserede arabiske helteskikkelse. Sagen er udsat til 12. marts. Skokasteren har siddet fængslet siden kastet 14. december.
 
Finanskrise for prostituerede og bordeller
Jyllands-Posten har snakket med 17 massageklinikker som samstemmende har udtalt at finanskrisen kradser i branchen. Der er længere mellem kunderne og de vil ikke længere betale for de samme luksusydelser som før. En escort-pige udtaler at hendes indtægt nu er en tredjedel af hvad den var før finanskrisen.
 
Søfart - fredag d. 20/2, indeholder bl.a.
Clipper foreslår deling af pirat-viden
Åbenhed er set fra Clippers synsvinkel vejen frem for at styrke holdningen til og håndteringen af pirateri i shipping-erhvervet. Rederiet tilbyder at gå forrest i bestræbelserne på at etablere et netværk rederierne imellem. De dyrekøbte erfaringer fra kapringen og frigivelsen af multipurposeskibet »CEC Future« hører til i den vidensbank, som rederiet nu er parat til at dele med andre i branchen.
 
Rederier søger politisk kredit
Bankernes krise er nu i høj grad ved at blive en krise for flere mindre danske rederier. De udsatte af slagsen bliver hårdt squeezet af bankernes restriktive kreditpolitik, der især rammer netop rederibranchen på grund af den måde, markedets driftsforhold er skruet sammen på.
 
Dansk know-how kan gå til bunds
En æra synes på vej mod at slutte for dansk søfart, når det franske selskab Alcatel-Lucent Submarine Networks om en måneds tid formodes at trække stikket for sin danske afdeling, samtidigt med at man flytter sine sidste to skibe under dansk flag til Frankrig. Hvilket også betyder et farvel til de danske besætninger og dermed også en række spidskompetencer, der har været inde over dansk søfart i mange årtier.
 
Første skib i ny serie til Nordana
Nordana har taget levering af den første nybygning i en serie på 12 skibe fra det kinesiske værft Taizhou Sanfu. Dermed er det største investeringsprogram i rederiets historie skudt godt i gang. De 12 skibe er multipurpose-enheder på 12.580 t.dv. med egne kraner, der kan håndtere op til 300 ton i kombination. Første skib i serien til Nordana er »Elsborg«, som blev leveret i starten af februar.
 
Nye opgaver til vindmølle-rederi
A2Sea har sikret sig opgaven med opsætning af knap halvdelen af møllerne i det, der indtil videre bliver verdens største havvindmøllepark. Med dette projekt har A2Sea sikret en betydelig del af flådens beskæftigelse for 2009 og 2010. -I modsætning til mange andre områder oplever vi bestemt ingen nedgang i offshore-vindmølleindustrien i øjeblikket, siger A2Seas COO Kaj Lindvig.
 
Flere søstre leveret til APM’s T-klasse
Maersk Supply Service har nu taget levering af yderligere to AHTS-nybygninger i rederiets nye "T-klasse". Det drejer sig om nummer tre og fire, »Maersk Tracer« og »Maersk Tackler«, i serien på i alt 10 enheder fra STX Norway Offshore i Norge. »Maersk Tracer« og »Maersk Tackler« er sluttet på to års charter med option på yderligere to år til Saipem. Her skal skibene foreløbigt være beskæftiget ved rørlægningsprojekter i nordeuropæisk farvand.
 
Grus i maskineriet skaber havne-succes i Thyborøn
Grus og sten er de varer, der især har betydet, at Thyborøn Havn efter mere end 100 år som næsten rendyrket fiskerihavn er blevet en trafikhavn, som blander sig med de gamle købstadshavne, målt på mængden af gods over kaj. Efter at 2008-statistikken er afsluttet, viser det sig, at Thyborøn Havn i fjor har rundet hele to markante milepæle.
Søfart, 20/2
 
Baltic Dry Index
2057 (+71) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 602,25 DKK
100 Euro = 758,08 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 62,50 (-0,50)
APM A-aktie: 29.600 (+300)
APM B-aktie: 29.800 (+300)
D/S Norden: 221 (-1,75)
DFDS: 385 (0)
Mols-Linien: 53 (0)
Børsen, 20/2
 
THORA LUND
052(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1