Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 10/12-2008 10.00
10/12-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 12.00 FU-møde Søfartens Bibliotek
Ole Strandberg - 10.00 møde med Bilfærgernes Rederiforening
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Ny IBF-aftale om sejlads i Aden Bugten
Ved et møde i IBF (International Bargaining Forum) d. 21. november, blev det besluttet at ændre på den eksisterende aftale vedrørende sejlads i Aden Bugten.
* Det definerede "IBF High-Risk Area" er udvidet i nordlig og sydlig retning.
* Alle søfarende modtager bonus på 100% af basisløn under passage af området (kompensation ved død eller invaliditet fordobles).
* Søfarende på skibe som vælger ikke at anvende sikkerhedskorridoren, kan nægte at sejle gennem området og har ret til fri hjemrejse på rederiets regning (denne bestemmelse er ny).
(IBF-aftaler omfatter i dag et meget stort antal søfarende internationalt set)
Kilde ITF
 
Nyt kort over High-Risk Area og sikkerhedszone:
Sikkerhedszone 02
Passagerer på krydstogtsskib flyves rundt om Aden Bugten
Passagerer som er med på et kryds kloden rundt med MS "Columbus", vil blive sat af før ankomst til Aden Bugten og fløjet til Dubai, hvor de igen kan komme ombord. Det er arrangøren Hapag-Lloyd, som ikke ønsker passagererne skal være nervøse ved passagen ud for Somalia.
 
EU's antipirat-chef går ind for bevæbnede vagter
Kontreadmiral Philip Jones som skal lede EU's nye flådemission i Aden Bugten vil sætte bevæbnede vagter ombord på skibe der sejler nødhjælp til Somalia. Han anbefaler private handelsskibe at gøre ligeså.
 
Østeuropæisk besætning på 3 mand uden løn siden august
Tre østeuropæiske søfolk er strandet i Skagen uden midler medens deres skib, "Ocean Theresa", er på værft. Forsyninger af mad er ved at slippe op og hvis de rejser hjem kan de miste deres løntilgodehavende på op mod en halv million kroner. Skibsværft og skibsmæglerfirmaet Saga Shipping har op mod 900.000 kroner til gode hos rederiet, hvorfor der er foretaget arrest i skibet. Oprindeligt var besætningen på 6 mand, men de 3 er allerede rejst. Skagen Sømandshjem og ITF vil assistere de 3 tilbageværende søfolk.
 
Store tab forude for Mærsk
En analytiker fra Den Danske Bank forventer nu at Mærsk Line kan se frem til tab på 3 milliarder i både 2009 og 2010, meden året i år styrer mod et rundt nul. Også Mærsk Olie & Gas vil opleve tilbagegang og Danske Bank sænker derfor kursmålet for Mærsk-aktien fra 49.500 til 45.000.
 
Måske bedres tiderne for tørlastrederier snarere end ventet
Der spekuleres nu i fremrykning af kontrakter på jernmalm mellem de kinesiske stålværker og mineselskaberne fra april til januar. Det kan få større betydning for hele tørlastmarkedet, hvis en vellykket prisjustering nedefter på jernmalm i Kina kan stimulere markedet. Amerikanske tørlastrederier er steget voldsomt på spekulationerne (DryShips lukkede 51% højere), medens der er mere forsigtige stigninger i Asien hvor analytikerne mere tror at tørlastraterne simpelthen er svinget væk fra bunden.
 
Fri sejlads i det arktiske område
Danmarks Rederiforening har på møde med EU-kommissionen understreget ønsket om at det arktiske område skal være frit og åbent og med regler for sikker arktisk sejlads udarbejdet i IMO-regi.
Maritime Danmark/Danmarks Rederiforening, 9/12 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3211
 
Ordrer på nye skibe ventes at falde med 60% i 2009
Det skriver Lloyd's List med kilde fra en forskningsleder ved China Shipbuilding Economy Research Center i Beijing. Samtidig forudses at nybygningspriser vil falde med 30% i 2010 for de dyreste. Værfterne vil ikke sænke priser nu, fordi de foreløbig har programsat nybygninger 2-3 år frem i tiden. Forskeren venter at vi skal frem til 2012 før nybygningsordrer igen når op på 100 millioner ton dødvægt.
 
Miljøskibe til Frederikshavn oktober 2009
Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, John Dyrby Paulsen, oplyser at to miljøskibe af ældre støbning vil blive flyttet fra København til Frederikshavn i oktober 2009. Det er en længe ventet implementering af gammel vedtagelse som nu bliver opfyldt. John Dyrbye Poulsen udtaler bl.a. at skibene sejler tættere og tættere rundt Grenen med stigende risiko for grundstødning, som begrundelse for at flytningen efterhånden haster.
 
Sag om sexchikane på Lindøværftet var muligvis selvopfundet
En kvindelig maler på værtftet som sidste år foranledigede flere arbejdsnedlæggelser, på grund af en angivet sag om sexchikane fra en mandlig arbejdsleder, er nu sigtet for selv at have sendt eller foranlediget at have sendt falske sms-beskedder til egen og kærestens telefon.
 
Fortsat faldende olieproduktion i Nordsøen
Fra DUC's 14 oliefelter blev der i november dagligt produceret 253.000 tønder råolie i gennemsnit, mod 268.000 tønder i november 2007. I oktober var produktionen i gennemsnit på 227.600 daglige tønder. A.P. Møller Gruppen ejer 39% af DUC.
 
Mange ufaglærte bliver fyret
Næsten 4.000 ufaglærte har meldt sig i de arbejdsløses rækker i løbet af efteråret. Murere, fabriksarbejdere, chauffører og andre ufaglærte medlemmer af fagforbundet 3F's a-kasse har måttet skifte lønchecken ud med dagpenge. Det er et tydeligt tegn på, at den økonomiske krise for alvor bider fra sig. Den generelle arbejdsløshed steg minimalt fra 1,6 til 1,7 procent i november, mens de ufaglærtes arbejdsløshed nu er oppe på knap 6 procent. ”Situationen er meget alvorlig, og jeg tror, at kurven vil fortsætte ret voldsomt opad de kommende måneder”, siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F, til Politiken.
 
Skattelettelser giver mere arbejde
Både den borgerlige tænketank CEPOS og Dansk Byggeri mener at skattelettelser er det mest effektive middel til at få danskerne i mere arbejde. Vi har øget den gennemsnitlige arbejdstid på det seneste, men er fortsat blandt de lande i OECD hvor der arbejdes færrest timer pr. beskæftiget. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. år er vokset fra 1.499 timer i 1995 til 1.599 timer i dag. Dansk Byggeri mener det største potentiale findes blandt arbejdsløse indvandrere.
CO-Industri/Newspaq, 8/12, http://www.co-industri.dk/sw43010.asp
 
Klogehovederne drikker mest
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser at akademikere drikker mere end andre når det f.eks. kommer til julefrokoster og lignende. Hvorfor de højtuddannede drikker mere end andre vides ikke, og de burde vide bedre mener sundhedsfolket. Forskningschef Morten Grønbech mener det er lidt af et paradoks fordi de højtuddannede på andre sundshedsområder opfører sig ordentligt.
 
Varsomhed med kys tilrådes
De kinesiske medier er for tiden meget optaget af en historie, i følge hvilken en ung kvinde er blevet døv på det ene øre efter et intenst kys. En hospitalslæge har forklaret at trommehinden blev beskadiget fordi kysset reducerede trykket i munden. Kvinden forventes at få sin hørelse tilbage.
 
70-årig fik barn
Formentlig er det verdendsrekord at 70-årig indisk kvinde 28. november fødte en pige efter fertilitetsbehandling i Indien. Både mor og datter meldes at have det godt. Lægernes største bekymring var om behandlingen medførte graviditet med tvillinger, hvilket kunne have bragt moderens liv i fare.
 
Næsten en milliard sulter
Mindst 960 millioner mennesker sulter dagligt og det er 40 millioner flere end for et år siden, siger nye FAO-tal. Hvis der blev investeret 8% af det de rige lande hvert år betaler i direkte støtte til egne landbrug, til landbrugsstøtte i de fattige lande, ville sultproblemet kunne løses.
 
Bankens salgskurser
100 USD = 595,97 DKK
100 Euro = 758,03 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 62 (0)
APM A-aktie: 29.900 (+1000)
APM B-aktie: 29.800 (+900)
D/S Norden: 153 (+8,75)
DFDS: 375 (-5)
Mols-Linien: 75 (-4)
Børsen, 10/12
 
THORA LUND
010(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1