Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 12/2-2009 10.00
12/2-2009

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - besøg Skagen Skipperskole
Ole Strandberg - besøg Skagen Skipperskole

FRA MEDIER

 
Pirateriet
Syv formodede pirater pågrebet
Det amerikanske flådefartøj "Vella Gulf" meddeleler at have pågrebet syv formodede pirater efter et nødopkald fra et handelsskib."Vella Gulf" sejler i den multinationale flådestyrke CTF-151 som opererer ud for Somalia. CTF-151 består af 8 flådefartøjer som kommer fra: USA, Storbritannien, Canada, Danmark, Frankrig, Tyskland og Pakistan.
 
Piratstrategien virker
I følge forsker Lars Struwe fra Dansk Institut for Militære Studier, kan vi nu konstatere at den optrappede militære tilstedeværelse i Adenbugten virker. Han hæfter sig ved at der længe ikke har været kapringer på åbent hav i bugten. Struwe tror til gengæld ikke truslen om at blive retsforfulgt i et vestligt land har nogen synderlig effekt. Når man kommer fra et land som har ligget i borgerkrig i 20 år, er truslen om et fægselsophold i f.eks. Danmark ikke særlig afskrækkende.
Maritime Danmark/jv.dk, 11/2 15.33, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3775
 
Baltic Dry Index
Steg onsdag med 81 point til 2.055. Det er 17. noteringsdag i træk indekset stiger.
Maritime Danmark/Dryships.com, 11/2 17.05, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3776
 
Prisen på brugte bulkcarriers stiger
I takt med det stigende fragtindeks for bulk-laster, stiger også priserne på brugt tonnage. På tankmarkedet er udviklingen modsat, her falder priserne.
Maritime Danmark/Tradewinds, 11/2 11.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3769
 
De bedste og de værste krydstogtsrederier
En uafhængig britisk krydstogtsagent har gennemført en undersøgelse på baggrund af tilbagemeldinger fra 12.000 passagerer som har bedømt deres oplevelse i syv kategorier: fødevarer, underholdning, udflugter, personale, tilbud til børn, aktiviteter og kahytter. Cunard kom ind som en klart nummer 1 med 4,15 point af 5 mulige, medens italienske MSC Cruises var bundskraber med 2,83. Norske Fred Olsen fik 3,9.
Maritime Danmark/Baird Online, 11/2 12.08
 
Cirkus-Bryde og Nordic Tankers
Onsdag anmeldte den nye bestyrelse for Nordic Tankers Steen Bryde og to andre tidligere bestyrelsesmedlemmer, til bagmandspolitiet, på an anklage om mandatsvig eller forsøg på mandatsvig. Anmeldelsen omfatter bl.a. a) direktørkontrakten med Bryde og en finansdirektørkontrakt med Brain Søholt Petersen, b) en managementaftale og en mægleraftale mellem Nordic Tankers og to andre selskaber ejet af Jesper Bo Nielsen, samt c) at de tre bestyrelsesmedlemmer underskrev et forlig med et selskab, som formentlig er ejet af Brydes hustru. Den nye bestyrelse vurderer at de omtalte aftaler ikke er gyldige eller bindende for selskabet.
 
"Ren Anders And" udtaler Steen Bryde om anmeldelsen og bemærker at "alle kan anmelde alle", men man er uskyldig indtil andet er bevist, med mindre altså man hedder Steen Bryde siger finansmanden tørt. "Hvis man vil anmelde en bestyrelse for at indgå direktørkontrakter, så har man da en skrue løs" tilføjer Bryde, som mener der er tale om ren hetz.
 
"Nuka Arctica" som isbryder
Skibet ligget i isen ved Narsaq og afventer vejrbedring. Mens tiden alligevel skulle gå, har "Nuka Arctica" brudt en rende i isen så det blev muligt for bygdeservices "Johanne Kristina" at anløbe Narsarsuaq med gods.
 
Rapport fra Opklaringsenheden
Kollisionen mellem "Hagland Bona" og "Blue Bird" i Randers Fjord
"Opklaringsenheden har udarbejdet en redegørelse om kollisionen den 1. december 2008 i Randers Fjord, hvor Hagland Bona og Blue Bird kolliderede i den smalle gravede rende.
Kollisionen vurderes at være forårsaget af interaktion mellem Blue Bird og rendens sider kombineret med et uheldigt valgt mødested.
Redegørelsen er på engelsk.
 
Anardarko venter lavere produktion i Algeriet
Det amerikanske olieselskab som i samarbejde med Mærsk Olie & Gas henter olie op ved Algeriet forventer en dagsproduktion i 2009 på 51-55.000 tønder om dagen mod dagsgennemsnittet i 2008 som var på 58.000 tønder.
 
Arbejdsmarkedet - fyringer osv
Fyreseddel bedre end lønnedgang
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer mod at acceptere lønnedgang. Det er bedre at afskedige med det samme end trække pinen ud. Direktøren for rådet, Lars Andersen, udtaler at lavere løn ikke er brugbar krisemedicin, fordi problemet er at virksomhederne ikke kan komme af med deres produktion, og det hjælper lavere lønninger ikke på. Bortset fra særlige tilfælde, som SAS-piloterne der var særlig højt lønnede, så vil det generelt være bedre at komme i uddannelse.
 
Dansk Metal advarer mod at acceptere lønnedgang
På værktøjsvirksomheden Unimerco er tre medarbejdere som ikke ville acceptere lønnedgang nu fyret, og Keld Bækkelund Hansen fra Dansk Metal frygter at presset nu vil blive lagt på de enkelte ansatte, særlig på de virksomheder hvor en tillidsrepræsentant mangler. Keld Bækkelund advarer også generelt mod accept af lavere lønninger, fordi det ikke løser noget som helst på længere sigt. Ifølge adm. direktør fra Unimerco har 650 medarbejdere med bragende bifald accepteret en ugentlig fridag og 5% lønnedgang. Direktøren mener de 3 fremprovokerede deres fyring fordi de troede de kunne finde nyt job og få løn i opsigelsesperioden.
 
Danfoss
Efter tidligere fyring af 350 ansatte, sendes 416 medarbejdere nu på arbejdsdeling på afdelinger i Nordborg, Gråsten og Århus. Nogle skal arbejde hver anden uge, medens andre holder to ugentlige fridage.
 
A-kasserne har sænket administrationsbidraget
Det bliver gennemsnitligt en smule billigere at være medlem af en a-kasse i 2009, viser en ny opgørelse fra Arbejdsdirektoratet. Det gennemsnitlige årlige administrationsbidrag bliver 1.309 kroner mod 1.338 i 2008. 11 kasser har sænket bidraget, 13 har uændret bidrag, og 5 har hævet bidraget.
(STA 1.116, Kristelige 1.440, Metal 1.602, 3F 1.728)
 
Portugisisk bølgekraftsystem giver gode resultater
Verdens f'ørste kommercielle bølgekraftværk i det nordlige Portugal, er så velfungerende at briterne nu har bestilt flere af samme slags. Det portugisiske værk består af 3 stk "søslanger" som er 140 meter lange og 3,5 meter tykke. "Søslangerne" er forbundet til havbunden 5 kilometer ud for Portugals nordlige kyst.
 
Svømmeturen over Atlanterhavet var en avisand
Historien om den 56-årige kvinde der som den første skulle have svømmet over Atlanterhavet var en avisand. I virkeligheden svømmede hun "kun" 400 kilometer af distancen på over 3.000 km. Resten af tiden hvilede hun på den katamaran som ledsagede hende. Hvis de oplysninger som blev sendt i verdensnyhederne .- og også her på siden - havde været rigtige, skulle hun i givet fald havde svømmet ca. 20 kilometer i timen er der nogle som har regnet ud.
 

Bankens salgskurser

100 USD = 576,76 DKK
100 Euro = 745,18 DKK
 

Aktiekurser - slutkurser

D/S Torm: 65,00 (-2,5)
APM A-aktie: 30.800 (-1.200)
APM B-aktie: 30.900 (-1000)
D/S Norden: 210 (-5,25)
DFDS: 382 (0)
Mols-Linien: 58 (+0,50)
Børsen, 12/2

THORA LUND

046(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1