Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
16/7-2008 09.55
16/7-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Christian Petersen - ferie til 4/8
 
FRA MEDIER
 
Norske "Spar Gemini" er natten til onsdag kapret i Nigeria
En gruppe pirater har overtaget skibet med dets 22 indiske søfolk i Port Hartcourt. Kapringen er indberettet til det internationale piratcenter i Kuala Lumpur som vil koordinere den videre historie.
Berlingske Tidende/ritzau/NTB, 16/7 05.43, http://www.berlingske.dk/article/20080716/verden/807160305/
 
Mærkbar tilbagegang for Mærsk Line i Shenzhen/Kina
I 2007 flyttede Mærsk Line en del skibe over på ruterne mellem Asien og Europa fordi fragtraterne over Stillehavet stagnerede. Men nu har afmatningen i den Vesteuropæiske økonomi medført problemer for den kinesiske eksport. Ruteplanlægger for Mærsk Line, Robert Kledal, spåede allerede for nylig at containerrederiet ville blive hårdt ramt af den økonomiske situation i USA og Vesteuropa. Rateudviklingen har indtil videre været lavere end ventet i 2008, og det forventes at fortsætte ind i 2009, konstaterer Robert Kledal.
 
Mærsk Line venter samlet vækst i 2008 på 7-8%. Der er netop bestilt 16 nye skibe til levering 2010-2012, udover de 18 som blev bestilt i juni. Tidligere på året blev markedsvæksten vurderet til 10%.
 
Hurtigfærge mellem Århus og Skødshoved
Lufthavnsdirektør i Tirstrup, Ole Paaske, er hovedmand bag et projekt som vil forbinde Århus med det sydlige Djursland med en hurtigfærge som skal have fem daglige dobbeltture og en sejltid på en lille halv time. Projektet har pendlere i tankerne og der skal derfor kunne gives garantier om sikker fartplan for en årrække. Borgmester Nicolai Wammen i Århus ser positivt på ideen men afviser at der kan blive tale om kommunal støtte.
 
"Villum Clausen"
Hurtigfærgen kan måske være tilbage i normal fart fra onsdag d. 23/7, efter Fredericia Skibsværft har tilbudt at tage skibet ind tirsdag morgen d. 22/7. BHT forsøger medens Villum er fraværende at låne "Wavel" fra Polferries, hvis de kan få godkendelse fra Søfartsstyrelsen til at bruge skibet på ruten. "Wavel" kan tage det samme antal pax som Villum, men vil bruge 2½-3 timer om overfarten, mod de normale 5 kvarter.
Bornholms Tidende, 15/7 side 3
 
Øresundstunnel
Dansk Erhverv mener en tunnel under Øresund mellem Helsingør og Helsingborg vil fremme erhvervsudviklingen i hele Øresundsregionen. Debat om en sådan tunnel er igen blusset op, efter svenske Banverket har argumenteret for projektet. Svenske politikere vil senere på året diskutere tankerne, medens de danske politikere er umiddelbart afvisende.
Børsen, 16/7 side 16
 
Selvstændige mistænkeliggøres af A-kassereglerne
DANA som er en af arbejdsløshedskasserne for selvstændige, foreslår at modernisere reglerne på området som er fra 1976. Reglerne er både bureaukratiske og mistænkeliggørende, og DANA har udarbejdet et helt katalog med forslag til forenklinger. Mange medlemmer er direkte forargede over hvor indviklede reglerne er i forbindelse med ophør af selvstændig virksomhed.
Mere bør baseres på "tro og love"-erklæringer og også efterlønsreglerne er smålige i regneri på minutter og sekunder. "Som en sommerfuglelarve er vi spundet ind i snærende tråde, som vi kun venter på at sprænge for at brede vingerne ud, ryste støvet af og opfylde vores mission fuldt ud."
Børsen, 16/7 side 3
 
Jobnet afviser anklager
Mandag kunne borsen.dk afsløre et reelt problem med jobannoncer på jobnet.dk, som udelukkende er fabrikeret for at profilere et firma. F.eks har medarbejdere fra rekrutteringsfirmaet JKS A/S bekræftet, at firmaet systematisk har lagt falske jobannoncer på jobnet.dk. De 30 afdelinger i firmaet var simpelthen pålagt at have et minimum af 25 opslag liggende uanset om stillingerne eksisterede eller ej. Det vurderes at mellem 80-90% af disse stillinger hørte blandt de ikke eksisterende. Hvis en afdelingschef ikke fulgte målene om de 25 jobopslag, var der konsekvenser som f.eks. fyring.
 
Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser at der er problemer med beskæftigelsesministerens jobportal som har mere end 1,5 million besøgende om måneden. Når ledige ofte oplever at jobbene slet ikke eksisterer, skyldes det angiveligt stor omsætning på portalen. Sekretariatschef Erik Holck Hansen er sikker på der ikke er problemer, selvom jobnet.dk ikke baggrundstjekker annoncerne. Hvis der konstateres problemer med en virksomhed kan der siges nej, fordi alle og enhver ikke bare kan lægge jobannoncer ud. På spørgsmålet om JKS nu kommer på en sortliste, svarer sekretariatschefen: "Det vil ikke være fair over for virksomheden hvis vi lukker dem ude på grund af noget, der står på borsen.dk."
 
To tons khat til Danmark dagligt
Tygge-rusmidlet khat, (som er en mildere form for hash/marihuana og som især anvendes i den nordlige del af Afrika), smugles til bl.a. Danmark i langt større mængder end antaget, nemlig med et par tons om dagen. Det fremgår af en afhøring af en somalier som tidligere har arbejdet i lufthavnen og som politiet fæster lid til. I følge den afhørte landes dagligt 5-10 tons khat i Amsterdam lufthavn beregnet på Skandinavien og Storbritannien. I Holland er khat legalt. I første halvdel af 2008 har det danske politi beslaglagt 3,5 tons. På markedet koster et kilo khat, som går under øgenavnet "dansk salat", op til 500 kroner.
JydskeVestkysten, 15/7 16.19, http://www.jv.dk/artikel/456455
 
Valutakurser
100 USD = 479,12 DKK
100 Euro = 759,02 DKK
Danske Bank, 15/7, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 146,50 (-6)
APM A-aktie: 50.800 (-1100)
APM B-aktie: 50.900 (-1100)
D/S Norden: 444,50 (-22,50)
DFDS: 610 (+4)
Mols-Linien: 209,50 (+3,50)
Børsen, 16/7



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1