Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
22/9-2008 09.51
22/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Christian Petersen - 09.30 skibsbesøg "Crown of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Græsk skib kapret ved Afrikas Horn
I følge Reuters Bureau blev et græsk skib søndag kapret af somaliske pirater, men i følge en organisation for søfolk med hjemsted i Kenya, skete det faktisk allerede et par dage tidligere, men har blot været ukendt for offentligheden. SOK bekræfter oplysningerne og "Absalon" befandt sig langt fra kapringspositionen som var nær den kenyanske grænse. Besætningen er 17 filippinere, en kineser og en ukrainer.
 
Ny "Absalon" aktion.
Med assistance fra boardinghold, frømandskorpset, motorbåde og helikopter, lykkedes det lørdag eftermiddag at indkredse og boarde tre skiffs, som viste sig at indeholde det sædvanlige udstyr til kapringer. Der blev forsøgt registrering af de ombordværende, våbenudstyr blev konfiskeret, men de tre både med besætning fik lov at sejle mod land. "Absalon" genoptog lørdag aften sin patruljering.
 
Mærsk-chefen appellerer om engagement
I nyeste nummer af Mærsk Post, skriver Nils Smedegaard, at uden gejst vinder Mærsk ikke på det globale marked. En forestående tilfredshedsanalyse blandt alle medarbejdere skal derfor helst vise at tilfredsheden er forbedret siden sidste år hvor den måltes til 3,72 på en eller anden skala. Tilfredshed er nemlig tæt relateret til engagement.
 
Torm må vælge midlertidig nødløsning til toppost
Michael Skov, i dag driftsansvarlig direktør, må midlertidigt overtage chefposten i Torm når Klaus Kjærulf fratræder. Det skyldes at Klaus Meldgaard fra Norden ikke kan tiltræde før hans konkurrenceklausul med Torm udløber om 18 måneder.
 
Slingrende coaster
Efter en slingrekurs i sejlrenden ud for Hornbæk alarmerede SOK det svenske toldvæsen efter coasteren var sejlet ind i svensk farvand. Svenskerne entrede skibet og fandt en fuld kaptajn. Coasteren blev returneret til dansk farvand og dansk politi besluttede efter brug af alkometre at arrestere den hollandske skipper.
 
Ny generation af hangarskibe
Arbejdet er gået i gang, og og det første af næste-generation af hangarskibe som skal afløse de atomdrevne i Nimitzklassen, forventes at være færdigt i 2015. Våbenkoncernen som startede projekteringen i 2005, har netop fået ordrebekræftelse fra det amerikanske forsvarsministerium til mere end 40 milliarder kroner. Planen er at bygge i alt 11 af de nye atomdrevne skibe som klassemæssigt bliver opkaldt efter ex-præsident Ford. Skibet bliver udstyret med langt større landingsdæk end skibe af Nimitz-klassen, får større atomanlæg og forsynes med alt moderne militært isenkram inclusive atomvåben. Besætningen bliver på 5.000 mand og den sejlende landsby kommer til at veje mere end 100.000 tons. Længden er 330 meter, bredden 41, tophastigheden er hemmelig men over 30 knob.
 
Russiske krigsskibe til øvelse med Venezuela
En række skibe, heriblandt krydseren "Peder Den Store", som kan bære atomvåben, er parat til afsejling mod Venezueala for deltagelse i en flådeøvelse i november eller december (Venezuela er indtil videre det eneste land udover Rusland som har givet diplomatisk anerkendelse til de to udbryderrepublikker Sydossetien og Abkazien).
 
Tørlastrater genvinder
Siden seneste rekordniveau 20. maj, er indekset faldet mere end 55%. Fredag steg The Baltic Dry Index imidlertid med mere end 100 point, og på f.eks. Stillehavsruterne steg indexet med 6,3%.
Maritime Danmark/SeatradeAsia Online, 20/9 08.45, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2616
 
Finansmanden Bryde raser tilbage
For nogle dage siden blev Bryde meldt til bagmandspolitiet for misbrug af insiderviden for at opnå magten i Nordic Tankers. Nu melder føljetonen at Steen Bryde allerede har meldt hele ex-bestyrelsen for udspredelse af insider-viden til medier og en græsk samarbejdspartner. De beskyldes også for kursmanipulation. Samtidig afviser Bryde at være forpligtet til at indløse aktierne hos 6.000 småaktionærer i selskabet. Han fastholder maximalt at eje 32,7% af aktierne som ikke er den tredjedel som skal til for at håndhæve indløsningskravet. Endelig beskyldes Finanstilsynet for arrogance fordi de kræver svar på spørgsmål med ganske korte frister, mens tilsynet selv giver sig god tid bagefter. (mon der skulle være nogen som vil skrive slutningen på kapitalisme-krimien med det samme?)
 
Søkabel mellem Danmark og Holland
Planlægges nedlagt for at sikre elsystem i forbindelse med massiv opstilling af havvindmøller. Der skal i kommende år indpasses 40% mere vindenergi i Danmark, og også Holland har planer om store udvidelser, hvorfor et kabel mellem de to lande er en oplagt ide. Kablet vil koste omkring 2 milliarder kroner og være klar i 2013.
Maritime Danmark/Energinet.dk, 20/9 09.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2609
 
20 landes søværn vil hjælpe udviklingslande med beskyttelse
De mest avancerede kystvagter i verden, deriblandt danske SOK, tilbyder hjælp til udviklingslande så de kan etablere en kystvagt som kan beskytte fiskere og skibsfart. Beslutningen blev truffet på North Atlantic Coast Guard Forum's årlige møde som i år blev afviklet i Grønland. Organisationen besluttede også at arbejde videre med søredning og beskyttelse i det arktiske miljø.
 
Havmiljøvelse
25 skibe fra bl.a. Søværnet, marinehjemmeværnet og politiet har holdt øvelse i Lillebælt i to dage. En række nødprocedurer blev afprøvet og øvelsen gik tilfredsstillende udtaler orlogskaptajn Carsten Aagard Rasmussen.
 
Oliekrigen i Nigeria optrappes
"Bevægelsen til frigørelse af Nigerdeltaet" (MEND) erklærer, at de "hver dag vil fortsætte med at gnave i olieinfrastrukturen i Nigeria, indtil olieeksporten når et nulpunkt". Shell besluttede lørdag at indføre force majeure-tilstand, hvormed Shell fritages for leveringsforpligtelser. Nigeria er verdens ottende største olieeksportør.
 
Fyret gravid fik 123.000 i erstatning
Dagen efter en kvinde meddelte sin arbejdsgiver at hun var gravid, fik hun en fyreseddel med begrundelse i svigtende omsætning. Landsretten mente noget andet og tilkendte kvinden 123.000 kr. i erstatning.
 
Fagforeningsstrid om ambulancekørsel
3F og FOA er i åben strid om organisering af de ambulanceførere som fremover skal køre for regionerne. Professor ved Ålborg Universitet Henning Jørgensen udtaler at det drejer sig om de medlemmer fagforeningerne ikke har, men gerne vil have. 3F har sendt konfliktvarsel til både regioner og private udvydere af ambulancekørsel, og i sidste ende kan konflikten ramme patienterne.
CO-Industri/Danmarks Radio, 19/9, http://www.co-industri.dk/sw41950.asp
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 38
Indhold:
* De beskæftigede arbejder i flere timer
* Størst lønstigning i den statslige sektor i 2. kvt. 2008
* Hver fjerde person skønner selv at være syg, handicappet eller nedslidt
* De svage grupper bliver stadig mindre
* Andelen af danskere på deltid er steget fra 1996 til 2006
* Inflationen i Danmark er over EU-gennemsnittet
* Nøgletalstabel
 
Så kan vi andre leve roligt videre ad libitum
En kommentator i DR-TVavisen kunne fredag aften begrunde et forslag om en screeningstest af alle fodboldspillere, så man undgår det kedelige syn af en fodboldspiller som dør på banen, med at man måske kan "fange nogen som måske har en risiko for at dø"!
DR TV-avisen, 19/9 18.30
 
CERN's accellerator i Schweiz'es undergrund
Har været udsat for et uheld hvor en 30 tons tung transformator måtte udskiftes. Alligevel går alt nogenlunde efter planen og partikelkollisionen forventes at finde sted om nogle uger.
 
Det var værre.
Verdens største fysikforsøg er nu ramt af sort uheld. En angivelig banal fejlfunktion i et elektrisk system, har medført at et ton helium er undsluppet til betongangene rundt om ringaccelleratoren (17 km rundtur), og forsøget må nu ligge stille i mindst to måneder.( Så er de nye DFDS-overenskomster altså trådt i kraft og undgår at blive opslugt i et sort hul)
 
Skoleskibet "Danmark"
21/9 1110z for anker Bantry Bay Harbour (sydirland), 51 40N 009 27V. Forventet afgang mandag eftermiddag.
 
Valutakurser
100 USD = 538,17 DKK
100 Euro = 759,04 DKK
Danske Bank, 19/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 144,50 (+8,50)
APM A-aktie: 50.900 (+3200)
APM B-aktie: 50.500 (+2800)
D/S Norden: 331 (+17,50)
DFDS: 390 (-20)
Mols-Linien: 99 (0)
Børsen, 22/9
 
THORA LUND
044



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1