Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
9/10-2008 09.52
9/10-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - 8.30-14.15 kundeseminar PFA sundhedsordningem
Christian Petersen - formiddag "Pearl of Scandinavia"
Ole Strandberg - eftermiddag, veteranfrokost radiotelegrafisterne
Jannik N. Madsen - sygemeldt
 
FRA MEDIER
 
Statsministerens åbningstale og DIS-loven
I den skriftlige version af statsministerens åbningstale, kan man finde oversigt over lovforslag som vil blive fremlagt fra de enkelte ministerier i denne folketingssamling. Under "økonomi- og erhversministeren" kan man finde følgende:
"Ændring af lov om Dansk internationalt skibsregister (Nov II)
Lovforslaget vedrører en præcisering af loven på baggrund af EU-retten."
Der er ikke yderligere oplysninger, men vi har vores klare anelser!
 
Møde om sejlads ved Afrikas Horn aftalt til fredag
På begæring fra de faglige organisationer i Kontaktudvalget er der nu aftalt møde fredag d. 10. kl. 13.00, hvor rederiforeningerne i Kontaktudvalget vil mødes med Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart.
DAGEN, 8/10, se pressemeddelelse: http://www.co-sea.dk/SEEEMS/5168.asp?
retUrl=javascript:_w.history.back()
 
SIGNALFORVIRRING
Der blev onsdag formiddag skabt nogen forvirring på forskellige hjemmesider og kontorer, om indholdet i den aftale som ITF har indgået på vegne af søfarende som sejler under IBF-kontrakter, vedrørende lønninger og ret til at kræve hjemrejse i forbindelse med sejlads i piratområdet. Tilsyneladende skyldtes miseren at Maritime Danmark havde gengivet indholdet i en tidlig version af historien hos Tradewinds, som var blevet ændret onsdag morgen. Her på DAGEN havde vi, forhåbentlig, den rette historie i vores morgenudgave onsdag.
DAGEN, 8/10
 
Piratuvæsenet påvirker ikke sejladsen gennem Suezkanalen
Lederen af Suez Canal Authority udtaler til TradeWinds at sejladsen gennem kanalen i september var den samme som i august hvor kanalen havde rekordoverskud. Det er ca. 63 fartøjer om dagen til sammenligning med 57 om dagen i 2007.
Maritime Danmark/Tradewinds, 8/10 13.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2752
 
Interview med den somaliske tolk på "Absalon"
Af Frank Hvilsom, Politikens udsendte
Somalierne har ikke før været kendt for pirateri og hvis man vil forstå det som sker nu, må man lytte til somalierne på landjorden. Det er et land i kaos og konflikt uden regering og infrastruktur, og mange forsøger at flygte, som "Absalon"-tolken selv forsøgte i 1991, hvor han drev rundt på åbent hav i 14 dage uden mad og drikke før de nåede frem til Kenya. Siden har han fået asyl i Danmark og dansk statsborgerskab. Det er et ekstremt presset samfund som nu har sat gang i piratvirksomheden. Somalia er mærket af en lang række forhold. Det fiskeri som de ikke selv har udstyr eller både til, bruger fiskere fra andre nationer til at overtage illegalt. Tilsyneladende bliver de somaliske kyster også brugt som losseplads for den forbipasserende skibsfart. Halvdelen af befolkningen er under 20 år, og de har aldrig oplevet andet end krig og konflikt. Somalia er isoleret og kun når der stjæles fra vesten vågner omverdenen op.
Politiken, gennemlæst af Søværnets presseofficer, 8/10 21.35, http://politiken.dk/udland/article580004.ece
 
Fjord Lines sejlplaner
Fjord Line starter sin sejlads fra Hirtshals d. 26. oktober, hvor Hanstholm opgives som anløbshavn på den danske side. Færgen Bergensfjord vil herefter sejle mellem Hirtshals og Stavanger samt Bergen i Norge. Der er ikke planer om anløb af Kristiansand som før. Derimod ønsker Fjord Line at indsætte den hurtige katamaranfærge Fjord Cat mellem Hirtshals og Kristianssand, men kun i en del af året med 3 daglige ture i sommersæsonen og en daglig tur i forår og efterår. Det er ikke muligt at sejle med hurtigfærgen på helårsbasis af vejrmæssige årsager. Kristianshavn Havn har imidlertid en holdning om at færger kun kan anløbe hvis anløb sker hele året, og der er derfor bedt om et møde mellem havn og rederi for at finde en løsning. I Hirtshals ser man frem til at Fjord Line vil benytte byen som anløbshavn i Nordjylland. På årsbasis har Fjord Line fragtet 450.000 rejsende og 14.000 trailere mellem Norge og Danmark.
 
Fragtskib på grund ved Kristiansund
Mandag løb 37.000 DWT store fragtskib "Federal Kivalina" fra Canada på grund med 35.000 ton aluminiumoxid og ca. 40 ton brændstof. Begge dele skal fjernes før myndighederne vil tillade at der gøres forsøg på at trække skibet flot. Omladningen ventes at vare flere dage.
Maritime Danmark/Kystverket, 8/10 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2754
 
Check til norsk søfart
Den norske stat udsteder en check på 100 millioner norske kroner som skal bruges til en række øremærkede initiativer til styrkelse af innovation og forskning som skal fremme vækst og udvikling i de maritime erhverv. Herudover foreslås det at øge bevillingen til Sjøfartsdirektoratet med 40 millioner kroner.
Maritime Danmark, 8/10 14.50, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2758
 
Hapag-Lloyd sælges formentlig uagtet finanskrise
På trods af at den norske milliardær og storaktionær i moderselskabet TUI anbefaler at se tiden an med salg af Hapag-Lloyd, på grund af den nuværende finanskrise, ser det ud til at salgsprocessen fortsætter. Sådan er situationen i følge "sædvanligvis velunderrettede kilder". Det tyske konsortium Albert Ballin har budt omkring 5,5 milliarder dollar og Singapore-baserede NOL ca. 4,9 milliarder.
 
APM Terminals: fortsat positiv udvikling i Zeebrugge
APM Terminals oplever en solid vækst som den største havneoperatør i Zeebrugge. På de første af årets seks måneder i 2008 steg containervolumenen således med 13,7%, og selvom den meste trafik kommer fra Asien, fortsætter væksten i følge shippingavisen Lloyds List. Zeebrugges styrke er usædvanlig dyb adgangskanal på 16 meter som gør havnen farbar for de største containerskibe, samt at der ikke opleves kapacitetsproblemer med ventetider. Der arbejdes fortsat på at skaffe mere trafik til havnen fra andre rederier end Mærsk.
 
Mærsk' problemer i britiske del af Nordsøen - hønen eller ægget
1. oktober annoncerede Mærsk Olie & Gas i en pressemeddelelse at Janice-feltet ville blive lukket for en længere periode, bl.a. på grund af problemer med tilkobling til det tilstødende Affleck-felt og mangel på dykkere. Dagen efter fik Mærsk et påbud fra de britiske myndigheder om lukning, som angiveligt har baggrund i et gasudslip 23. august. Det er anden gang det pågældende Mærsk-felt beordres lukket af myndighederne, og formanden for oliearbejdernes fagforening OILC er ikke overrasket fordi der er en dårlig sikkerhedskultur på Janice. I følge Mærsk hænger lukningen ikke sammen med produktionsforbudder fra myndighederne, og gasudslippet 23. august var en operationel fejl hvor gassen strømmede forkerte steder hen i systemet, men ikke ud i omgivelserne.
 
DUC's produktion i Nordsøen falder
Produktionen fra Dansk Undergrunds Consortiums 14 oliefelter faldt i september såvel set i forhold til september 2007 som august 2008. Produktionen i september var i snit 239.900 tønder råolie om dagen, mod 273.100 i september 2007.
 
"Møde i IMO om farligt gods
I slutningen af september blev der i FN’s maritime organisation, IMO, afholdt et møde i den såkaldte underkomité for farligt gods, tørlast og containere.
Til dette års møde var de vigtigste hovedemner opdatering af koden for surring (fastgørelse) af containere om bord i containerskibe og nye regler for bulk-last som f.eks. kul og jernmalm......."
Søfartsstyrelsen, 8/10, http://www.dma.dk/sw23596.asp
 
Køb af enten Dansk Folkeparti eller dansk fagbevægelse til dagpengereform
Regeringen har ønsket om en forkortet dagpengeperiode meget højt på den politiske dagsorden. Dansk Folkeparti er skeptisk eller rettere imod, og det betyder at det vil blive omkostningstungt på andre områder at tilfredsstille partiet så meget at der kan klemmes et ja igennem. Alternativt vil regeringen søge at købe sig frem til et ja fra arbejdsmarkedets parter, og ideen er at forslaget kan sælges til LO mod indførelse af et lavere a-kasse-kontingent. Hvis det lykkes vil det være svært for Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti at fastholde et nej.
Børsen, 9/10, side 18-19
 
Danskere ikke længere trygge med ansættelse
En meningsmåling viser at 26% af danskerne med tidens usædvanlig mange krisetegn, ikke længere føler sig sikre på at en fyreseddel ikke kan ligge i horisonten. En arbejdsmarkedsforsker mener frygten er stort set ubegrundet, selvom krisen er reel. Negative følelser kan imidlertid meget vel få følger i den reelle verden, fordi den ændrer vaner hos mennesker, som måske sparer så efterspørgslen falder og det hele bliver en ond spiral.
 
Dagplejere på Nordfyn vil strejke
En spareplan på børnepasningsområdet som vil betyde at en stort antal dagplejere skal afskediges til gengæld for oprettelse af 138 småbørnspladser i de kommunale børnehaver, får næsten 180 kommunale dagplejere til at nedlægge arbejdet i følge fyens.dk. Forslaget vil også betyde at dagplejen helt nedlægges i en række lokalområder.
 
Britisk kok dræbte og spiste sin homo-elsker
Den pågældende kok er tidligere vinder som Mr. Gay i England, som er en skømhedskonkurrence for homoseksuelle. Den dræbte var sælger af et homomagasin, og da politiet fandt ham var han nøgen og manglede dele af kroppen som der fandtes rester af på et skærebræt. De to havde forinden drabet drukket tæt sammen og haft samleje. Næste morgen gik kokken ned på en restaurant iført nattøj og hjemmesko og bad om lov til at ringe efter politiet. Forsvareren vil påstå baggrund i provokation og uligevægt i gerningsøjeblikket.
 
Folketinget
"Torsdag den 9. oktober kl. 10.00 begynder åbningsdebatten, hvor partiernes politiske ordførere krydser klinger. Med afsæt i statsministerens åbningstale tirsdag lægger Venstres politiske ordfører ud, og derefter kommer de øvrige partiers politiske ordførere med deres indlæg."
 
Skoleskibet "Danmark"
"Subj: Afgang Ponta Delgada d 08.10.08 kl 1015 zt(0)
Bunkerbeholdning:46 m3
Paamoenstrede: Fotograf Finn Foens, Fotografer Ebbe og Lena Kyroe.
Medsejlende til Gran Canaria.
Efter et dejligt, men langt ophold i Ponta Delgade saetter vi kursen
mod Gran Canaria. Vi har brast ind for stb halse og forventer at
saette sejl i loebet af dagen.
Det har vaeret et dejligt ophold med skoent vejr, eleverne har vaeret
paa bustur og var blandt andet ude at bade i en vandfaldssoe, det var
efter sigende ret koldt, men ganske forfriskende.
Alt vel om bord"
"Subj: Middagsposition
Position 8. oktober 2008 1200 zt(0) 37 41 N 25 35 V
Rejsen fortsaetter mod Las Palmas for sejl."
 
Valutakurser
100 USD = 557,54 DKK
100 Euro = 758,48 DKK
Danske Bank, 8/10, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 79 (-14)
APM A-aktie: 36.800 (-600)
APM B-aktie: 37.000 (-400)
D/S Norden: 171,75 (-15,50)
DFDS: 290 (-30)
Mols-Linien: 81 (-5)
Børsen, 9/10
 
THORA LUND
057



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1