Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
25/8-2008 09.58
25/8-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 13.30 Kontaktudvalgsmøde
John Ibsen - 13.00 møde i Dansk Metal vedr. RN Sten & Grus
 
FRA MEDIER
 
Rygter vedrørende kapringer ved Somalia
Der er flere ubekræftede forlydender vedrørende seneste kapringer ved Somalia. Det forlyder således at en filippinsk sømand fra "Bunga Melati 2" som blev kapret i Aden Bugten onsdag, er enten dræbt eller såret. Det er rederiet som frigiver oplysningen uden de vil fortælle hvor den stammer fra. Samtidig meldes nu også om et tysk skib tilhørende Beluga Shipping i Bremen at være blevet kapret. Skibet er "Beluga Trinidad" på 9.775 DWT. Endelig er der forlydender om at Task Force 150 har afsendt et krigsskib som skal forsøge at forhindre et eller flere af de kaprede skibe i at nå ind i somalisk farvand.
Maritime Danmark/Tradewinds, 22/8 13.50, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2428
 
Russerne vil bevare kontrollen med Poti
Den russiske viceforsvarschef har meddelt at Rusland ikke vil rømme den vigtige havneby Poti som er Georgiens vigtigste havneby ved Sortehavet. Ministeren afviser at det skulle være i strid med våbenhvileaftalen mellem Rusland og Georgien.
Politiken/Ritzau, 23/8 11.48, http://politiken.dk/udland/article557180.ece
 
Amerikanske krigsskibe med nødhjælp i Sortehavet
Det første af 3 amerikanske krigsskibe har kastet anker ud for havnebyen Batumi i Georgien med nødhjælp til landet. Skibet er for stort til at anløbe Batumi. En ledende russisk general beskylder NATO for flådeopbygning i Sortehavet under dække af nødhjælp.
Politiken/Ritzau, 24/8 13.55, http://politiken.dk/udland/article557431.ece
 
Mærsk Tankers forhandler om seks nye supertankere
Mærsk og STX Shipbuilding i Sydkorea er ved at færdigforhandle en ordre på 6 VLCC til en samlet værdi af 5 milliarder kroner. Leveringen skal ske i 2011 og 2012 og skibene skal være på 320.000 DWT. Mærsk har typisk fået bygget tankskibe i Kina men her er leveringstiden blevet meget lang. Det sydkoreanske værft har ikke før leveret skibe til Mærsk.
Maritime Danmark/Tradewinds, 22/8 12.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2426
 
Mærsk - salg af ikke-kerneaktiviteter trækker ud
Tidligere på året annoncerede selskabet at salg af ikke-kerneaktiviteter var forestående, men afviste samtidig at det kunne indebære udsalg af Den Danske Bank (20,5% af aktierne) eller Dansk Supermarked (68% af aktierne) - men derimod udsalg af en stribe øvrige aktiviteter. Begrundelsen var at fokusere på de vigtigste kerneområder, samt at hente noget avance hjem til et "upassende" regnskab. Norfolk Line har været nævnt som eksempel og det kunne hente 4 milliarder tiltrængte kroner. Der er imidlertid ikke rigtig sket noget endnu og spekulationerne går nu på om det vil ske senere på efteråret.
 
Nye brændstofbesparende teknologier patenteres hos Mærsk
En kun 3 år gammel innovationsafdeling er i færd med at udvikle sig til en krumtap i rederiet. De forskellige teknologier vil tilsammen kunne spare op til 20% af energiforbruget for nogle skibstyper. I 2007 var prisen for brændstof bare til containerforretningen på 30 milliarder kroner. Smedegaard meddelte allerede i foråret at virksomheden har iværksat mere end 100 initiativer for at gøre skibene mere energieffektive, og hvis IMO som ventet vedtager skrappere krav for energiudledning fra skibene, åbner der sig et globalt marked for maritim miljø-teknologi. Mærsk samarbejder bl.a. med Haldor Topsøe, MAN B&W Diesel, Sulzer, Wartsila Diesel og Danmarks Tekniske Universitet. Det største og dyreste projekt ventes først afsløret i tilknytning til FN's klimakonference i 2009. Et andet projekt handler om indvinding af varme fra afbrændingen af dieselolie, og det kan potentielt spare 9-10% af energiforbruget. Et tredje projekt handler om mikroskopiske luftbobler som gennem huller i skibssiden udsendes og bliver hængende som en slags smøremiddel og nedsætter gnidningsmodstanden. Også her er der en potentiel brændstofbesparelse på op til 10%.
 
Forventninger til Mærsk-regnskab
Onsdag aflægger Mærsk halvårsregnskab og det forventes at olie & gas i år vil bidrage med 79% af driftsresultatet mod 63% for samme periode sidste år. Jyske Bank forventer en omsætning på 148 milliarder kroner.
 
Forventer ny "Titanic"-katastrofe ved Grønland
Medens krydstogtsskibene i stigende omfang stævner mod de arktiske farvande, advarer kontreadmiral Henrik B. Kudsk mod søredningstjenestens manglende ressourcer i området. "Hvis udviklingen fortsætter, og vi ikke følger med, får vi på et eller andet tidspunkt en ny Titanic-katastrofe" vurderer admiralen. I følge Kudsk vil skibsfrekvensen til Grønland stige fra 30 skibe med 23.000 passagerer i 2007 til ca. 45 skibe med 55.000 pax i 2008.
 
To personer og en hund reddet fra et stykke tømmer i Øresund
En husbåd sank uden for Dragør fredag morgen. De ombordværende nåede at kontakte alarmcentralen fra mobiltelefon og efter to timers eftersøgning, hvori deltog helikopter og fem skibe, blev de lokaliseret og reddet i land. De to og hunden drev rundt med et stykke tømmer som havde revet sig løs da båden sank. Sø- og Flyveredningstjenesten bliver aktiveret ca. 700 gange årligt.
 
Rapport om de danske havne
Ny rapport som belyser de større havnes forventede udvikling, stemmer godt overens med de teoretiske spådomme om vækst i godsmængderne på 75% frem til år 2025.
 
Ålborg opsiger lejemål for 30 havnevirksomheder i Hals Havn
Kommunen er ejer af grunden og de har nu opsagt 30 lejemål til udgangen af 2009. Flere af virksomhederne har drevet forretning i området i næsten 40 år og alle virksomheder ligger på 1. parket ud til vandet. Kommunen har opdelt området i 7 større byggefelter og med opsigelserne følger også et tilbud om at købe jorden, som blot er langt større felter end den enkelte virksomhed behøver. Historien i Ålborg ligner fuldstændig historien i Fredericia, blot at der i Ålborg er mange små og mellemstore virksomheder involveret, og i Fredericia kun en enkelt stor virksomhed.
Maritime Danmark/Erhvervsbladet, 24/8 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2430
 
Mødebonusser er livstruende
Bonus for at møde på arbejde virker og mindsker sygefraværet, men medarbejderne betaler en høj pris. Seniorforsker Thomas Lund fra det Nationale Forskningscenter for Velfærd udtaler til Danmarks Radio, at undersøgelser viser at folk med et dårligt helbred uden sygedage har dobbelt så stor risiko for at dø inden for en ti-års periode, som en kontrolgruppe med samme dårlige helbred som har noget sygefravær.
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 34
Indhold:
* Godt halvdelen af alle danske virksomheder var innovative i perioden 2004-2006
* Svag vækst i arbejdsulykker på DA-området
* Fortsat fald i personer med svag arbejdsmarkedstilknytning
* Mindre vækst i antallet af ledige stillinger
* Lille stigning i EU inflationen
* Nøgletalstabel
 
Regel-Danmark
Vi er blevet kvikkere til at indføre nye regler i Danmark end de er hinsidans i vores elske-hadeland Sverige. Sidste år medførte lovgivningsmøllen således 5 spritnye regler om dagen, eller en ny hver femte time (i alt 1.854). I Sverige har antallet de sidste 10 år stabilt ligget omkring 1.475 årligt. Tænketanken CEPOS mener helt klart at vi bliver dummere af alle reglerne. Skatteminuster Kristian Jensen beklager situationen og mener at regeringen ligger under for pres fra borgere eller medier, som ser et problem i det ene eller det andet, så politikerne for at fremstå handlekraftige reagerer imod med regler.
Jyllandsposten, 24/8 22.30, http://jp.dk/indland/article1418490.ece
 
Valutakurser
100 USD = 517,37 DKK
100 Euro = 759,04 DKK
Danske Bank, 22/8, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 168 (-1,50)
APM A-aktie: 52.700 (+500)
APM B-aktie: 52.700 (+600)
D/S Norden: 482,50 (+16)
DFDS: 593 (-6)
Mols-Linien: 210 (+10)
Børsen, 25/8
 
THORA LUND
026



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1