Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 5/1-2009 10:00
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – møde formiddag
Ole Strandberg - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Franskmænd kan også fange pirater
Fire dage efter, at det danske krigsskib Absalon fangede fem pirater i Adenbugten, var det i dag Frankrigs tur til at melde om fangst. Et fransk krigsskib forhindrede nemlig et kapringsforsøg af to skibe i samme farvand og anholdt 19 pirater. Franskmændene oplyser, at fregatten Jean de Viennes bremsede overfald på handelsskibe fra Kroatien og Panama i Adenbugten. "19 somaliske pirater, som forsøgte at indtage de to skibe, blev imødegået. De var i besiddelse af våben, ammunition og materiel til at borde. Piraterne vil blive udleveret til de somaliske myndigheder," hed det. De fem pirater, som det danske skib tilbageholder, forsøger den danske regering at udlevere til Holland, fordi det var et skib fra De Hollandske Antiller, som blev undsat af Absalon.
 
Søværnets Konstabelforening frustreret over piratsag
Det er urimeligt for besætningen på det danske skib Absalon, at de endnu en gang skal sejle rundt med kriminelle pirater uden vished om, hvad der skal med piraterne. Sådan lyder det fra formanden for Søværnets Konstabelforening, efter Absalon fredag morgen pågreb pirater i Aden-bugten ved Afrikas Horn, da de var i gang med at kapre et fragtskib, der er indregistreret på de Hollandske Antiller. "Det er ikke rimeligt, at besætningen igen skal stå i en situation, hvor de går og venter i usikkerhed om, hvad der skal ske med piraterne", siger formand Bjarne Krogh-Pedersen. I september måtte skibet løslade ti pirater, efter de havde været tilbageholdt i seks døgn, fordi ingen nation ville påtage sig ansvaret at retsforfølge piraterne. Selv om både Udenrigsministeriet og Søværnets Operative Kommando (SOK) kalder situationen anderledes, fordi piraterne denne gang blev taget på fersk gerning, tror Bjarne Krogh-Pedersen, at piraterne får lov at gå igen. "Det er forbandet. Jeg synes, det er at gøre grin med hele besætningen. De yder en kæmpe indsats i et farvand, hvor det absolut ikke er sjovt at sejle rundt. Det er synd, at de gang på gang skal indordne sig under en manglende politisk formåen i den vestlige verden for at finde en løsning på det her problem", siger Krogh-Pedersen til Ritzau.
Berlingske.dk, 3/1, http://www.berlingske.dk/article/20090103/danmark/901030316/
 
Norden forventer konkursbølge
2009 bliver et hårdt år på tørlastmarkedet, hvor stribevis af rederier vil bukke under. Det forudser Nordens topchef Carsten Mortensen. Han mener dog samtidig, at det er sundt at krisen rydder op i branchen. "I international skibsfart vil vi se rigtig mange konkurser, og inden for tørlast vil dem, som har lånefinansieret sig, få meget store problemer. De stærke selskaber bliver endnu stærkere, og de svage vil forsvinde", siger Carsten Mortensen til Dagbladet Børsen. "De rederier, som har disponeret deres handlefrihed hos bankerne, har det svært, fordi bankerne selv har problemer, og fordi efterspørgslen er forsvundet. En recession er per definition noget skidt, men det er ikke altid dårligt at få genpriset markederne, og det kan byde på enorme muligheder for et rederi som Norden, og jeg mener, at vi har kræfterne til at udnytte mulighederne", siger Carsten Mortensen. Norden har allerede indskrænket forretningen voldsomt. Flåden er halveret, og rederiet har sænket omkostningerne generelt.
 
Ny sekretariatschef hos Maskinmestrene
Kaare Lund Nielsen er tiltrådt som ny sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for foreningens arbejdsmarkedsafdeling, hvor han har været chef de seneste 10 år.
Maskinmestrenes Forening, 29/12
 
Stigende interesse for lønsikring
Udsigten til stigende arbejdsløshed får nu flere til at tegne en lønforsikring som tillæg til den almindelige arbejdsløshedsforsikring. De seneste år har interessen for lønsikring ellers været faldende, fordi ledigheden har været rekordlav, og folk har haft udsigt til god beskæftigelse. Men nu, hvor ledigheden igen begynder at stige, og der kommer flere meldinger om massefyringer i virksomhederne, får det folk til at overveje at tegne lønsikring for at bevare et vist lønniveau. "Bare over de sidste tre-fire uger før jul, så vi fordobling af nysalg. Det næste halve år, tror jeg, der bliver en god stigning, fordi folk tænker på risikoen for arbejdsløshed og ikke har råd til kun at være på dagpenge," siger Jørgen Seligmann, direktør i den danske afdeling af forsikringsselskabet Genworth Financial, der har 50.000 kunder med lønsikringer.
Børsen Online, 5/1, http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148009/
 
Valutakurser
100 USD = 537,28 DKK
100 Euro = 744,99 DKK
Danske Bank, 5/1, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 63,50 (+6,50)
APM A-aktie: 29.500 (+1100)
APM B-aktie: 29.400 (+1300)
D/S Norden: 196,50 (+13,50)
DFDS: 396 (-3)
Mols-Linien: 69 (+6)
Børsen,5/1
 
THORA LUND
018(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1