Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 5/2-2009 10.00
5/2-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - møder i udlandet
Christian Petersen - skibsbesøg
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
"MV Faina"
Det ukrainske våbenskib (med sin tvivlsomme våbenlast) ventes nu frigivet efter der er betalt en løsesum på 3,5 millioner dollar. Oplysningerne er givet af en anonym person som hævder at have været involveret i forhandlingerne og er endnu ikke bekræftede.
 
Fremgang for Color Line
Det norske rederi Color Line kan konstarere fremgang på alle eksisterende ruter for 2008, men et samlet fald i antal passagerer på 5% efter lukning af ruterne Bergen-Hirtshals og Oslo-Frederikshavn. Også fragtvolumen er steget med en vækst i antal overførte trailere på 2%.
Maritime Danmark/boarding.no, 5/2 08.23, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3700
 
Rapport om Torm-kollision ved Gibraltar
En havarirapport om kollision mellem "Torm Gertrud" og Panama-indregistrerede "New Flame" ved Gibraltar i august 2007, kritiserer begge skibe og konkluderer overordnet at de vigtigste faktorer bag kollisionen var for stor afhængighed af elektronisk navigation og utilstrækkelig passageplanlægning. "New Flame" undlod at holde tilstrækkeligt udkig fra broen og Torm-kaptajnen forlod broen på et kritisk tidspunkt uden at sikre sig effektiv ledelse. "Torm Gertrud" kunne i god tid have undviget og bragt sig fri af "New Flame", medens "New Flame" kludrede med sin undvigemanøvre.
Maritime Danmark/Tradewinds, 5/2 08.20, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3699
 
Mærsk Line flytter hovedkontor i Storbritannien
I de kommende måneder vil hovedkontoret blive flyttet fra London til Liverpool skriver Lloyds List. Flytningen sker på baggrund af finansiel støtte fra myndigheder som lokker i den kriseramte region. Øvrige Mærsk-aktiviteter bliver i London, herunder Safmarine og den globale IT-virksomhed.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direct/LLloyds List, 4/2 21.11, http://borsen.dk/transport/nyhed/150471/
 
Konkurrent til Mærsk Line lukker
Tyske Senator Lines, som kontrolleres af sydkoreanske Hanjin, kaster ankeret og slukker for lyset med udgangen af februar, i konsekvens af umulige priser. Rederiet er ikke insolvent og vil overholde alle forpligtelser. 98 medarbejdere i Tyskland forventes at miste jobbet.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direct/Lloyds List, 4/2 19.27, http://borsen.dk/transport/nyhed/150466/
 
Rederiaktierne steg onsdag
Mærsk-aktien steg med 10% efter meldinger om prisstigninger på fragt fra Europa til Asien. D/S Norden steg med 19,4% efter Baltic Dry Indekset var steget 12 dage i træk og Torm steg med 11%.
 
Tørlastmarkedet vågner op
Efter 25% af verdenstonnagen lå stille for et par måneder siden, er der nu ingen skibe som ligger for anker. Det er særlig kineserne som er blevet markant mere aktive i deres import af jernmalm.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direct, 4/2 13.38, http://borsen.dk/invester/nyhed/150429/
 
Baltic Dry Indekset
Steg onsdag med 168 points svarende til en stigning på 14,6% til 1.316.
Maritime Danmark/Netposten.dk, 4/2 16.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3697
 
Mærsk Line: Prisstigninger på ruten Europa til Asien
Uholdbare priser og stigende efterspørgsel vil medføre prisstigninger på fragt mellem Europa og Asien med virkning fra 1. marts og 1. april. Prisstigningerne er også nødvendiggjorte af svage valutakurser og stigende omkostninger. Stigningen vil være 25 dollar pr. TEU 1. marts og yderligere 25 dollar 1. april.
 
Mærsk Line: Udvidelser vedr. "South Atlantic Express"
SAE-ruten vil fremover inkludere anløb af Port of Savannah og Port of Wilmington. Ruteændringen vil også inkludere forbedringer vedrørende transittider, og andre forbedringer f.eks. i forbindelse med anløb af Miami. Fremover er følgende havne med i SAE-ruten: Savannah, Wilmington, Norfolk, Miami, Puerto Cortes og Santo Thomas.
 
"Thetis" deltog i eftersøgning af fisker
"Thetis" som den 13. januar overtog ledelsen af minerydningsstyrken SNMCMG1, deltog mandag aften efter anmodning i en eftersøgning af en hollandsk fisker som var faldet overbord. Ulykken var sket i Tyske Bugt, og "Thetis" var på tidspunktet 70 sømil fra positionen. Tre tyske redningsskibe, en helikopter og mange fiskerbåde deltog ligeledes i eftersøgningen som endte resultatløst. Der blev kun fundet en redningskrans som var kastet overbord til fiskeren, og "Thetis" returnerede efter ni timers eftersøgning.
 
To Mærsk-firmaer raser over nye støjkrav i Århus Havn
APM Terminals og Cargo Service mener forslag om nye støjkrav af hensyn til en planlagt bydel i Nordhavnen, vil være ødelæggende for havnens status som landets førende erhvervshavn. Kommuneforslaget indebærer bl.a. at containerkranerne skal køre langsommere så de larmer mindre ved aflæsning. Kommunen afventer nu et udredningsarbejde.
 
3F roser udspil fra EU-kommissionen på søfartsområdet
EU's planer satser på job til søs gennem hele livet, for både officerer og menige, fremgår det af nyt forslag som kommissionen har sendt i høring. 3F vil svare positivt til forslagene, efter Danmark gennem mange år har satset på billige udenlandske søfarende i DIS-ordningen, og skiftende danske erhvervsministre udelukkende har støttet rederiernes evne til at konkurrere.
 
Søfartens Ledere: Bekymrede over skatteforslag
Foreningen er bekymrede over kommissionens forslag om arbejdsmarkedsbidrag for DIS-sejlere. Kommissionen skelner ikke mellem danske og udenlandske søfarende, og hvis bidraget kun pålægges danske søfarende, vil det dramatisk sænke konkurrenceevnen for danske søfarende. For det andet vil danske søfarende, som den eneste gruppe i Danmark, blive pålagt en højere beskatning end i dag, hvilket er i strid med både kommissionens og regeringens målsætning om at lette skatten på sidst tjente krone. Endelig skubbes der grundlæggende set til DIS-ordningen. Den danske erhvervsstøtteordning til DIS svarer til andre europæiske landes støttesordninger.
 
Striden mellem 3F og FOA
Striden som er udløst af 3F-organisering af op mod 2.000 handicapmedhjælpere, har afstedkommet et to dage langt, og efter sigende ophidset, hovedbestyrelsesmøde i FOA med eventuel udmeldelse af LO på dagsordenen, fordi LO tilsyneladende ikke ønsker at tage stilling i striden. Efter FOA's mening tilhører handicapmedhjælperne indiskutabelt FOA's medlemsgrupper og interesseområde, medens 3F forsvarer sig med at de pågældende arbejder i rengøringsselskaber som 3F har overenskomst med. LO's medlemstal er i forvejen dalet fra 1,4 millioner til 1,25 millioner, og FOA repræsenterer 200.000 medlemmer.
 
Særlig de ufaglærte fyres
Ledigheden hos 3F-medlemmerne stiger med rekordfart og alene i januar steg antal ledige med 12%. Hvert 10. medlem i 3F er nu ledig, og blandt samtlige nyledige kommer hver tredje fra 3F. Særlig Jylland er hårdt ramt. Både 3F og Socialdemokratiet kræver handling fra regeringen nu.
 
Buksesnedkeren
Efter skifteretten har erklæret Buksesnedkeren ApS konkurs, er 190 ansatte blevet fyret. Firmaet har en omsætning på 370 millioner kroner og står bag mærkerne H20 og Signal.
 
S og SF vil sammen kæmpe mod forringelse af fradrag for faglige udgifter
Partierne udtaler til FTF's netavis Resonans, at begge partier har værdifællesskab med fagbevægelsen og det er udgangspunktet. En stærk fagbevægelse med høj organisationsgrad er en grundpille i den danske model. Derfor vil begge partier kæmpe imod den foreslåede nedsættelse af fradraget fra 33 til 25%.
 
Oslo's bybusser skal køre på afføring fra mennesker
Biometangas kan udvindes af toiletslam, og det skal 80 ud af 400 dieselbusser i Oslo køre på allerede fra september i år. Hvis projektet forløber som planlagt, skal resten af busserne omstilles. Det vil spare to tredjedele af brændstofomkostningerne samt mindske CO2-udslippet pr bus pr år med 44 tons.
 
Også svenskerne kaster nu med sko
Da Israels ambassadør i Sverige onsdag skulle hoilde foredrag om det israelske valg på Stockholm Universitet, blev han mødt af det nye hit blandt muslimske demonstrater, en susende sko, og i øvrigt flere flyvende bøger. Politiet oplyser at ambassadøren blev ramt og at to personer er anholdt.
 
Fra Folketingets dagsorden torsdag:
"2) 3. behandling af lovforslag nr. L 74:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af dagpenge, opgørelse af beskæftigelseskrav samt arbejdsløshedskassernes adgang til registersamkøring i forbindelse med anvendelse af indkomstregisteret).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 19.11.2008. 1. behandling 25.11.2008. Betænkning 21.01.2009. 2. behandling 27.01.2009. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling)."
 
Bankens salgskurser
100 USD = 597,02 DKK
100 Euro = 758,18 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 66,50 (+6,50)
APM A-aktie: 31.200 (+2900)
APM B-aktie: 31.000 (+2800)
D/S Norden: 225,75 (+36,75)
DFDS: 394 (+8)
Mols-Linien: 58 (+2)
Børsen, 5/2
 
THORA LUND
041



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1