Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 19/1-2009 10.00
19/1-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – møde Torm (formiddag)
John Ibsen – møde MMF (formiddag)
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Stigning i antal af piratoverfald i 2008
Sammenlagt skete der 293 piratangreb på skibe, en stigning på 11 procent i forhold til 2007. Det oplyser The International Maritime Bureau i Kuala Lumpur. Somaliske pirater stod for 111 af de sammenlagt 293 angreb og af disse skete de fleste i Aden Bugten, hvor angrebene toppede mellem september og november. Af deciderede kapringer var der i 2008 i alt 49. Også her gik de somaliske pirater forrest og tegnede sig for 42 kapringer. 11 søfolk blev i 2008 dræbt af pirater, mens 21 fortsat meldes savnet.
Maritime Danmark, 18/1, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3483
 
Danske rederier kan vinde på krisen
Herhjemme såvel som i udlandet er rederierne hårdt ramt af krisen, men i modsætning til mange andre, er de danske rederier generelt velkonsoliderede. Derfor kan krisen ende med at blive en fordel for de danske rederier. "De danske rederier er selvsagt pressede af situationen. Men generelt er de fleste danske rederier særdeles velkonsoliderede og har moderne flåder. Dermed står de langt bedre rustet til at klare krisen, end mange andre rederier. Vi vil se mange konkurser rundt om i verden, men jeg kan ikke forestille mig, at dansk søfart vil blive hårdt ramt af konkurser. Måske kan situationen være med til at sikre, at opmærksomheden omkring quality shipping øges til gavn for dansk søfart", siger Torben Janholt, der er formand for Danmarks Rederiforening og adm. direktør for rederiet J. Lauritzen.
Business.dk, 19/1, http://www.business.dk/article/20090118/transport/701180105/
 
Mærsk Line sænker igen forventninger
Den seneste udvikling i verdensøkonomien samt et hårdt presset containermarked, får nu Mærsk Line til igen at skrue ned for forventningerne til væksten i den kommende periode. "I år og næste år skal vi ikke forvente os ret meget, og med de seneste tal, der er kommet, går det kun den forkerte vej i forhold til de forventninger, der tidligere har været. Vækstforventninger er mere pessimistiske nu, end de var for seks måneder siden, og vi må forvente volumenmæssigt at komme ned under tidligere nævnte 5-6 procents vækst i 2009", siger Michel Deleuran, senior vice president i Maersk Line.
Dagbladet Børsen, 19/1
 
Bryde politianmelder bestyrelse
Sagen om Nordic Tankers vil tilsyneladende ingen ende tage og nu er der kommet en ny drejning i sagen. Således har Steen Bryde nu – på baggrund af rygter om insiderhandel – meldt selskabets tidligere bestyrelsesformand, Mogens Buschard, og den tidligere bestyrelse til Bagmandspolitiet.
Dagbladet Børsen, 19/1
 
To søfolk omkommet ved Grønland
To sømænd fra olietankskibet Orasila er omkommet ved bygden Saarloq i Grønland. De to mænd på hhv. 47 og 18 år var fredag i gang at få en flydeslange i land, da deres slangehåndteringsfartøj kæntrede. Fem timer senere lykkedes det at finde mændene, men da var de begge døde. "Vi er alle dybt berørte over de to besætningsmedlemmers skæbne - og vore tanker er hos de efterladte. Vi ved, at alle ombord på Orasila er stærkt chokerede, og vi ved, at de har gjort deres yderste i forsøget på at redde deres kolleger", siger skibsreder Lars Simonsen fra rederiet M.H. Simonsen, der ejer tankskibet. Da skibet efter den tragiske ulykke lettede anker for at sejle til Qaqortoq, var besætningen så chokeret, at Orasila gik på grund cirka 1-2 timers sejlads fra Qaqortoq. Der blev slået hul i tankskibets yderste skrog ved grundstødningen, og der strømmede vand ind i de forreste ballasttanke. Søværnets inspektionsfartøj Knud Rasmussen og en politikutter kom hurtigt skibet til undsætning, og der var ingen fare for den tilbageværende del af besætningen.
Maritime Danmark, 18/1, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3491
 
Mirabelle på grund – igen
Fragtskibet Mirabelle må siges at være forfulgt af uheld. Tilbage i 2005 sejlede skibet ind i Storebæltsbroen – dengang godtnok under navnet Karen Danielsen. I sidste måned gik skibet så på grund ved Svendborg og nu er skibet så grundstødt i Norge. Det 89 meter lange fragtskib Mirabelle havde ikke lods ombord, da det tidligt fredag morgen gik på grund i Hardanger Fjorden. Hurtigbåden M/S 'Teisten kom hurtigt til undsætning og evakuerede alle ombord på Mirabelle. En god del af dækslasten, der bestod af tømmer, røg overbord, men er nu blevet opsamlet. Skibets ukrainske styrmand har ifølge det norske telegrambureau NTB erkendt, at han har sovet, mens han var alene på vagt på skibets bro. Han vågnede, da skibet stødte på land.
Maritime Danmark, 16/1, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3481
 
Hver tredje ikke i a-kasse
På trods af finanskrise og udsigt til arbejdsløshed, vælger mange danskere fortsat a-kasserne fra. Således viser en ny analyse, at den samlede tendens for a-kasserne er at de mister medlemmer. I dag er næsten hver tredje danske ikke meldt ind i en a-kasse – i 1990erne var det kun hver femte dansker, der ikke var medlem af en a-kasse.
Dagbladet Børsen, 19/1
 
Valutakurser
100 USD = 584,83 DKK
100 Euro = 776,70 DKK
Danske Bank, 19/1, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 58 (+0,50)
APM A-aktie: 29.000 (+1200)
APM B-aktie: 28.900 (+1100)
D/S Norden: 177 (+2,25)
DFDS: 395 (-14,50)
Mols-Linien: 65 (+3)
Børsen, 19/1
 
THORA LUND
028(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1