Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
31/7-2008 10.02
31/7-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - feriedag
John Ibsen - ferie til 10/8
Christian Petersen - ferie til 4/8
Ove Larsen – ferie til 18/8
 
FRA MEDIER
 
Fjord Line tænker på at flytte fra Hanstholm
Efter rederiets hurtigfærge "Fjordcat" nu to gange har haft intens nærkontakt med kajen i Hanstholm, overvejer rederiet alternativer til Hanstholm, medmindre havnen kan tilbyde bedre anløbsforhold for færgen. Der har været ført samtaler med de ansvarlige i både Esbjerg, Frederikshavn og Hirtshals, og også Skagen er en mulighed. Den største kunde i Hirtshals, er i dag Color Line, med hvem Fjord Line tidligere har haft kontroverser efter Fjord Line beskyldte konkurrenten med ruterne til Kristianssand og Larvik, for at dumpe priserne i kampen om kunderne. Det norske konkurrencetilsyn afviste dog klagen. I Hanstholm håber man på politisk opbakning til en bevilling på mellem 250 og 400 millioner, som det vil koste at udbygge havnen. Direktør Gert Balling i Fjord Line synes havnen skal overveje en anden mulighed som er rullefendere anbragt på de to moler til beskyttelse af skibene.
 
Nordic Tankers sælger skib
"Nordic Lisbeth", som kun er 2 år gammelt, er solgt med en fortjeneste på 19 millioner dollar, og pengene skal bruges til at realisere en ny strategi for rederiet, oplyser formand Steen Bryde. Nordic Tankers flåde er på 11 skibe hvoraf 3 er under bygning. I følge dagbladet Børsen er endnu et skib ved at blive solgt fra.
 
Bryde udelukker ingenting
"Som et børsnoteret selskab er man sat i verden for at tjene penge, og hvis det betyder, at man må bevæge sig ind i nye markeder, så må man gøre det" udtaler Bryde til borsen.dk, samtidig med at der spekuleres i at Bryde vil bruge pengene fra salget af "Nordic Lisbeth" til f.eks. at opkøbe egne ejendomme. Den nøjagtige salgssum er ikke oplyst, men er på mere end en halv milliard kroner, og "pengene skal hen ad vejen reinvesteres" udtaler Bryde.
 
Danmark som oliestormagt
Ifølge en rapport fra det amerikanske forskningsinstitut USGS, findes der så meget olie ved Grønland, at Danmark på grund af rigsfællesskabet kan blive en oliestormagt som er større end Norge. Det anslås at minimum 14% af de nordlige oliereserver befinder sig i det dansk-grønlandske område.
Maritime Danmark/Offshore.no, 30/7 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2298
 
Verdens største træ-fyrskib
Motorfyrskib Nr 1 - Horns rev, er blevet et populært turistmål, og det gennemgår for tiden en større renovering med hjælp af frivillige. Skibet, som er verdens største træ-fyrskib, er bygget i Fåborg 1913-14 og kom til Esbjerg i 1989. I dag er det udstillings- og museumsskib. Tidligere er der brugt en halv million til renovering og det samme ofres nu, medens en total-renovering ville have kostet 9 millioner som det ikke var muligt at skaffe.
Jydske Vestkysten, 30/7 06.13, http://www.jv.dk/artikel/466620
 
Mads Kofod forsvarer BornholmsTrafikken og medarbejderne
I synspunkt i Bornholms Tidende svarer direktøren for BHT på tidligere indlæg i avisen, hvor rederiet er kritiseret for på den ene side overhovedet at have budt på det seneste færgeudbud og på den anden side for dårlig service ved seneste "Villum Clausen"-"krise". Mads Kofod mener det er hans største opgave også at byde på og vinde næste færgeudbud, ikke mindst fordi det sikrer vigtig beskæftigelse for øen. BHT er som del af Nordic Ferry Services i fremgang med nye ruter til Samsø og sydfynske ruter, og det skaber synenergi med BHT og yderligere arbejdspladser. I forbindelse med seneste Villum-historie kunne kommunikationen have været håndteret bedre, men medarbejderne ydede mere end forventeligt og det er uacceptabelt at de blev svinet til.
(I øvrigt er dagens spidshistorie i Bornholms Tidende, at "Villum Clausen" kreerer bølger som kommer ind på de bornholmske strande og på stille dage kan risikere at vælte småbørn omkuld)
Bornholms Tidende, 30/7 side 1-2-3
 
Tysk rygeforbud forfatningsstridigt
En forfatningsdomstol i Karlsruge fastslår i opsigtsvækkende dom, at rygeforbud som skridt for skridt er indført i 16 delstater, er delvist ulovligt. Dommen har baggrund i diskriminationsbestemmelser, fordi større serveringssteder med flere rum har tilladelse til at indrette særlige rygerum. Der vil dog være tale om en stakkels frist for de tyske værtshuse, som melder om markant tilbagegang i omsætningen. Efter dommen er det nu tilladt igen at ryge i værtshuse på mindre end 75 m2 og som kun består af et rum – indtil ny lovgivning på området kan vedtages.
 
Valutakurser
100 USD = 491,58 DKK
100 Euro = 759,25 DKK
Danske Bank, 30/7, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 155 (+2,50)
APM A-aktie: 53.800 (+1900)
APM B-aktie: 54.100 (+2400)
D/S Norden: 451 (+15,50)
DFDS: 617 (+27)
Mols-Linien: 190 (+3)
Børsen, 31/7
 
THORA LUND
010



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1