Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
1/9-2008 09.49
1/9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 11.00 hovmestermøde om udd. til voksenstyrmand
Christian Petersen - 11.00 hovmestermøde om udd. til voksebstyrmand
 
FRA MEDIER
 
Tankskib kapret
Et tankskib fra rederiet MISC Berhad i Malaysia, med 41 besætningsmedlemmer, er kapret ud for Somalia. Skibet forsøgte forgæves at undvige og den multinationale flådestyrke som blev alarmeret nåede ikke at forhindre kapringen.
 
"Absalon" ankommet til Aden Bugten
Det danske krigsskib passerede natten til fredag Suez Kanalen og er ankommet til operationsområdet for Task Force 150 før planlagt. Operationen i området er intensiveret efter flere civile skibe er kapret indenfor den seneste uge. Søværnets Taktiske Stab på "Absalon" overtager kommandoen over den internationale styrke i området 15. september.
 
Det frie fald for aktieværdien i Mols-Linien vendte fredag
Stormen lagde sig i løbet af fredagen og aktiekursen sluttede i 116 med en stigning på 10,48%. Da aktien handledes på sit højeste i sommers var værdien af selskabet ca. 3 milliarder og den værdi er nu halveret. Blodbadet blev udløst efter en analytiker fra Danske Bank påstod aktien var slemt overvurderet og kun ca. 75 kroner værd. Det mente "markedet" altså ikke i fredags efter aktionærer og spekulanter havde sovet på det og handlede værdien op i 116 kroner.
 
Slutspil om færgeruterne?
Berlingske Business vurderer at aktieskredet for Mols-Linien kan være startskud for en afgørende magtkamp om de indenlandske færgeruter, hvor Clipper står stærkt. Rederiet ejer allerede 30% af aktierne i Mols-Linien og kan have interesser i at erhverve aktiemajoriteten. Clipper har store økonomiske ressourcer som i Danmark kun overgås af Mærsk. Udover aktieposten i Mols-Linien ejer Clipper 10% af aktierne i DFDS og driver sammen med BornholmsTrafikken færgeruter til Langeland, Als, Fanø og Samsø.
BornholmsTidende, 29/8, side 4
 
Passagerer må ikke lugte af sved på Stena Lines færger
Tre venner blev afvist som passagerer hos Stena Line til en sviptur Oslo-Frederikshavn. Vagtens forklaring var at de ikke havde skiftetøj og toiletartikler med. Vagtens forklaring om en børnefamilie som kom ombord uden skiftetøj var, at de jo ikke skulle drikke og feste ligesom de tre venner som kunne komme til at kaste op udover sig selv. Da den ene forklarede at han var muslim og ikke drak, og de to andre heller ikke havde planer om at drikke, var den kvikke respons, at andre kunne komme til at kaste op udover de tre. Linjedirektøren for Stena Line forklarer at det er et rimeligt krav at man har toiletartikler med ombord af hygiegniske grunde, og det ikke er rart for andre passagerer hvis man lugter af sved. Den renlige direktør fortsætter "Vi synes det er rimeligt, at de som rejser med os, medbringer rent undertøj, rene sokker og en ren skjorte til næste dag".
 
Mærsk Oil Angola holder på rig i ekstra 18 måneder
Mærsk har forlænget lejekontrakten for en norsk ejet rig i Angola, "Deep Venture", med ekstra 18 måneder fra 25. juli 2009. Dagslejen for perioden bliver på 495.000 dollar.
Børsen, 1/9, side 6
 
SOK ønsker promilleregler skal omfatte alle sejlende
Efter en marinekutter måtte undsætte 3 højberusede sejlere som var gået på grund, opfordrer Søværnets Operative Kommando nu til en lovstramning, så regler om sejlads og spiritus gælder alle som færdes på vandet, også robåde og småbåde i det hele taget.
Maritime Danmark/Fyens.dk, 31/8 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2476
 
Politisk opbakning til havnepakke
På et regionalt havnetopmøde i Århus torsdag gav flere folketingspolitikere deres opbakning til at mere gods blev flyttet over til de "blå motorveje". Henrik Dam Kristensen fra S og Kim Andersen fra Venstre efterlyste mere konkrete forslag og beregninger til hvordan coaster-trafik kan aflaste det landbaserede vejnet. Havnenes repræsentanter lovede at vende tilbage med forslag som kan gavne en omprioritering.
 
New Orleans evakueres
Orkanen "Gustav" nærmer sig New Orleans med vindstød op til 240 kilometer i timen og ventes at være vokset til en kategori 5 orkan når den rammer det amerikanske fastland mandag aften dansk tid. Orkanen "Katrina" som for 3 år siden skabte ødelæggelser for 80 milliarder dollar og kostede 1500 menneskeliv, var "kun" kategori-3 orkan. Evakueringen af New Orleans er nu igangsat og en stor del af olie- og gasproduktionen i Den Mexicanske Bugt er lukket ned. Både Jamaica, Cuba, Haiti og Den Dominikanske Republik har allerede været ramt af "Gustav" som har skabt store ødelæggelser men er under stadig hidsigere opbygning.
 
Opdatering:
Knap 2 millioner mennesker er nu på flugt fra New Orleans, svarende til 95% af indbyggerne. "Gustav" har tabt lidt af sin power og er nu nedgraderet til en kategori 3 orkan. Dæmningerne ved byen kan dog stadig trues med bølger op til 4,3 meter selvom digerne er stærkere end for 3 år siden. "Gustav" antages indtil nu at have kostet 86 menneskeliv på sin vej over øerne i Den Mexicanske Bugt. Stort set alle boreplatforme i bugten er nu lukket ned.
 
Efterlønsordningen kan bruges offensivt
FOA's formand Dennis Kristensen foreslår politikerne at finde gulerødderner frem når det gælder efterlønnen. Befolkningen er trætte af trusler mod ordningen, og i stedet skulle man begrænse modregninger ved arbejde i perioden og i øvrigt afbureaukratisere hele ordningen.
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 35
Indeholder:
* Svagt stigende beskæftigelse i den private sektor
* Laveste forbrugertillid i knap 18 år
* Flere opholdstilladelser, hvoraf vedrører godt halvdelen beskæftigelse
* Ledigheden faldt med 1.800 personer
* Økonomisk redegørelse august 2008
* Højere lønstigninger i Danmark end i udlandet
* Nøgletalstabel
 
Rygeproblemer med Kim Larsen og Vejle
Kim Larsen har kontrakt med Musikteatret i Vejle slut oktober, og ryger altid på scenen. Men det får han ikke lov til i Vejle, udtaler kulturudvalgets formand til Vejle Amts Folkeblad. "Vi er nødt til at sikre, at loven bliver overholdt. Den gælder for alle. Hvis det er et problem for Kim Larsen, må der indføres en ekstra pause, så han kan komme ud og ryge". Kim Larsen har kun en kommentar: "Gesundheit Macht Frei".
 
Danmarks kamp for demokratiet
To tredjedele af de kvindelige fanger i Afghanistan er fængslet for "ulovlige seksuelle relationer". Af dem er langt de fleste ofre for voldtægt. Dagbladet Information kan også berette om en 15-årig, som har fået 7 års fængselsstraf for at løbe bort med en dreng fra sin hjemegn, efter at være blevet tvangsgiftet til en mand som mishandlede hende. Straframmen for at undvige er 10 års fængsel og ulovlige seksuelle relationer er på 20 år, så den 15-årige er altså dømt mildt.
Information, 30/8, side 8-9
 
Valutakurser
100 USD = 519,81 DKK
100 Euro = 758,85 DKK
Danske Bank, 29/8, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 175 (+3,50)
APM A-aktie: 57.100 (-800)
APM B-aktie: 57.000 (-1100)
D/S Norden: 482 (+12)
DFDS: 540 (-18)
Mols-Linien: 16 (+11)
Børsen, 1/9
 
THORA LUND
031



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1