Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
17/9-2008 09.42
17/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - ITF APM-netværksmøde i Antwerpen
Jannik N. Madsen - eftermiddag, "Pearl of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Nye sejladsinstruktioner i Aden Bugten
("Oversættelse af pressemeddelelse fra US Depart. of Transportation, Maritime Administration, som rederiforeningerne ved udsendelser har gjort vore medlemmer bekendt med")
"Kommandørkaptajnen i U.S. Naval Central Command har anvist etableringen af et Maritime Security Patrol Area (MSPA) i Aden bugten. En koalitionsstyrke af flådefartøjer patruljerer området, og fly overvåger luftrummet herover.
Kommandør Bob Davidson (Canadian Navy), øverstkommanderende for Combined Task Force 150, har kommandoen over flådestyrkerne i patruljeringsområdet. MSPA er etableret som støtte til International Maritime Organization's (IMO) løbende bestræbelser på området. Koalisationens handlinger vil give IMO tid til at udarbejde internationalt præventive tiltag, der i sidste ende vil føre til en langsigtet løsning Koalitionsskibene er i området som en del af vor vedvarende tilstedeværelse i dette område. Hvor de tidligere har udført rutine operationer i området, vil etableringen af MSPA fokusere deres anstrengelser på stabiliseringsaktiviteter i regionen og forbedre
sikkerheden mens de langsigtede initiativer færdigudvikles.
Følgende koordinater anbefales gennem Aden-bugten:
Waypoint: 12 15N 045E
Waypoint: 12 35N 045E
Waypoint: 13 35N 049E
Waypoint: 13 40N 049E
Waypoint: 14 10N 050E
Waypoint: 14 15N 050E
Waypoint: 14 35N 053E
Waypoint: 14 45N 053E."
Danmarks Rederiforening, 16/9 19.56, mail
 
"Absalon" nu i spidsen for Task Force 150 i Aden Bugten
Mandag overtog Søværnets Taktiske Stab på flådefartøjet "Absalon" for det næste halve år ledelsen af den internationale flådestyrke mod illegale aktiviteter mellem Afrika og Den Arabiske Halvø. En af de vigtige opgaver vil være at uddanne og hjælpe kyststaterne til at etablere og drive bevogtning af egne farvande.
 
Frankrig optrapper indsatsen ved Somalia
Sent mandag gav Frankrigs præsident Sarkozy grønt lys til at franske kommandostyrker stormede en sejlbåd for at befri 2 franske gidsler. Nødhjælpsorganisationer i området frygter at nødhjælpen til Somalia ikke kommer frem fordi fødevarehjælpen som alt overvejende ankommer med skib, og stadig oftere er angrebsmål for piraterne
Berlingske Tidende/ritzau/AFP, 16/9 20.40, . http://www.berlingske.dk/article/20080916/verden/809160418/
 
Mærsk - offentliggørelse af købstilbud på Broström
Tilbudsdokumentet vedrørende betinget købstilbud som løber i perioden 19. september til 29 november 2008 (kl. 16.00 dansk tid).
 
Mærsk forhandler med Qatar om forlængelse af olieaftalen
Den for Mærsk lukrative olieforretning i Qatar udløber i 2017 og skal snart genforhandles. En ny aftale kan blive sammenkædet med milliardinvesteringer i landet hvor olien flyder langt rigeligere end først forventet. Mærsk's investeringsplan for perioden 2006-2011 på 30 milliarder kroner har givet en nærmest eksplosiv vækst i afkast, og f.eks. venter analytikere at indtjeningen efter skat i år vil passere 10 milliarder. I 2007 overhalede Qatar Nordsøen som det vigtigste boreområde for Mærsk, medens der indtil videre har været ringe udbytte fra andre boreområder i verden.
Børsen, 17/9, side 12-13
 
D/S Norden - nye chefer
Med virkning fra tirsdag d. 16/9 er Peter Norborg udnævnt til Senior Vice President og leder af tørlastafdelingen. Peter Borup er også udnævnt til Senior Vice President og fortsætter med at lede aktiviteterne i Asien ligesom han indtræder i ledelsen vedrørende USA og Brasilien. Alex Christiansen er udnævnt til Deputy i tørlasdtafdelingen.
 
Politikere strides om BornholmsTrafikken skal sælges
Venstres trafikordfører i Folketinget mener rederiet skal sælges på et tidspunkt hvor det er bedst tænkeligt for skatteborgerne, og han bakkes op af den lokale venstre-mand. I følge Venstre kan borgerne føle sig helt trygge ved et salg og det bør ske til et selskab "med større muskler". Jeppe Kofod fra S har en anden mening. I følge Kofod vil det give større usikkerhed om trafikbetjeningen. Til gengæld mener han at man bør overveje udbudssituationen som er spild af både kontanter og kræfter samt resulterer i dårligere løsninger. I den nuværende situation skal både BHT og Clipper Group vinde på licitationen, og samfundsborgerne kunne spørge om ikke de penge kunne være givet bedre ud.
Bornholms Tidende, 16/9, side 1
 
Gotlandsbolaget bød ikke på besejlingen af Bornholm
For det svenske rederi var udbudsperioden på 6 år åbenbart for kort tidsperiode til at det kunne svare sig for rederiet at investere i nye skibe.
Bornholms Tidende, 16/9, side 3
 
Nyt fagblad - Søfartens Ledere
 
Optrapning af oliekrig i Nigeria
Tirsdag optrappede oprørsbevægelsen i Niger-deltaet en krig som er udnævnt til at være en oliekrig mod vestlige firmaer og området blev rystet af de værste kampe i to år. Bevægelsen hævder at have sprængt en Shell-rørledning i luften. Shell har ingen kommentarer og militæret afrviser påstanden.
Berlingske Tidende/ritzau/Reuters, 16/9 11.52, http://www.berlingske.dk/article/20080916/verden/809160351/
 
Lavere sikkerhedskrav til gamle skibe
Historiske passagerskibe bygget før 1965 er undtaget fra EU-reglerne om fart i nationale farvande. Det giver Søfartsstyrelsen mulighed for at acceptere lavere sikkerhedskrav til sådanne skibe. Til gengæld kompenseres der ved en række operationelle krav.
Søfartsstyurelsen, 16/9, http://www.dma.dk/sw23428.asp
 
Larmen fra vores skibsfart livstruende for hvaler og delfiner
Hvert år øges støjniveauet fra vores skibsfart betragteligt i verdenshavene, og det er livstruende for oceanernes pattedyr. Havpattedyrenes evne til at kommunikere bliver vanskeliggjort af støjen og det kan være forklaringen på massestrandinger af døende hvaler fordi de forvirres og stresses. Blåhvalers lavfrekvente kald kan normalt opfattes af artsfæller 1.000 km gennem vandet, og delfiner bruger højfrekvente kliklyde til at orientere hinanden om føde. Men mennesket er altså "i færd med at drukne vores havpattedyr" fastslår chefen for Den Internationale Fond for dyrevelfærd til BBC.
 
Dansk Metal støtter skibsværftet
Forbundsformand Thorkild E. Jensen var inviteret til at tale på mandagens borgermøde på Fredericia Skibsværft. Her udtalte han at han ikke forstod byrådets prioritering. Værftet har været en del af byens historie i 100 år og beskæftiger i dag 400 medarbejdere, og giver herudover arbejde til dobbelt så mange hos underleverandører i lokalområdet. Værftet klarer sig godt og er kun truet af Fredericias eget byråd. Hvis byerne vedbliver med at skubbe industrivirksomhederne ud af byområderne, ender det med at de flytter langt længere væk.
 
Svenske a-kasser oplever masseflugt
Store forringelser i dagpengesystemet som: lavere ydelse, kortere dagpenmgeperiode og højere kontingent, har på halvandet år resulteret i at de svenske a-kasser har mistet 500.000 medlemmer. Også danske a-kasser mister medlemmer, men ikke i samme omfang som de svenske. Siden 1996 har de danske kasser mistet 200.000 medlemmer. Den svenske regering har indført de markante stramninger af reglerne af samme grunde som i Danmark, nemlig at skaffe flere i arbejde, men det har ikke virket efter hensigten.
 
Stewardesserne kræver pornofri fly
Efter flere amerikanske flyselskaber tilbyder trådløst netværk i deres fly, foreløbig på forsøgsbasis, er der kommet en storm af klager til stewardessernes fagforening, fra både flypersonale og passagerer, over de rejsendes forlystelser på pornografiske netsites. De kræver filter på nettet, men det blev skidt modtaget da Denver Lufthavn tidligere i år forsøgte sig med et filter. Det er nemlig heller ikke forbudt at se pornofilm på den bærbare eller bladre i pornoblade, så hvor er logikken.
 
86-koners nigerianeren anholdt
Mohammad Bello Abubakar, lykkeligt gift nigerianer med 86 koner og 84 år, blev tirsdag anholdt fordi han ikke vil lystre et påbud om at lade sig skille fra de 82 (måske mere rimeligt hvis han skulle lade sig skille fra 2 så år og antal koner passede bedre). Abubakar regnes for at være god for 170 børn, men domstolen mener ikke sharia-lovgivningen kan tillade mere end 4 koner - af gangen. Abubakar er tidligere dømt til døden men dommen er blevet ophævet og i øvrigt mener han at domstolen vrøvler når den fortolker Koranen. Han er selv islamisk prædikant.
 
Skoleskibet Danmark
Middagsposition 16/9: 58 05N 005 51E
 
Valutakurser
100 USD = 536,85 DKK
100 Euro = 758,85 DKK
Danske Bank, 16/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 144 (+0,50)
APM A-aktie: 47.300 (-1000)
APM B-aktie: 47.400 (-400)
D/S Norden: 331 (-14)
DFDS: 415 (-47,50)
Mols-Linien: 102 (+3)
Børsen, 17/9
 
THORA LUND
041 brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1