Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
8/9-2008 09.53
8/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Strandberg - 12.00 Skoleskibet Danmark, reception og OK-forhandling
John Ibsen - 12.00 Skoleskibet Danmark, reception og OK-forhandling
Christian Petersen - 15.00 skibsbesøg "Crown of Scandinavia"
Jannik N. Madsen - 15.00 skibsbesøg "Crown of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
"Absalon" i dobbeltaktion.
Før middag lørdag blev "Absalon" anmodet om støtte i forbindelse med en kapring 160 sømil fra "Absalon's" position. Også det amerikanske krigsskib "Benford" satte kurs mod positionen, medens "Absalon" sendte den bevæbnede helikopter afsted. Ved ankomst til positionen blev det observeret at skibsbesætningen på "Front Voyager" modvirkede piraternes kapring ved modangreb med brandslangerne. Efter helikopterens ankomst fortrak piraterne. Umiddelbart efter afsendelse af helikopteren modtog "Absalon" et nyt nødopkald, denne gang fra handelsskibet "Bunga Seroja Sato", 20 sømil fra "Absalon's" position hvor det blev forfulgt af fire skiffs med formodede pirater. "Absalon" ændrede kurs og anmodede handelsskibet om det samme for hurtigts muligt møde. Herefter fortrak piraterne. Indenfor 72 timer har der været 4 piratangreb hvoraf de 3 er blevet afværget. To af afværgelserne skyldes hurtig indsats af skibsbaserede helikoptere.
 
Varsler om kæmpenedtur for tørlastmarkedet
Lloyds List refererer investeringsbanken UBS for at tørlastmarkedet måske kan se frem til sin største nedtur i årtier, hvor prisen på skibene kan falde op til 40% i løbet af 2009. Særlig markedet for jern og kul i Asien er i penibelt situation. Det ventes at 2008 vil forblive profitabelt, men 2010 kaldes for "blodrødt".
Borsen.dk(Direkt, 8/9 09.26, http://borsen.dk/finans/nyhed/139822/
 
Seks nye skibe til Mærsk Line
Mærsk har tegnet charteraftale om leje af seks containerskibe på 2500 TEU som leveres i perioden 2008 til 2010. Charterpartiet er på 5 år med ret til forlængelse i yderligere 3 år. Skibene vil koste 21.200 dollar om dagen i leje. Mærsk har 10 tilsvarende skibe i forvejen.
 
Scandlines fjerner "Rostock" fra Gedser-Rostock ruten
Det er højere oliepriser og færre kunder som får Scandlines til at indskrænke det daglige antal afgange på ruten mellem Gedser og Rostock fra 12 til 9. Rent praktisk sker det ved at trække "Rostock" ud af fartplanen. Hvis transportbehovet igen øges kan Scandlines hurtigt udvide antallet at afgange, oplyser rederiet.
 
Fortsat spekulationsdrama om Mols-Linien
Det afsløres nu at Clipper Group allerede sidste år registrerede internetadressen "kattegattrafikken.dk", og i fredagsinterview med Berlingske Nyhedsmagasin, lagde topledelsen ikke skjul på interessen i at øge færgeaktiviteterne i Danmark. Ansvarlig for færgetrafikken hos Clipper, Carsten Berger, udtaler til Jyllandsposten, at rederiet nu vil gå i tænkeboks. Fredag faldt Mols-Liniens aktier til kurs 102,5.
 
Steen Bryde presset af aktionærerne
Før årsskiftet skal Steen Bryde punge ud med en kvart milliard til aktionærer i Nordic Tankers, som har fået lovning på opkøb af deres aktier med en fortjeneste på 20% i 2008. Aktieværdien i Nordic Tankers er i forvejen faldet fra ca. 100 til ca. 66, efter Brydes overtagelse af magten i selskabet. Steen Bryde er derfor ude for at hekse i pengeverdenen og har f.eks. afhændet en større aktiepost i velhaverbanken Capinordic, hvor det tidligere i år har kostet ham en direktør-post. Bryde oplyser i øvrigt at han har solgt sine ejendomsbesiddelser i Danmark i år og har ellers ingen kommentarer. Både Steen Bryde og hans partner Torben Andreasen er storkunder i Amagerbanken.
Børsen, 8/9, side 10-11
 
Usædvanlig transportopgave
Blue Water Shipping skal transportere et tankskib som byggesæt fra Singapore til Azerbaijan, - en strækning på 11.000 kilometer. Forberedelser har stået på i 14 måneder. Tankskibet er for stort til at det kan passere det russiske flodsystem Don-Volga til Det kaspiske Hav. Ruten fra Singapore går via Suez-kanalen til Middelhavet og Sortehavet, gennem flodsystemet til Det Kaspiske Hav og derfra til endestationen Baku i Azerbaijan, hvor skibet skal samles. Skrogmodulerne er selvflydende og skal slæbes gennem flodsystemet af slæbebåde. Operationen og hele turen kan følges på Blue Water Shippings hjemmeside: www.bws.dk
Maritime Danmark/Blue Water Shipping, 5/9 11.20, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2525
 
Amerikansk krigsskib i Georgien
Flådefartøjet "Mount Whitney" er ankommet til den georgiske havneby Poti, som russerne fortsat kontrollerer. Formålet er at levere humanitær bistand til Georgien men Rusland har udtrykt tvivl om det nu også passer.
 
Femern-bro er en ussel investering
Hverken den danske eller tyske transportminister har noget at grine over, mener eksperterne og herunder Henrik Gudmunsson. Broen bliver antageligt langt dyrere end først beregnet, tidsbesparelsen er kun 20 minutter. miljøforbedringen ikke storslået og i det hele taget kunne pengene bruges langt bedre til generelle trafikforbedringer i Danmark. Der er tale om et politikernes prestigeprojekt uden sagligt hold mener forskerne (og så er f.eks. Dansk Metal begejstrede).
Information, 6/9, side 7
 
Nyhedsbrev nr. 9 fra Danmarks Rederiforening
Indhold:
* Jobklausuler
* Tildeling af Marco Polo støtte
* Miljøøkonomisk Råd
* Internationalt stop for skadelige bundmalinger til skibe
* Københavns kystradiostation 100 års jubilæum
* FSØS - Bunker Risk Management
* TØF's klimakonference
* Pirateri - Seminar med danske myndigheder
* Lægekontoret orienterer
* Kalender for december
 
Socialdemokratiet og SF ønsker tidsbank
Et gammel forslag om etablering af en tidsbank, hvor der spares timer og dage op til afvikling senere i livet efter eget ønske, pudses nu af i forbindelse med Socaildemokratiets kongres, med fuld opbakning fra SF som selv har foreslået systemet tidligere. De Radikale finder ideen sympatisk men mener det er skattesystemet som generer og ikke en tidsbank som mangler. Enhedslisten kalder det for et indviklet opsparingssystem og DA-direktør Jørn Neergaarde Larsen kalder ideen forrykt bl.a. fordi ingen arbejdsgiver vil ansætte en som har kontoen fuld af fritid, og vi skifter altså job ca. hvert 4. til 5. år i Danmark.
Information, 6/9, side 4-5
 
Politisk flertal for feriepengesystem hvor alle vil få deres penge
Nyhedsbureauet Newspaq har snakket med de forskellige folketingspartier og fundet at S, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, vil se på nyt system som sikrer at borgerne får deres feriepenge. Senest der blev set på loven for tre år siden strandede et liberaliseringsønske på en EF-regel, som kræver at feriepenge anvendes på det de er bestemt til, nemlig ferie. Så det er et spørgsmål om at tænke kreativt.
 
Unge fravælger a-kassen
Medlemstallet i de statsanerkendte a-kasser er på 1½ år faldet med nær 43.000 til 2,2 millioner medlemmer. Hver måned forsvinder et par tusinde. DJØF's formand Finn Borch Andersen mener at højere dagpengesats kombineret med kortere dagpengeperiode er nødvendigt for at a-kassesystemet kan være attraktivt for de højerelønnede.
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 36
Indhold:
* Igen positiv vækst i 2. kvt. 2008
* Løn var årsag til 2 ud af 3 overenskomststridige konflikter i 2. kvt. 2008
* Lidt færre tvangsauktioner og konkurser i august 2008
* Faldende forventninger til den økonomiske udvikling i byggesektoren og industrien
* SFI rapport: Forskelle i den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats
* Danmark har den laveste ledighed i EU
* Nøgletalstabel
 
Rygelov lukker banco-center
Efter 26 år lukker Trekantens Bancocenter i Vejle. Der er 4 foreninger bag hallen som har leveret frivillig arbejdskraft til formålet. Lukningen begrundes med vigtigheden af at kunne ryge når der spilles, og at andre foreninger lever på at bryde loven. Lukningen betyder voldsom reducering af tilskud til foreningerne bagved.
 
Søvn skal de jo have
Tidligere transportminister Flemming Hansen afslører i ny bog "Politik til tiden", at ministrene ganske ofte til statsrådet med dronningen, bruger tiden til at få sig en lille blund. Særlig skulle Claus Hjort Frederiksen være tilbøjelig til "at falde hen". De Radikale har foreslået at afskaffe statsrådet fordi det er tidsspilde, men dronningen ønsker det bevaret fordi det er kongehusets forbindelse til det politiske liv.
 
Valutakurser
100 USD = 537,48 DKK
100 Euro = 758,66 DKK
Danske Bank, 5/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 151,50 (-9)
APM A-aktie: 50.800 (-800)
APM B-aktie: 50.700 (-900)
D/S Norden: 400,50 (-18,50)
DFDS: 485 (-15)
Mols-Linien: 102,50 (-14)
Børsen, 8/9
 
THORA LUND
036



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1