Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
3/12-2008 10.00
3/12-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 16.00 Ankenævnet
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Fragtskib fra Yemen frigivet uden løsepenge
MV "Amani" blev i aftes efter langvarige forhandlinger med regionale myndigheder og klanledere, frigivet med besætningen på syv mand og uden der blev betalt løsepenge. Det oplyser Ali Abdi Aware som er ledende minister for regionalregeringen i Puntland. "Amani" blev kapret i sidste uge med 507 ton stål i lasten på vej fra Yemen til øen Socotra.
 
Clipper-direktør: I piraternes vold
Alarmmelding 7/11 13.41 om kapring af "CEC Future", som havde fulgt alle anvisninger om gennemsejling af Aden bugten. Flådestyrker i området kunne kun bekræfte at de havde overfløjet skibet med helikopter, og at der var bevæbnede personer ombord. Ingen eksempler på at besætningsmedlemmer er pådraget skade eller dræbt med vilje, det vil skade forretningsmodellen. Når krav fremsættes, ved alle at det er et alt for højt sat forhandlingstilbud og der skal forhandles frem og tilbage indtil enighed opnås. Forhandlingerne kan ikke forceres. Det er ikke skib eller ladning som har forhandlingsværdi, men først og fremmest besætningsmedlemmerne. Når løsesum er aftalt, er der stor samarbejdsvilje fra piraterne, fordi det nu gælder om at få udbetalt pengene på en for dem sikker måde, så pengene ikke falder i andres hænder. Løsesum udbetales enten aftalt sted på land eller på det kaprede skib og det kan svare sig at medbringe en seddel tælle maskine. Clipper løbende rådgivet af eksperter i forhandlingerne som har deltaget i 129 forhandlinger i år, heraf i 5 somalia-sager. Clipper valgt at sende personale til personlig kontakt med familier til besætningsmedlemmer, og holde en åben mediestrategi uden at skade forhandlingerne. Kapringen af "Sirius Star" har virkelig givet baggrund for muligheden for at eksponere synspunkter i medier, og på den måde har det været det bedste der kunne ske. Desto mere Clipper har arbejdet med problemer, desto dårligere forstår rederiet at rederier har forholdt sig passivt, og ikke presset politikere og militære beslutningstagere mod løsninger på problemet. Det er uforståeligt det internationale samfund ikke forstår hvor alvorligt problemet er, og det nytter ikke at stikke hovedet i sandet. Der er mange krigsskibe og missioner i området, men mandaterne er begrænsede. Når EU-missionen starter i midten af december, arbejder de muligvis med et mandat som kan blive begyndelsen til enden for pirateriet. FN-styrken skal have ændret mandatet til at inkludere bekæmpelse af pirateri. Ressourcerne er tilstede for at yde en væsentlig bedre indsats, selvom rederiet erkender at den langsigtede løsning ligger i Somalia. Det tager ca. 15 minutter fra et skib observerer angribere til piraterne er ombord, og når først de er det, så er slaget tabt. Med det antal sårbare skibe som passerer området dagligt, er der måske bare behov for eskorte til 10-15 skibe hver vej dagligt. Også relativ simpel og billig løsning at placere bevæbnede soldater ombord under passagen. Russerne har bevæbnede marinesoldater ombord og vist at det er muligt at yde eskorte uden større problemer. Faktiske minimumsbehov er blot eskorte 3 gange om ugen. Landene omkring Aden Bugten burde deltage aktivt i løsninger og det er forbavsende at Ægypten ikke er offensiv. Naturligt hvis amerikanerne stod i spidsen for koordineret indsats og Danmark kunne være fødselshjælper som den store søfartsnation vi er.
Alt i følge Clipper direktøren, Per Gullestrup, fra Borsen.dk, 2/12 09.13, http://borsen.dk/transport/nyhed/146232/
 
Første ambulancer til Mogadishu i 18 år
En britisk nødhjælpsorganisation har doneret 5 ambulancer til Somalias hovedstad hvor der ikke er set en ambulance i 18 år, og hvor det ofte er set at mennesker transporteres til hospitalet i trillebør. Organisationen har i samarbejde med en telefonudbyder desuden bidraget til at oprette en alarmcentral i hovedstaden.
Jyllandsposten/ritzau, 2/12 19.45, http://jp.dk/udland/article1531981.ece
 
Menneskesmuglere smed 115 overbord i Aden Bugten
FN's flygtningehøjkommisariat UNHC oplyser, at mindst 20 er omkommet, da menneskesmuglere tvang 115 mennesker overbord på dybt vand i Aden Bugten. Flygtningene var på vej fra Afrikas Horn til Yemen.
Politiken/ritzau, 2/12 13.52, http://politiken.dk/udland/article606298.ece
 
Første fragtskib planmæssigt gennem Nordvestpassagen
"Camilla Desgagnés" sejlede nord om Canada fra Montreal i øst til Cambridge Bay, Kugluktuk, Gjoa Haven og Taloyoak i vest. Sejladsen foregik i september og skibet medbtagte bl.a. en slamsuger til den arktiske by Gjoa Haven, hvor indbyggerne blev overraskede over at se et stort fragtskib fra øst, fremfor de små pramme de er vant til at se ankomme fra vest.
 
"Yamburg" frigivet
Den russiske coaster som sejlede fyret ved Hals i sænk, og efterfølgende benægtede ethvert kendskab til påsejlingen, er nu frigivet fra Hanstholm Havn og kan sejle hjem til Kaliningrad. Politiet havde fjernet vitale dele fra motoren og de er nu skruet på igen efter der er stillet den nødvendige garanti for genopretning af fyret.
 
Norge får gasdrevne kystvagtskibe
Et norsk værft har indgået aftale om levering af de første af typen som kan sejle såvel på gas som på diesel. Kontrakten har en værdi på en halv milliard norske kroner og leveringen begynder marts næste år.
Maritime Danmark/tu.no, 2/12 15.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3165
 
SOK hjælper RAL's bygdeservice
"Knud Rasmussen" og "Tulugaq" har hjulpet Royal Arctice Line med at få brudt en rende i isen mellem Narsarsuaq og Quarsiarsuq, så forsyninger til bygden kan nå frem.
 
Stena regnskab
Tredje kvartal gav et fald i overskuddet på 65,5%, men indtægterne på shipping- og olieaktiviteter i sig selv steg, og det var et tab på aktiemarkedet til 855 millioner kroner som tyngede det samlede regnskab. Generelt steg indtægter med 25,4% til 7,8 milliarder svenske kroner, medens driftsudgifter steg 29,1% til 6 milliarder. Stenas færgedivision steg 0,9% til 3,3 milliarder, og udgifterne med 7,6% til 2,1 milliarder, alt i svenske kroner.
Maritime Danmark/Tradewinds, 2/12 08.12, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3156
 
Greenpeace-aktion mod danmarks kulforbrug
Ud for Nyborg har miljøaktivister forsøgt at borde Panama-skibet "Hanjin Imbari" som er lastet med kul. Besætningen har forhindret at aktivisterne kom ombord ved hjælp af vandkanoner, men de nægter at forlade området på politiets opfordring. Aktionen er alt for vigtig, udtaler Stefan Holmgren fra Greanpeace. I Danmark forbruger hver borger 1.53 tons kul årligt, og det er alt for meget siger organisationen.
 
Skibet er chartret af Vattenfall og på vej fra Sydafrika til Dongs og Vattenfalls terminal i Åbenrå. Aktivisterne forsøgte at komme ombord ved hjælp af bådshager, men det blev forhindret af politiet.
 
3 af aktivisterne er nu anholdt og vil blive sigtet efter straffelovens § 183a og 184. Der er tale om 2 finner og en dansk mand.
 
Cirkus Bryde
Finanstilsynet er nu nået til en konklusion om hvorvidt Bryde Gruppen har været forpligtet til at indgive lovpligtigt indløsningstilbud til de øvrige aktionærer i Nordic Tankers, som følge af erhvervelse af mere end 33% af stemmeretten, forud for generalforsamlingen hvor Steen Bryde blev indvalgt i bestyrelsen og udnævnt til formand. Svaret er nej. På den ene side havde Bryde opnået bestemmende indflydelse på grund af aktionærsammensætningen, men han havde på den anden side ikke opnået en tredjedel af stemmerne (men "kun" 33,28%) som er en nødvendig forudsætning for at der skal gives indløsningstilbud.
 
Venner af Fredericia Værft vil have politisk magt
Både kunder og medarbejdere til det flytningstruede værft samler sig nu om at stille op til kommunalvalget 15. november 2009, med det ene formål at få sat politikere på porten som har stemt for flytning af værftet. Det er to underleverandører som står bag, og de har i følge egne oplysninger, "et bredt bagland". Hver især opfordres til at gå gennem deres egne politiske partier.
Maritime Danmark/Gruppen af underleverandører, 2/12 14.09, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3162
 
Næste års sikkerhedsseminar forberedes allerede
Der er allerede nu godt gang i planlægningen af næste års konference om "Maritim sikkerhed, sundhed og miljø" som vil finde sted i Nyborg den 27.-28. august. Der kan stadig bydes ind med ideer til oplæg og emner.
 
Olieterminalen på Prøvestenen opgraderes til stadighed
CMP-Port håndterede mere end 7 millioner tons flydende bulk i 2007, fortrinsvis på Prøvestenen i København eller Olje Hamnen i Malmö, og det gør CMP til storaktør i regionen. Der investeres derfor løbende i terminalerne.
 
Nyborg Havn skal udvides
Havnebassinet på Lindholm skal udvides ud i havnebassinet fra kaj 25 med 18.000 m2 nyt havneareal. Der er tale om investeringer som skal afskrives over 50 år, så havnens fleksibilitet og omstillingsevne kan hele tiden bevares, siger havnedirektøren.
Maritime Danmark/fyens.dk, 2/12 15.08, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3163
 
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg byder til julemarked
Tradion og tro er der søndag d. 7. december julemarked med stande, arbejdende værksteder, æselture til børnene, mad og drikke i Cafe Fimus og underholdning af husorkestret shanty-gruppen Capstan.
JydskeVestkysten, 2/12 14.54, http://www.jv.dk/artikel/561101
 
Dom i Arbejdsretten i sag nr. A2007.043
Dansk El-Forbund mod TEKNIQ Installatørernes Organisation og Kemp & Lauritzen A/S
Sagen drejede sig om, hvorvidt en medarbejder udlånt af en virksomhed omfattet af elektrikernes overenskomst, og udlånt til en virksomhed som også var omfattet af denne overenskomst, havde krav på at blive aflønnet efter lånevirksomhedens lokalaftale. Arbejdsretten fandt ikke den påstand godgjort og frikendte virksomheden.
 
To nye bechmark-rapporter om a-kasserne fra Arbejdsdirektoratet
1)
Fokus på udviklingen i a-kassernes administratioonsudgifter, produktivitet og kvalitet i sagsbehandlingen. 114 sider.
2)
A-kassernes CV- og vejledningssamtaler med anbefalinger til inspiration til a-kasserne. 72 sider.
 
Odsherred Kommune træffer stribevis af forkerte afgørelser
Når Odsherred Kommune træffer afgørelse om stop af sygedagpenge, er der al mulig grund til at sætte spørgsmålstegn ved afgørelsen. Det viser sig nemlig at i 9 ud af 10 sager hvor Beskæftigelsesankenævnet har behandlet en sådan sag fra kommunen, er afgørelsen enten omgjort eller returneret til kommunen med anmodning om fornyet behandling. Den dårlige statistik ægrer jobcenterchef for kommunen, og han forklarer den med at nogle medarbejdere sidder med over 100 sager om sygedagpenge. For at forbedre kvaliteten af arbejdet er der nu ansat 4 nye medarbejdere og jobcentret har været under ekstern supervision.
 
Kommunal utilfredshed med at overtage beskæftigelsesindsatsen
Ålborgs borgmester, Henning G. Jensen, siger til 3F-nyheder, at kommunerne ikke har bedt om opgaven og intet ønske har om at overtage den. Det ligner et statsligt bagholdsangreb hvor man skubber opgaverne over på kommunerne før ledigheden stiger siger borgmesteren. Ålborg Kommune alene risikerer at sidde med en ufinansieret ekstraregning på 279 millioner. Borgmesteren har ikke tillid til staten og tror ikke på der findes en retfærdig udligningsordning, og han hverken kan eller vil finde penge til opgaven.
 
Danske bagere vil måske kvittere med verdens største moske-kage bygget om Muhammed
25 bagere i muslimske indonesiske hovedstad Djakarta, har i to måneder bygget på verdens højeste kage på 33 meter, formet rundt om et juletræ i stål.
Jyllandsposten, 2/12 13.31, http://jp.dk/timeout/article1531491.ece
 
Super myrehær marcherer mod Danmark
Sortehavsmyren breder sig for øjeblikket i det nordlige Europa. Det er en såkaldt invasiv art som fortrænger eksisterende myrekulturer. Der er registreret 5 invasive myrearter og dette er den første som er på vej til Danmark. I modsætning til danske havemyrer hvor der kan være 50.000 myrer med en enkelt dronning, og hvor kolonien er helt afhængig af den ene dronning, lever Sortehavsmyren i kolonier som kan være flere kilometer i udstrækning, består af millioner af individer og har et helt netværk af dronninger.
 
Skoleskibet "Danmark"
Ankommet Las Palmas 15/10 1050z.
Skibet bliver liggende til næste års togt som begynder i juli 2009 og som påregnes at gå til USA's østkyst. 3-4 besætningsmedlemmer bliver ombord og skibets dæk skal bl.a. renoveres.
 
Valutakurser
100 USD = 602,48 DKK
100 Euro = 757,90 DKK
Danske Bank, 2/12, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 66 (0)
APM A-aktie: 28.400 (-1300)
APM B-aktie: 28.300 (-1300)
D/S Norden: 153 (+7)
DFDS: 380 (+2)
Mols-Linien: 76 (+5)
Børsen, 3/12
 
THORA LUND
005



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1