Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 9/2-2009 10.00
9/2-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - møder i udlandet
Christian Petersen - 13.30 møde vedr. studie
 
FRA MEDIER
(Opdateret fra fredag morgen)
 
Sø-aktivister i kollision med japanske hvalfangere
Et hollandsk indregistreret skib fra aktivist-organisationen The Sea Shepherd, kolliderede. med japansk hvalfangerbåd da denne forsøgte at afskære aktivisterne i forsøg på at forhindre overførsel af død hval fra fangerbåd til transportskib. Episoden foregik i det antarktiske område, og ingen af de to skibe kom synderligt til skade. The Sea Shepherds er imod hvalfangst og mener at den japanske fangst udnyttes kommercielt og ikke i henhold til de tilladelser Japan har fra Den Internationale Hvalfangerkommission, i henhold til hvilken der må fanges et vist antal hvaler til forskningsbrug. De japanske myndigheder fordømmer organisationens brug af metoder, medens aktivisterne flere gange har klaget over de modforanstaltninger som bruges imod dem. F.eks. hævder de at den japanske kystvagt har skudt med skarpt og at et besætningsmedlem kun overlevede fordi han var iført skudsikker vest.
 
Baltic Dry Index
Steg fredag med 144 point til 1.642. Det er 14. noteringsdag i træk indekset stiger.
Maritime Danmark/Dryships.com, 6/2 14.54, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3725
 
Tørlastmarkedet ser lys forude
Bankerne er igen begyndt at stille sikkerhed for lasterne, de kinesiske stålværker har nedbragt deres lagre af malm og forsyner sig igen, flere skibe hugges op og mange nybygningsordrer aflyses eller udskydes. På den anden side står at udsigterne for verdensøkonomien for øjeblikket er særdeles dystre for de kommende år. Rederierne skal passe på med at glæde sig for tidligt og mange er allerede bukket under.
Børsen, 9/2, side4-5
 
To søfolk indlagt med livstruende malaria
Fra et tyrkisk skib som havde været i Østafrika, måtte to søfolk med alvorlige tilfælde af malaria fredag indlægges efter ankomst til Grenaa. Østjyllands Politi rykkede ud til skibet og gik ombord efter at have sikret sig at sygdommen kun smittede gennem myg. De fandt ikke andre syge besætningsmedlemmer.
Fyens Stiftstidende, 6/2 21.54,
 
Slagsmål på "Color Magic"
Passagerfærgen var på vej fra Oslo til Kiel, da to mænd gerådede i et slagsmål hvor den ene smadrede et ølglas i ansigtet på den anden. Den tilskadekomne var så alvorligt skadet i ansigtet, at færgen måtte lægge til ved Anholt, hvor han efter stabilisering blev kørt på sygehuset. Den skadevoldende er sat i forvaring på færgen og vil blive overgivet til politiet i Oslo efter returrejse fra Kiel.
 
Mærsk vil komme styrket ud af krisen
Christian Nagstrup som er Mærsk-analytiker hos Jyske Bank, mener der er al grund til at tro Mærsk vil klare sig styrket gennem krisen. Mens konkurrerende rederier har oplevet markante svækkelser, er kerneforretningen hos Mærsk fortsat sund. Samtidig har rederiet været tilbageholdende med at bestille nye skibe i 2008, til sammenligning med andre, og endelig er det nu hele den komplekse opbygning af Mærsk for alvor skal vise sin sande værdi. For Mærsk, kan f.eks. forretningsområderne for olie, gas og detailhandel trække op, når shipping er i krise.
 
Mærsk ønsker sænkning af Suez-priser
I følge Lloyds List har ledelsen for Mærsk Line haft møde med repræsentanter for Suez-kanalen og talt om muligheden for prissænkninger for passage. Mærsk Line har tidligere ændret AE47-ruten til at gå syd om Afrika, men meningen var at den igen skulle dirigeres gennem Suez-kanalen. Besparelserne ved at sejle syd om Afrika er imidlertid så betragtelige, at rederiet overvejer at gøre omlægningen permanent og omdirigere yderligere ruter, med mindre altså kanalmyndighederne vil ændre på priserne. Mærsk Line udtaler efter mødet at myndighederne er forstående over for rederiernes situation, og håber der kan findes en løsning som er fordelagtig for begge parter.
Euroinvestor/RB-Børsen/Lloyds List, 6/2 08.28, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10147080
 
Redegørelse fra Opklaringsenheden
"Redegørelse om kollision mellem fragtskibet Saxo og fiskeskibet Anna Paulsen
Opklaringsenheden har udsendt en redegørelse om en kollision den 11. november 2008 mellem fragtskibet Saxo og fiskeskibet Anna Paulsen.
Anna Paulsen fiskede med trawl og Saxo, som kom agter fra, fangede trawlet og trak Anna Paulsen ind på styrbord bov. Anna Paulsen fik skader i agterskibet men kunne sejle i havn for egen kraft. Der skete ingen skade på Saxo."
 
Vil lede efter "Hans Hedtoft"
En dansk ekspedition vil lede efter "Hans Hedtoft" som sank på sin jomfrurejse den 30. januar 1959, syd for Kap Farvel. Det er det danske dykkerfirma No Limits Diving som i flere år har forberedt en ekspedition, men har manglet at få finansieret udgifter på ca. 2 millioner kroner. Firmaet forventer at 50-års markeringem kan bringe penge på bordet. Vraget ligger på 1.700 meters dybde, og det er ikke muligt at sende dykkere ned, men robotter og kameraer.
Maritime Danmark, 8/2 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3732
 
Uddannelsestilbud om GVS-autorisation for maskinmestre
Fredericia Maskinmesterskole og Erhvervsakademiet Selandia CEU i Slagelse, vil udvide det nye uddannelsestilbud med muligheden for at få en GVS-autorisation på 78 undervisningsdage. Udvidelsen vil ske fra august. Maskinmestre som har en faglig uddannelse inden for VVS-området, kan starte direkte på uddannelsen og andre skal først igennem et kompetencekursus på værkstedsskolen i Fredericia som varer 2 uger.
Maskinmestrenes Forening, 6/2, http://www.mmf.dk/nyheder/Sider/Nyttilbud.aspx
 
Husbåde væk fra Christianshavn Kanal
Slots- og Ejendomsstyrelsen som ejer den pågældende kaj, fastholder at opsigelserne af lejemålene for de historiske både er både gyldige og ubestridelige. Styrelsen har finlæst den kontrakt som findes med forpagteren af kajen. Beslutningen vækker imidlertid vrede både i Københavns Kommune, og i By opg Havn som er ansvarlig for driften af byens havnearealer. Slots- og Ejendomsstyrelsen tager imidlertid til genmæle og understreger at det er By og Havn som er de ansvarlige for politikken, og at styrelsen loyalt følger de retningslinier som By og Havn og fredningsmyndighederne har fastlagt. Styrelsen har modtaget breve fra By og Havn hvori det indskærpes at der ikke må ligge husbåde på arealet, så hvor er sammenhængen, spørgen styrelsen.
 
Nye elever til Sirius-patruljen
Den berømte slædepatrulje i det nordøstlige Grønland har fået syv nye elever på station Mestervig. De skal vænnes til de arktiske forhold med temperaturer ned til 50 minusgrader og orkaner. Den samlede forskole varer i syv måneder og startede 1. november, men har indtil nu mest foregået i Danmark. Patruljen har siden 1950 håndhævet dansk suverænitet over det nordøstlige Grønland.
 
Ned i løn for at redde virksomheden
Stadig flere arbejdstagere bliver i denne tid spurgt om de er villige til at gå ned i løn for at redde deres arbejdsplads. På virksomheder hvor der ikke er tillidsmænd, er det utroligt svært for den enkelte som bliver spurgt at sige nej, udtaler forbundssekretær Keld Bækkelund fra Dansk Metal. Bækkelund fortæller om et værksted i Viborg hvor 16 ansatte fik brev fra ledelsen om at acceptere en lønnedgang fra 150 til 130 kroner i timen. Der var ingen tillidsrepræsentant og alle medarbejdere skrev under. 3F og Dansk Metal i Odense mener det er en rigtig skidt ide at acceptere lønnedgang for at redde en skrantende virksomhed, mens et bestyrelsesmedlem i Dansk Industri udtaler at det kan være en glimrende ide.
 
Fyret af egen fagforening
En ansat hos Frie Funktionærer havde på opfordring også meldt sig ind i foreningen. I følge personalehåndbogen vil ansatte som også er medlemmer få betalt en uafhængig advokat hvis der opstår konflikt med arbejdsgiveren. Den pågældende havde under en stressrelateret sygdomsperiode sendt en mail til en overordnet, hvor hun havde udbedt sig nærmere klarhed over sit jobindhold. Hun blev kaldt til samtale, og fik her valget mellem opsigelse med 3 måneders løn eller bortvisning. Da hun nægtede at skrive under blev hun bortvist.
Kvinden søgte råd hos egen advokat og efterfølgende gik Frie Funktionærer med til at betale et advokathonorar på 50.000 kr for den indledende rådgivning (!). Efterfølgende tabte hun en sag i byretten som nu er anket til landsretten. Frie Funktionærer vil ikke betale for en retssag mod sig selv og kvinden har foreløbig en advokatudgift på 80-90.000 kroner.
 
Fyringer
TDC
På trods af et regnskabsoverskud på 2,8 milliarder og en fyldt pengetank, varsler TDC nu nedskæringer som endnu ikke kan opgøres i tal. I 2008 fyrede koncernen knap 20% af medarbejderne og indgik en aftale med medarbejderne om at der fremover maksimalt kan fyres 5-7% af de ansatte på et år. TDC vil ikke kommentere om denne aftale vil blive overholdt i 2009.
 
Nissan - 20.000 skal fyres
Den japanske bilkoncern fik bedre regnskab for fjerde kvartal i 2008 end frygtet. Tabet blev på 83,2 milliarder yen (16,9 milliarder kroner), medens der var forudset et tab på 129 milliarder yen. For hele regnskabsåret ventes et tab på 265 milliarder yen. Næste regnskabsår forventes 20.000 fyret, svarende til 9% af den samlede arbejdsstyrke.
 
En britisk professor ryster autoriteterne
David Nutt, som er leder af et rådgivningspanel for det britiske indenrigsministerium om narkotikamisbrug, mener at en tur på hesteryg er lige så farligt som et besøg på diskotek med indtagelse af ecstasy. Han begrunder det med årligt antal dødsfald forårsaget af esctasy, og antal dødsfald på ridebaner og trafikdrab i Storbritannien. Nutt vil anbefale at flytte exstasy fra klasse A-narkotikum til klasse B-narkotikum.
 
Panik på sygehus på grund af lidt cigaretrøg
Tre brandbiler blev fredag morgen kaldt til Sygehus Himmerland efter alarm fra personalet som havde konstateret røglugt i forhallen. Der var dog ikke ild i sygehuset og røgen formodes at stamme fra en ulovligt afbrændt cigaret. Synderen blev ikke pågrebet.
Politiken/P4 Nordjylland, 6/2 09.39, http://politiken.dk/indland/article643552.ece
 
Verdens største babsplantater
27-årige Sheyla Hershey fra Texas, som efter otte operationer var nået op i bryststørrelse FFF, har fået foretaget en niende operation i Brasilien, efter amerikanske læger havde frarådet yderligere volumen-øgelse på grund af risiko for at brysterne simpelthen ville eksplodere. Nu kan hun kalde sine bryster for de officielt største silikonebryster på kloden, og udtaler selv "Jo større desto smukkere. Jeg mener ikke, jeg har noget at bekymre mig om". Størrelsen kaldes: KKK,
 
Kvinde på 56 svømmet over Atlanterhavet
Amerikaneren Jennifer Fiffe har gennemført den mere end 1.000 km lange tur mellem Kap Verde og Trinidad på 25 dage. Mellem svømmeturene som normalt varede op til otte timer, hvilede hun på en ledsagebåd. På turen blev bølger på mere end ni meter forceret.
 
Isfiskere på glatis
En 13 kilometer lang isflage rev sig løs i Eriesøen i Ohio efter et vejrskifte og drev næsten en kilometer til søs, med en mængde isfiskere. Med både og helikoptere blev mere end 134 fiskere reddet i land, mens en enkelt omkom i forsøget på at finde en vej til land på en snescooter.
 
Myrer har avanceret ordforråd
Forskerne har fundet ud af at myrerne kommunikerer ved hjælp af noget som ligner et rillet vaskebræt som de har på maven. Ved at efterligne lydmønstre kan man få dem til at stille op i kolonner i retstilling og med åben mund i forsvarsposition for deres koloni. Larverne fra en bestemt sommerfugleart har også formået at forstå og efterligne lydene og flytter simpelthen ind i tuerne, hvor de anmoder om mad og får pleje som var de dronninger. Hvis kolonien bliver angrebet, bliver en sådan larve reddet før andre larver i kolonien. Forskerne mener myrerne har et relativt avanceret ordforråd.
 
Ugebrevet A4 - nr. 5
Indhold:
* Unge svigter offentlige job
* Massiv modstand mod skæv skattereform
* Efteruddannelse hitter
* Ufaglærte børn skal uddannes
* Krisen giver dobbelt-stress
* Højere pris for tryghed har en pris
* Karriereræs stiller nye krav til fagbevægelsen
* Tyranniske pindemads-feminister
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 6
Indhold:
* Historisk lav ledighed i 2008 trods vending
* Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser
* Skattekommissionens udspil til en kommende skattereform
* EU-ledigheden stiger svagt
* Danmark har højest beskæftigelse i Europa
* Nøgletalstabel
 
Bankens salgskurser
100 USD = 598,07 DKK
100 Euro = 758,21 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 72 (+5,50)
APM A-aktie: 32.500 (+1600)
APM B-aktie: 32.500 (+1600)
D/S Norden: 247,50 (+7,50)
DFDS: 390 (+6)
Mols-Linien: 57,50 (-0,50)
Børsen, 9/2
 
THORA LUND
043(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1