Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
9/9-2008 09.37
9/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Christian Petersen - medsejlads "Crown of Scandinavia"
Jannik N. Madsen - "Crown of Scandinavia" - bliver i Oslo
Ole Strandberg - private affærer kl 12.30
 
FRA MEDIER
 
Mols-Linien vil styrke organisationen med nye chefer
Som ny HR-chef (Human Resourses - eller som danskere plejer at kalde det: Personalechef) ansættes Eva Christiani Kalriis-Nielsen som kommer fra JYSK Nordic, og som ny marketingchef ansættes Mikkel Hangaard Hybel som kommer fra Arla Foods. Begge indtræder i rederiets ledergruppe.
 
25 dødsulykker hos Mærsk i 2007
Statistikken som netop er offentliggjort dækker ansatte globalt set hvor Mærsk beskæftiger 117.000 personer. Chef for virksomhedens sikkerhed, miljø og sundhed, Joseph Nazareth, ønsker tallet ned og ideelt set som ønskemål til 0. Undersøgelsen viser at de fleste ulykker sker fordi der skydes genvej og procedurer ikke overholdes. APM Terminals reducerede sidste år antal arbejdsulykker med 33%.
 
Mærsk-plan for reducering af CO2-udslip
Mærsk Line vil reducere med 10% frem til 2012. Det skal ske ved energieffektivitet og som de eneste foreløbig, installerer Mærsk Line nu et avanceret system til genindvinding af overskudsvarme. Det kan svare til en besparelse på en halv million tons CO2 på årsplan. 58 skibe har allerede fået installeret systemet oplyser rederiet.
 
Bekræftelse af Mærsk-ordre på 4 stk. VLCC'ere
Der er bestilt fire stk super-råolietankskibe fra det koreanske værft STX Shipbuilding til levering i 2011-12. Det angives at være et vigtigt led i styrkelsen af tankskibs-segmentet hos Mærsk som med denne ordre vil have 18 VLCC-skibe i 2013.
 
"International indsats for større sikkerhed til søs.
I efteråret gennemføres en omfattende inspektionskampagne for navigationsudstyr på skibe i international fart.
Nu slår 43 såkaldte kyststater sig sammen om at forbedre sikkerheden til søs. I en fælles kampagne netop lanceret vil kyststaterne slå et slag for øget global sejladssikkerhed. Der er udvalgt 12 særlige indsatsområder, som bl.a. Søfartsstyrelsen vil bruge ekstra mange kræfter på i den kommende tid........".
 
Malerne indfører ID-kort som dokumenterer overenskomstmæssig løn
Malernes Fagforening og deres arbejdsgiverorganisation er trætte af underbetalt udenlandsk arbejdskraft i deres fagområde og de indfører nu et ID-kort på størrelse med et normalt betalingskort. Kortet vil give oplysninger om medarbejderen, arbejdsgiverens navn og virksomhedens organisationsforhold. Både fagforening og arbejdsgivere kender eksempler på udenlandske entreprenører og danske virksomheder som betaler usle lønninger på ned til 50 kroner i timen, og det er en trussel mod den danske aftalemodel.
Danmarks Radio/Erhvervsbladet, 9/9 07.32, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/20080909071402.htm
 
En million betaler nu topskat
Topskatten blev indført for at "ramme" de særligt rige, men i dag er 1 million omfattet af topskattereglerne, og så kan man ikke længere tale om at reglerne omfatter de særligt priviligerede. På fem år er stigningen i antallet som betaler topskat steget med 200.000. For Dansk Metal er det i dag hvert tredje medlem som betaler topskatten. Det kan ikke være meningen og grænsen bør hæves mærkbart mener Dansk Metal. Tine Roed som er direktør i Dansk Industri vil helt af med topskatten fordi den ikke giver mening i en tid med lav vækst og mangel på arbejdskraft.
CO-Industri/Newspaq, 8/9, http://www.co-industri.dk/sw41732.asp
 
Man må altså ikke fornærme kongen i Thailand
En 36-årig fagforeningsleder hos verdens største undertøjsfirma, Triumph, er blevet fyret fordi hun under en TV-debat om graviditet og arbejde, bar en T-shirt med påskriften "Dem som ikke rejser sig op er ikke kriminelle. At tænke anderledes er ikke en forbrydelse". Pointen er at i Thailand rejser man sig op, når nationalhymnen som roser kongen spilles. Fyringen har vakt vrede og 1500 har strejket i en måned på fabrikken for at få fagforeningslederen genansat. Fagforeningen er stærk fordi hovedparten af de 3500 ansatte er organiserede og det er lykkedes at tredoble arbejdernes løn. Men det er til gengæld ikke lykkedes at løse konflikten selvom den lokale borgmester har forsøgt sig som mægler.
 
Valutakurser
100 USD = 538,77 DKK
100 Euro = 758,73 DKK
Danske Bank, 8/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 155,50 (+4)
APM A-aktie: 52.400 (+1600)
APM B-aktie: 52.700 (+2000)
D/S Norden: 406,50 (+6)
DFDS: 492 (+7)
Mols-Linien: 95 (-7,50)
Børsen, 9/9
 
THORA LUND
037



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1