Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
11/9-2008 09.41
11/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Jannik N. Madsen - "Pearl of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Preben Møller Hansen er død
Ex forbundsformand for Sømændenes Forbund, ex medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, ex partistifter, ex folketingsmedlem for Fælles Kurs, ex selskabsstifter, restauratør, Preben Møller Hansen er død, 79 år gammel. I den sidste del af sit liv var P.M. Hansen koncentreret om sin restauratørvirksomhed, særlig Den Danske Kro. De allersidste år var præget af sygdom.
Politiken/ritzau, 11/9 08.43, http://politiken.dk/indland/article565892.ece
 
Kystlink taber i konkurrence med Color Line
På to år har rederiet tabt 200 millioner kroner og der må nu fyres ansatte og ændres på ruten til Hirtshals. 7 ud af 10 ansatte på terminalen i Laugesund vil således blive opsagt og dagsruten fra Laugesund til Hirtshals bliver med afstikker til svenske Strømstad med afgang fra Laugesund kl. 10.30 og ankomst Hirtshals 20.30. Natafgange fra Hirtshals kl. 23 bliver til gengæld direkte til Laugesund. Nedturen for Kystlink startede med "Pride of Telemarks" kollision med molen i Hirtshals november sidste år, og samtidig har rederiet haft hård konkurrence fra Color Line.
 
Nationale søtransport vinder andele
Dansk Havne har regnet på tal fra Danmarks Statistik og fundet at transportomfanget mellem to danske havne er 66% højere i dag end i år 2000. I samme periode er den samlede godstransport steget med 12%. Søfartens andel er nu på 19% mod 13% for syv år siden. Vejtransporten er i samme periode steget i absolutte tal, mens jernbanetransporten er faldet.
 
SOK hjælper den ukrainske flåde
SOK har uddannet både operatører og instruktører fra den ukrainske flåde til at betjene redningssystemet SARIS, som ved hjælp af data om vind og strøm kan beregne hvor en forulykket befinder sig.
 
Mindre olieforurening ved Kalundborg Fjord
En olieoverførsel mellem to skibe medførte et olieudslip og SOK blev tilkaldt. En helikopter blev sendt til området og den rekvirerede "Marie Miljø" som efterfølgende opsamlede 90% af et udslip på ca. 500 liter. Resten kan ikke opsamles og vil fordampe i løbet af kort tid.
 
APM Nordsø-produktion faldt i august
Produktionen i Nordsøen fortsætter med at falde. DUC's dagsproduktion var således i august i år på 251.600 tønder råolie, til sammenligning med 284.000 tønder samme måned sidste år. APM har en ejerandel på 39% af DUC, medens Shell ejer 46% og Texaco 15%.
 
Søfartens Arbejdsmiljøråd
Har fået ny hjemmeside.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 10/9, http://www.seahealth.dk/
 
Indsejlingen til Frederikshavn skal øges
Siden kommunens overtagelse af havnen i 2001 er godsmængden tredoblet, og kommunen vil nu fremme den udvikling yderligere med en udvidelse af forhavnen, så endnu større skibe kan passere. Afhængigt af forundersøgelser kan arbejdet være færdigt i 2010 til en pris af 80 millioner kroner. Projektet vil give skibene 200 meter længere bremselængde. Havnedirektøren forventer en endelig beslutning kan foreligge senere på året.
Maritime Danmark/Nordjyske.dk, 10/9 21.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2552
 
"Den gule negl" stiftet og opløst på samme pressemøde
På værtshuset Hero i Stormgade, hvor rygning ligefrem - endnu - er en lovlig forseelse med husets 34,9 m2, holdt musikgruppen "Den gule negl", med artisterne Kim Larsem Johnny Madsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup, tirsdag aften pressemøde med bodega-baskeren "Hold dig på måtten". Pressemødet blev i følge dagbladet Politiken, en tumultarisk affære hvor bandemedlemmerne bl.a. skændtes højlydt om de skulle give kollektivt eller individuelle interview til den røgfyldte storm af journalister, indtil Kim Larsen endeligt slog i bardisken og opløste gruppen. Men de nåede forinden i den tætte røg at få afsendt en række nu vidt citerede udtalelser og heriblandt f.eks.: "Vi ved, hvad næste træk bliver - det er derfor, vi har startet kampagnen! Det bliver spiritus uden alkohol og klapjagt på de fede. Derefter kommer forbudet mod, at det ene hold må slå det andet i sport. Alle kampe skal ende uafgjort, så det ene hold ikke undertrykker det andet."
 
Russiske satanister har spist fire teenagere
Tre piger og en dreng i alderen 16-17 år blev lokket til en landjendom ved floden Volga hvor de blev drukket fulde af otte mistænkte satanister. De blev derefter stukket ihjel med hver 666 knivstik, stegt på et bål og spist. Der er fundet hår fra de myrdede nær bålstedet og politiet har aflyttet telefonsamtaler efter drabene og ædegildet.
 
Valutakurser
100 USD = 543,41 DKK
100 Euro = 758,79 DKK
Danske Bank, 10/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 143 (-4)
APM A-aktie: 50.200 (+100)
APM B-aktie: 50.100 (-100)
D/S Norden: 368 (-16,50)
DFDS: 458 (-22)
Mols-Linien: 98,50 (-0,50)
Børsen, 11/9
 
THORA LUND
039



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1