Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 29/1-2009 10.00
29/1-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 15.00 møde
Christian Petersen - 09.00 skibsbesøg "Pearl of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Somalia
Hold fingrene fra den kedsommelige nye islamiske regering
Efter overgangsregeringen nu er flygtet fra regeringsbyen Baidoa, anses islamisterne for igen at have overtaget magten generelt set i Somalia. Flere eksperter advarer nu verden mod at begå de samme dumheder, som da etiopiske styrker i 2007 blev sendt i byen på amerikansk regning og i frygt for islamiseringen af den politiske magt i landet, fik fjernet de islamiske domstole og etablerede en ligegyldig og ineffektiv overgangsregering. Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier og Somalia-eksperten Rahid Abdi fra den anerkendte tænketank International Crisis Group, mener at den nuværende al-Shabab-milits magtovertagelse kan ses som en direkte konsekvens af USA's krig mod terror. Og desto mere vi bekæmper islamiseringen i Somalia, desto mere radikalt vil den udvikle sig. Og nok er det et såre trist magtkodeks al-Shabab bekender sig til, som hylder pisk, henrettelser og stening som straffemetoder, men der er lang vej til det helt formørkede Taleban i Afghanistan. Som en slags sidegevinst ser eksperterne frem til at piratproblemet i Adenbugten igen kan blive løst, på samme vis som det blev i 2006.
Information/Charlotte Aagaard, 28/1 side 8-9
 
Fastfrosset passagerskib i minus 30 grader
CTMA "Vacancier" - som tidligere har sejlet i rutefart fra Frederikshavn som "Saint Patrick II" i regi af Stena Line - har været fastfrosset i 30 timer på St. Lawrence-floden nær ved Quebec i Canada. Der var 300 studerende ombord, som mestensdels var studerende på vej til skiferie, og de benyttede lejligheden til at holde en 24-timers kæmpefest, og det var en helt utrolig oplevelse, fortæller en af passagererne. Tirsdag morgen blev skibet trukket fri af en isbryder og det slukkede formentlig festen.
Jyllandsposten, 28/1 17.33, http://jp.dk/timeout/article1584687.ece
 
Udsigt til krisetider også for tankskibe
Indtil nu har tankskibsmarkedet været forholdsvist roligt i krisen, men sådan vil det ikke fortsætte spår et amerikansk mæglerfirma i en analyse. Der varsles i rapporten om ratefald på helt op til 30%.
Maritime Danmark/nordnet.se, 28/1 13.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3619
 
Scandlines: mindre tilbagegang
Efter flere år med vækst kan rederiet nu konstatere en mindre nedgang i transportresultater. I første halvdel af 2008 var der fortsat vækst men hen over sommeren begyndte afmatningen i rutenet til de baltiske lande og i treklantssejlads mellem Danmark, Sverige og Tyskland.
 
Erria udvider
Trods krisetiderne har rederiet indgået aftaler om yderligere 9 kemikalietankskibe i kommercielt management.
 
Marineskib overdraget til Litauen
Som nummer to i rækken på 3 standardflex-fatøjer blev "Hajen" fredag overdraget til Litauen ved en ceremoni på flådestationen i Korsør. Skibet bærer nu navnet "Dzûkas" og sejlede lørdag mod Klaipeda.
 
Mærsk Line reducerer på Middelhavet
To Mærsk-ruter på Middelhavet vil i et samarbejde med CMA-CGM blive reduceret til en, med en ugentlig kapacitetsnedgang på 2.700 TEU til følge. Den nye ruteplan starter ud i anden uge i marts.
 
NOL havde stor tilbagegang i december 2008
Mærsk-konkurrenten Neptune Orient Line måtte notere et fald i antal fragtede containere på 24% i en seks ugers periode frem til 26. december. Gennemsnitsomsætningen pr. container steg med 3%.
 
Molbo-historie fra Marstal
Et informativt skilt om indsejling forbudt for lystsejlere ved Bananmolen i Marstal, har modvirket at 30 lystsejlere hvert år er sejlet på grund uden for molen. Men skiltet har ikke været godkendt efter IALA-reglerne og det har fået Farvandsvæsenet til at kræve det fjernet. Marstal Havn har imidlertid ikke råd til at anskaffe det rigtige og godkendte skilt, og derfor kan 30 lystsejlere årligt fortsat få lov at sejle på grund i havnen.
 
Klimaaftale skal finansieres af brændstofafgifter til fly og skibe
EU's oplæg til en klimaaftale i København, som forudsætter mange hundrede milliarder kroner overført til u-landene, vil Connie Hedegaard f.eks. have finansieret med afgifter på brændstof til fly og skibe. I dag er brændstof til fly og skibe undtaget i Kyoto-aftalen, og det synes Connie Hedegaard er ulogisk. Afgifterne kunne give milliarder af Euro som kunne overføres til teknologiudvikling i u-landene.
 
Historien om "Det Blå Danmark"
Onsdag eftermiddag gennemgik historikeren René Taudal Poulsen det forskningsprojekt som ligger bag hans nye bog "I Nellebladets kølvand - historien om Weilbach og Det Blå Danmark", ved et arrangement på Copenhagen Admiral Hotel.
Maritime Danmark, 28/1 11.15, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3615
 
Fremgang for Mærsk-havn i Malaysia
Havnen PTP, som er 30% Mærsk-ejet, håndterede i 2008 5,6 millioner TEU, og bevarede sin status som landets største. Trods den internationale globale situation, formåede havnen at opnå en gennemstrømings-vækst på 43% i 2008.
 
Danmarks Rederiforening modstander af EU-enegang på klimaområdet
Europa-kommissionen har i et oplæg nævnt muligheden for regulering af CO2-udslip i en enegangs-manøvre for EU-landene, på samme måde som det er sket for flytrafikken. Forudsætningen for EU's forslag er at der ikke findes en løsning i IMO-regi, men rederiforeningen mener det er alt for tidligt at tale om regionale løsninger så længe der arbejdes intensivt på en international løsning.
 
Maersk Container Industri lukker Kina-fabrik i 2 måneder
Containerfabrikken i Dongguan lukker i januar og februar hvor alle medarbejdere er sendt hjem på to måneders betalt ferie. Det samme sker på andre containerfabrikker i Kina. Efter 200 ansatte på Mærsk-fabrikken blev fyret i slutningen af 2008, er der 1800 medarbejdere tilbage. Men yderligere fyringer kan ventes.
 
Nyborg Havn skal være udskibningshavn for 90 vindmøller
Havnen bliver omdrejningspunkt for udskibning af vindmøller til et af verdens største vindmølleprojekter. Der er tale om 90 havvindmøller som skal placeres i projektet Rødsand II. Havnen har tidligere været udskibningshavn for 2 andre vindmølleprojekter, herunder Rødsand I.
 
Der ligger milliardværdier på havbunden
Dykkerfirmaer har fundet vrag på havbunden som angiveligt rummer store milliardværdier i guld, platin, diamanter og andre værdifulde mineraler. Mange af disse værdier er kortlagt, men endnu ikke hævet fra havbunden af forskellige årsager.
 
Beskæftigelsesministeren vil ikke forlænge arbejdsfordelingsmuligheden
Både DI og LO anmoder om større fleksibilitet i ordningen, hvor det i det nuværende system er begrænset til en mulighed på max 13 uger hvor der f.eks. kan arbejdes hver anden uge og hæves dagpenge hver anden uge. Til nyhedsbureaet Newspaq siger ministeren "Jeg er noget skeptisk over for det. Vores hovedopgave er ikke at fordele arbejdsløsheden, men at sørge for, at vi kan skabe vækst igen og dermed flere arbejdspladser". LO foreslår i et 12-punkts forslag til en opkvalificeringspakke at man bløder reglerne op, så arbejdsfordeling kan benyttes hurtigere og mere fleksibelt end i dag.
CO-Industri/Newspaq, 28/1, http://www.co-industri.dk/sw43769.asp
 
Nej til lukning af 3f-kontorer
Et bestyrelsesforslag om lukning af 3 lokale kontorer i området 3F Midtfjord, med samling af aktiviteterne i Løgstør, blev tirsdag aften nedstemt af medlemmerne på Fjerritslev Kro. 132 medlemmer ud af 187 fremmødte stemte nej til at samle aktiviteterne for de 4.000 medlemmer.
 
Frankrig i storstrejke
Landets største fagforeninger har opfordret alle arbejdere til at blive hjemme torsdag i protest mod regeringen Sarkozy og finanskrisen som anses for forårsaget af grådige banker og svigtende markedsmekanismer.
 
Google Ocean skal efterfølge Google Earth
Der bliver nu sat skub i udviklingen af et tillægsprogram til Google Earth som skal kunne gengive universet under havet i 3D og f.eks. give mulighed for at eftersøge sunkne skibe og koralrev langs kysterne. Det vil imidlertid kræve omkring 100 skibe flere år at kortlægge oceanerne i så høj opløsning som projektet forudsætter.
 
En galakse i højpotent barselstilstand
I en "nærliggende" galakse, "blot" 13 millioner lysår fra vores, og 70.000 lysår i diameter, har astronomerne konstateret voldsomt stjernedannende områder og et enormt såkaldt sort hul. Det er galaksen NGC-253. Lysende områder i galaksen menes at være fødeklinikker for hundredtusind unge massive stjerner i hvert område. Alle de nye stjerner er pakket i et relativt lille område nær galaksens kerne og dækker kun 1% af galaksens samlede område.
Ingeniøren, 28/1 07.36, http://www.ingeniøren.dk/
 
Fra Folketingets dagsorden torsdag
11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62:
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark.
Af Line Barfod (EL) m.fl.
(Fremsættelse 09.12.2008).
 
Bankens salgskurser
100 USD = 577,21 DKK
100 Euro = 758,30 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 62 (+1)
APM A-aktie: 28.700 (+1200)
APM B-aktie: 28.500 (+1200)
D/S Norden: 192,25 (+10,25)
DFDS: 404,50 (+11,50)
Mols-Linien: 62 (+3)
Børsen, 29/1
 
THORA LUND
036(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1