Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

DAGEN
26/11-2008 10.00
26.11-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Al-Shabab
Den islamiske organisation er en udbrydergruppe fra det islamiske parti som styrede Somalia for et par år siden, og gruppen er fra marts i år optaget på USA's liste over organisationer med tilknytning til Al Queda. Efter organisationen nu forsøger at blande sig i piratvirksomheden fra Somalias kystbyer, spekuleres der i flere muligheder. Muligheden for at gruppen simpelthen ønsker at få deres del i den lukrative forretning med kapringer, eller ønsket om at få fingre i særlige laster som f.eks. lasten fra et fragtskib med militærudstyr nok til at forsyne en mindre hær (mens ingen tilsyneladende spekulerer i muligheden af at gruppen rent faktisk kan være en allieret i kampen mod pirateriet, uagtet moderpartiet for få år siden satte bremser for uvæsenet).
 
Rekordmange skibe sælges til ophugning
Netop nu ligger mindst 23 skibe ankret op i kø ved ophugningspladserne i Bangladesh og Indien, og Maryland-baserede Global Marketing Systems Inc. som hvert år opkøber 100 skibe til ophugning skriver, at rekordmange skibe sælges til skrotning efter det dramatiske fald i fragtraterne 2008.
Maritime Danmark/Bloomberg.com, 25/11 09.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3102
 
Den personlige assistent bag Hr. Møller
Lars-Erik Brenøe har nu i mere end 15 år været Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige assistent og mest betroede medarbejder, og det skal der i følge tidligere skibsreder Bjarne Hansen og bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen helt særlige hår på brystet for at kunne klare. Internt tales der om en slags verdensrekord. Det er et krævende job med alle slags udfordringer som både kræver godt humør og flittighed. Lars Brenøe er nu også manden der som bestyrelsesformand i hjerte- og smertensbarnet Lindøværftet, skal forsøge at finde løsninger og nye muligheder som en slags sidste forsøg på at finde overlevelse for værftet der blev grundlagt af Mc-Kinney Møllers far. Fællestillidsmanden for Lindøværftets 2.700 ansatte er godt tilfreds med valget af den nye bestyrelsesformand.
 
Hapag-Lloyd måske delvist på børsen
Den tyske milliardær og nu hovedaktionær i det Hamborg-baserede selskab, vil ikke afvise at op mod 50% af containerrederiet kan blive udbudt til salg på børsen. Klaus-Michael Kuehne understreger dog at det skal sikres at rederiet bevarer sin forankring i Hamborg.
Maritime Danmark/Hamburger Abendblatt, 25/11 14.25, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3104
 
Ny færge til SamsøTrafikken først driftsklar til påske 2009
"Græske forhold" har betydet en forsinkelse med færdiggørelse af den nye double-ender færge på 5-6 måneder. Først drillede høje temperaturer i sommerperioden, hvor arbejdet indstilles når temperaturen er over 35 grader, og efterfølgende en række uforudsete strejker. Overordnet har SamsøTrafikken også måtte sande at det at bygge færger i Grækenland, er noget helt andet end byggeri nord for alperne. Den nye færge som er højautomatiseret for at spare besætningsmedlemmer, og dermed give baggrund for tilbuddet om færgefart uden tilskud fra kommunen, er helt anderledes end de færger som bruges på det græske marked med åbne færger, stor besætning og lille automatiseringsgrad. Til erstatning for den nye færge har trafikken købt "Vesborg" af Samsø Linien A/S, medens "Kyholm" er chartret til at supplere på ruten Kolby Kås - Hou. Den nye færge vil have plads til 600 pax og 110 biler og forventes at kunnne sejle med en fire-mands besætning plus catering. Når Grækenland blev valgt skyldtes det grækernes tradition for at bygge double-enderfærger og en attraktriv pris. Fra 1. oktober er indført automatisk check-in til Samsø-færgerne, og det kræver lidt tid at vænne sig til. Sejlplanen fortsætter stort set uændret efter nytår og frem til den nye færge indsættes. Den nye færge søsættes planlagt for første gang d. 27. november.
 
Ekstra færgekapacitet til Bornholm må afvente nyt udbud
Mandag havde borgmester og kommunale embedsmænd møde med transportmninister Lars Barfoed hvor bl.a. mere færgekapacitet til betjening af Bornholm blev drøftet. I følge ministeren var det ikke muligt at tage stilling til spørgsmålet på nuværende tidspunkt, fordi det af regnskabstekniske grunde kunne give den nuværende licenshaver særlige fordele. Borgmester og kommunale embedsmænd var ikke enige.
Bornholms Tidende, 25/11, side 1
 
Ulykker til søs 2007
"Ny udgave af Ulykker til søs. Søfartsstyrelsens Ulykker til søs er nu udkommet i en opdateret udgave: "Ulykker til Søs 2007". Ulykker til søs handler om søulykker i de danske farvande og søulykker og arbejdsulykker på danske skibe overalt i verden for perioden 1998-2007.
 
Søfartsstyrelsen får fra nytår ny direktør
Andreas Nordseth på 48 år, som har været vicedirektør i styrelsen siden 2003, overtager fra årsskiftet posten som direktør efter Jørgen Hammer Hansen, der fratræder til fordel for ansættelse i et advokatfirma. Andreas Nordseth tog skibsførereksamen i 1982 og navigationslæreruddannelse i 1989. Han har bl.a. været skolechef for skoleskibet Danmark, undervisningskonsulent, navigationslærer og kontorchef i SFS fra 1999 til 2003.
Maritime Danmark/Økonomi- og Erhvervsministeriet, 25/11 10.45, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3103
 
SOK's stop-olie-kampagne er en succes
Der er nu næsten registreret 8.300 som havmiljøvogtere, heraf alene 2.300 nye fra 2008. Også 75 sejlere fra vores nabolande er tilmeldt, ligesom Kongelig Dansk Aeroklub har meldt sig som samarbejdspartner. Samtidig har SOK fået 3 nye patruljefartøjer med oliespærrer og også Fiskeridirektoratet og Marinehjemmeværnet tager løbende nye skibe i brug med flydespærrer.
 
19 havne deltager i forsøg med ekstra lange lastbiler (modulvogntog)
Modullastbiler op til 25 meter lange (ca. 7 meter længere end tidligere tilladt) har netop fået tilladelse til i en forsøgsperiode på 3 år at køre på udvalgte veje, herunder motorveje og tilkørselsveje til bestemte havne. Danske Havne er glade for nyskabelsen og Folketinget har afsat 145 millioner kroner til vejforbedringer som er særlig beregnede på de nye vogntog.
Fra 24/11 er følgende havne med i ordningen: Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg, Helsingør og Rødby.
I løbet af 2009 kommer følgende havne med: Hanstholm, Grenaa, Kolding, Aabenraa, Odense, Hundested, Køge, Vordingborg og Gedser.
 
EU-støtte til Esbjerg Havn
EU-komiteen for støtte til Transeuropæiske Transportnet har besluttet at tildele Esbjerg Havn og Zeebrugge Havn 39,5 millioner kroner til fremme af sømotorveje. For havnen i Esbjerg skal pengene bruges til en ny flyderampe og en motorvejsforlængelse med 4 km.
Maritime Danmark/Transportministeriet, 25/11 14.48, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3106
 
Nordea ikke nervøs ved udlån til shipping
"Kundernes tilstand er god" siger Carl Steen, chef for Nordeas afdeling for shipping og offshore, og han mener der er begrænset risiko for tab. Nordea havde ved udgangen af 3. kvartal 2008 et samlet udlån til området på 13,6 milliarder euro.
 
Cirkus Bryde
Steen Bryde skulle møde i Skifteretten mandag fordi en kreditor ønskede ham erklæret personligt konkurs, men Bryde mødte ikke op og undskyldte sig pr. en fax med, at han troede det skulle ske senere på ugen. I Skifteretten sad både repræsentanter for Roskilde Bank og islandske Landsbanki parat.
 
Useriøse jobansøgninger
Konsekvenserne af Claus Hjort Frederiksens (selvopfundne) regel om at ledige skal søge mindst 4 job om ugen (så de ikke driver den af eller skriver en Harry Potter-bog), viser sig nu tydeligere at være til gene for både ledige og arbejdsgivere, nu hvor der er langt færre job at søge. En kommunikationschef i et rekrutteringsbureau siger at omkring 20% af alle ansøgninger er blevet pro forma ansøgninger, som er misbrug af tid hos de involverede. En ansøgning kan f.eks. indledes med "Jeg søger kun, fordi jeg skal søge 4 stillinger om ugen". Der er stigende tendens af disse ansøgninger. SF mener reglen bør fjernes, men ministeren mener ikke der er grund til at ændre på minister-reglen som nu er et år gammel.
 
Dommen mod to briter i Dubai omstødt
De to briter som var idømt 3 måneders fængsel for at have dyrket sex på en strand i Dubai, samt en bøde for tillige at have været berusede, skal alligevel ikke i fængsel. Dommen er omstødt til udvisning. Den kvindelige part har tillige mistet sit arbejde i Dubai. Næsten 85% af de ca. 6 millioner mennesker som bor i syv emirater er udlændinge, hvoraf ca. 100.000 britiske statsborgere bor i Dubai. Dommen har vakt betydelig opsigt i England.
 
Opfindere af falsk penis risikerer otte år i fængsel
To amerikanere som har solgt en falsk penis som kunne levere "rene" urinprøver, risikerer nu otte år i fængsel og en bøde på 3 millioner kroner, efter at være dømt skyldige i falskneri og omgåelse af loven. Den falske penis blev solgt i forskellige hudfarver via en hjemmeside til hele verden.
Jyllandsposten, 25/11 21.39, http://jp.dk/udland/usa/article1524919.ece
 
Skoleskibet "Danmark"
Ankommet Las Palmas 15/10 1050z. Teoretisk del af værkstedsskole.
 
Valutakurser
100 USD = 597,56 DKK
100 Euro = 758,45 DKK
Danske Bank, 25/11, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 64 (0)
APM A-aktie: 29.600 (+1300)
APM B-aktie: 29.500 (+1100)
D/S Norden: 143,50 (+8)
DFDS: 403 (+23)
Mols-Linien: 79 (-1)
Børsen, 26/11
 
THORA LUND
091



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hovmester om ækvatordåb i TV2-artikel

Da Hans Sønderborg i 1962 på sin første udmønstring var messelærl ...

Pirateri: Dansk indsats i Guineabugten

Regeringen har i dag offentliggjort sit "Prioritetspapir for Danm ...
bottom banner1