Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
4/11-2008 09.23
4/11-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
Ole Strandberg - 10.00 Arbejdsudvalgsmøde STA
Christian Petersen - PFA-konference
Jannik Madsen - skibsbesøg BornholmsTrafikken
 
FRA MEDIER
 
"Absalon" opbringer piratskibe
Mandag eftermiddag opdagede "Absalons" helikopter to mistænkelige fartøjer, et moderskib og en hurtiggående skiff. "Absalon" satte kurs mod positionen og sendte gummibådene afsted under beskyttelse af helikopteren. Ved ransagning blev der funder maskinpistoler og en granat. Våbnene blev konfiskeret. Under inspektionen blæste det op og det mindre skib kæntrede og gik tabt. De ombordværende blev reddet op på moderskibet som efterfølgende blev frigivet.
 
Bådflygtninge tvunget i døden af smuglere
På en strand i Yemen er der fundet 60 døde bådflygtninge fra Somalia og Etiopien, rapporterer Læger Uden Grænser. I følge overlevende var det smuglere som smed de mange flygtninge i vandet efter de havde opdaget lys på land. Mange kunne ikke svømme og druknede.
Politiken/ritzau, 3/11 14.16, http://politiken.dk/udland/article592400.ece
 
Ny fragtrute mellem Fredericia og Moss i Norge
Ny ro/ro-rute med færgen "Moondance" startes i samarbejde mellem Fredericia Shipping og Seatruck Ferries Ltd. Der vil blive tilbudt 3 ugentlige afgange i hver retning og færgen kan rumme 50 trailere. Der accepteres også farligt gods, køle/frysecontainere, projektlast og containere generelt set.
Maritime Danmark/Fredericia Shipping, 4/11 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2931
 
Nye aftaler mellem Mærsk og IBM
I løbet af få dage er der indgået to omfattende aftaler mellem IBM og Mærsk. Det sker kun en uges tid efter det blev oplyst at IBM var vraget til fordel for et andet selskab som skal etablere et stort SAP-system for Mærsk. De nye aftaler mellem IBM og Mærsk omfatter en 5-årig aftale om sikkerhedsløsninger samt en aftale om processtandardisering og reduktion af IT-omkostninger ved brug af globale kompetencecentre. Serviceydelserne skal leveres fra Indien og Danmark. Der er historisk stærke bånd mellem IBM og Mærsk siden Mærsk McKinney Møller har været bestyrelsesmedlem i IBM i 70'erne.
Borsen.dk, 3/11 09.05, http://borsen.dk/it/nyhed/144080/
 
Skidt for rederierne er skidt for bunkerolieselskaberne
Indtjeningen for de danske bunkerolieselskaber er i forvejen sådan at der ikke er meget spillerum over bundlinjen. Nu vil situationen for rederibranchen betyde at det ser rigtig koldt ud i 2009. Flere selskaber har været fokuseret på langtidskontrakter, og så kan det gøre rigtig ondt hvis et rederi må lukke ned. Flere bunkerselskaber melder dog at de er godt dækket ind, og en stigende dollarkurs hjælper også på situationen.
Børsen, 4/11, side 6-7
 
Arctic Umiaq Lines fartplan og "Sarfaq Ittuk"
Fartplanen for 2009 kan nu downloades og der kan læses mere om kystskibet "Sarfaq Ittuk".
 
Krisen kan nu mærkes på Århus Havn
Efter rekordår i 2007 er der nu afmatning på trafikken. Godsomsætningen er således kun steget med 0,3% i de første 9 måneder af 2008, og isoleret set er containeromsætningen gået 3,4% tilbage. Tallene kommer ikke som en overraskelse og det forventes ikke at den lille stigning holder året ud.
 
Danske Havne vil ikke have udsættelse af krav til lystskibe
I et høringssvar til miljøministeren siger Danske Havne nej til en foreslået udsættelse af stop af biocidholdig bundmaling. Der er et alternativ, siger Danske Havne, og det er: skurebørste, vand og knofedt.
 
Innovations- og uddannelsescenter på Århus Havn
Århus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen i Århus og INCUBA Science Park har i fællesskab aftalt køb af byggegrund til opførelse af 35.000 kvadratmeter videnscenter på Århus Havn, med plads til 2.000 studerende og 300 undervisere, forskere m.v. Centeret er planlagt klar til brug i 2013 og byggeriet påbegyndes i 2011. Centeret kommer til at ligge på havnens Nordlige Bastion.
 
Det ku' han jo ikke gøre for
En 35-årig mand satte sig på et offentligt toilet hvor ballademagere havde smurt sædet ind i superlim, hvorfor han ikke kunne komme fri. Det skete i den engelske by Brierly hvor en ambulance måtte fragte manden med det fastlimede ståltoilet til et hospital, hvor læger med diverse kemikalier fik befriet manden for toilettet i ambulancen. Efter det oplyste var manden "noget pinligt berørt".
 
Fra Folketingets dagsorden 4/11
"2) 2. behandling af lovforslag nr. L 37:
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Forlængelse af den midlertidige suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(fremsættelse 24.10.2008. 1. behandling 31.10.2008. Betænkning 31.10 2008)."
 
Skoleskibet "Danmark"
Ankommet Las Palmas 15/10 1050z. Teoretisk del af værkstedsskole.
 
Valutakurser
100 USD = 596,27 DKK
100 Euro = 757,46 DKK
Danske Bank, 3/11, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 94 (-0,50)
APM A-aktie: 33.600 (-400)
APM B-aktie: 33.700 (+100)
D/S Norden: 188,75 (+12,50)
DFDS: 410 (-10)
Mols-Linien: 84,50 (+12)
Børsen, 4/11
 
THORA LUND
 
075 brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1