Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
30/6-2008 10:15
CO-SØFART KALENDER
 
Jannik N. Madsen – medsejlads ”Queen of Scandinavia”
Ole Strandberg – ferie
 
FRA MEDIER
 
Nordic Tankers sælger ud af flåden
Nordic Tankers er i gang med at sælge to skibe for i alt 645 mio. kr. til ukendte købere. Det fremgår det af en rapport fra det internationale skibsmæglerfirma ICAP Hyde & Company. Nordic Tankers' direktør Claus Breitenbauch bekræfter, at man er i forhandlinger med udenlandske forretningsfolk om salg af tankskibet Nordic Lisbeth og en nybygning fra et kinesisk værft med levering i sommeren 2009. Men han understreger, at salget ikke er afsluttet.
Børsen.dk, 27/6, http://borsen.dk/finans/nyhed/134985/
 
Flere krydstogtturister til København
For 10. år i træk er der rekord i antallet af krydstogtturister i København, og der anløber nu så mange skibe, at havnefaciliteterne skal forbedres. Krydstogtturister er blandt de mest eftertragtede turister, fordi de bruger mange penge. Det kan man især mærke i København, hvor antallet af krydstogtskibe næsten er fordoblet siden 1998. Og da skibene bliver større og større er antallet af turister mere end tredoblet. Også i de to næststørste krydstogthavne Århus og Rønne på Bornholm ligger flere krydstogtskibe til. Turisterne her bruger dog færre penge end i København.
Politiken.dk, 28/6, http://politiken.dk/tjek/rejser/article531526.ece

Chefer kræver ligelønskommission
Fagbevægelsen får nu opbakning fra uventet kant i kampen for en ligelønskommission. Flere topchefer, heriblandt Dansk Industris nye viceformand, Johnny B. Hansen, opfordrer politikerne til at nedsætte den ligelønskommission, som blandt andet sygeplejersker og Sosu-assistenter har kæmpet for under konflikten. ”Det er en udmærket idé, at nedsætte en ligelønskommission. Mænd og kvinder får ikke lige løn i det her samfund, og det gælder både i den offentlige og den private sektor. Det er et faktum og et problem, som vi skal have gjort noget ved”, siger Johnny B. Hansen.
Politiken.dk, 30/6, http://politiken.dk/incoming/article531838.ece
 
Svage ledige har behov for særlig indsats
De gode tider har ikke for alvor haft effekt for gruppen af de svageste kontanthjælpsmodtagere. De 63.000 i den såkaldte matchgruppe 4 og 5, som er allerlængst fra et job, slås ofte med alkoholisme, stofmisbrug, psykiske problemer eller lignende udover arbejdsløsheden. 88 procent af lederne af kontanthjælpsafdelingerne på de 98 jobcentre vurderer ifølge en undersøgelse af Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats, at der er »behov for at udvikle en særligt tilrettelagt indsats for de svageste ledige«, hvis de skal i arbejde.
Politiken.dk, 29/6, http://politiken.dk/erhverv/article531827.ece
 
DA forlanger pensionsalderen op
De danske virksomheder mangler akut 39.000 medarbejdere, og inden 2015 vil der være op mod 200.000 ubesatte stillinger. Det vurderer Dansk Arbejdsgiverforening, der ønsker drastiske reformer for at vende udviklingen på det pressede arbejdsmarked. ”Det er så store udfordringer, vi står overfor, at det ikke bare kan ordnes ved et håndkantssalg. Man kan gøre mange ting for at vende udviklingen. Først og fremmest kan man begrænse det antal mennesker, der forlader arbejdsmarkedet”, siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen. For at få folk til at beholde deres stillinger i længere tid er det nødvendigt at hæve pensionsalderen, ligesom reglerne om efterløn bør ændres, mener han.
Berlingske.dk, 26/6, http://www.berlingske.dk/article/20080625/danmark/706250055/
 
Søfart nr. 26-27 fra den 27. juni 2008 bringer bl.a. følgende artikler

Super semisub show-out i Singapore
Maersk Contractors udvikler sig gerne… Og gør det. Både teknisk, geografisk og kommercielt. Det er den senest tilkomne super semi-sub-rig til selskabet – »Maersk Developer« - klart bevis på. Og bestemt ikke kun af navn. Riggen er den første i en ny serie på tre semi-sub-rigge fra den nære samarbejdspartner hos Keppel FELS-værftet i Singapore. Og den anden rig i træk til Maersk Contractors der sætter en ny standard for, hvordan borerigge kan designes og konstrueres anno 2008.

Ny finansaktør på banen
Morten Snede, tidligere Danmarks Skibskredit og Habro Finans, samt ejerkredsen i Thor Shipping i Svendborg er partnerne bag endnu en ny, finansiel aktør i den danske shippingbranche. Parterne har således etableret selskabet PartnerShips A/S, der allerede er på banen med sit første skibsprojekt. Det omfatter en større aktiepost i en handysize bulkcarrier, der ejes sammen med to selskaber i Fjernøsten.

18 nybygninger bestilt til Maersk Line på Hyundai
Maersk Line og A. P. Møller – Mærsk lettede tirsdag på låget for et varmt rygte, der har simret nogen tid i branchen. Efter en tid med tilbageholdenhed på ordresiden i forhold til konkurrenterne er rederiet igen i offensiven med en bestilling på 18 styk 4.500 TEU-enheder fra Hyundai HI til levering mellem 2011 og 2012. Om der så er tale om første del af en samlet ordre på hele 34 skibe fra Korea er hverken bekræftet eller kommenteret fra Maersk Lines side.

Lauritzen Kosan i ny Kina-satsning
Med kontraheringen af seks nybygninger på Yangzhou Kejin Shipyard i Kina har Lauritzen Kosan ikke bare bestilt de første nye trykskibe til rederiet nogensinde. Også en øget tilstedeværelse i Kina er godt på vej. Det er således planen, at de sidste to af de seks skibe i serien skal benyttes i den kinesiske kyst- og flodfart. Skibene vil i givet fald blive drevet fra Lauritzen Kosans kontor i Shanghai og skal, hvis alt falder på plads, under kinesisk flag og have 51 pct. kinesisk ejerskab. De øvrige fire nye skibe skal opereres af Unigas Kosan-samarbejdet i Hong Kong.

Værftslukning på vej i Fredericia
Fredericia Skibsværft går en særdeles usikker fremtid i møde på trods af, at efterspørgslen på skibsreparationer aldrig har været større. Årsagen er, at lejekontrakten på det areal, som Fredericia Skibsværft lejer af Fredericia Havn, ikke kan forlænges. Det vil sige, at værftet bliver tvungen til at indstille alle aktiviteter 1. januar 2017, hvor den nuværende lejekontrakt udløber. Baggrunden for sagen er, at Fredericia Kommune, med Realdania som økonomisk partner, vil udvikle et bynært havneareal til beboelse, kontorer og kulturelle formål.

»Amiya Scan« fri
Multipurpose-skibet »Amiya Scan«, der blev hijacked i Aden Golfen 25. maj, blev sent tirsdag aften i denne uge atter frigivet af de somaliske pirater. Skibet var tidligere ejet af den danske operatør- og rederivirksomhed Scan-Trans i Næstved, som fortsat har skibet på charter. Den hollandske ejer af skibet, Reider Shipping, og Scan-Trans oplyser, at de fire russiske og fem filippinske besætningsmedlemmer alle er uskadte og er blevet behandlet relativt godt af de somaliske pirater.

Shipping i Schweiz
Søfart har under et besøg i Schweiz besøgt Armada Group og Lightship Chartering. Læs mere om at arbejde ud af Schweiz med global udsigt og dansk baggrund.

 
Valutakurser
100 USD = 486,37 DKK
100 Euro = 758,85 DKK
Danske Bank, 30/6, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)D/S Torm: 170 (-2,50)
APM A-aktie: 56.400 (-300)
APM B-aktie: 56.400 (-100)
D/S Norden: 522 (-4)
DFDS: 690 (-10)
Mols-Linien: 220 (+5)
Børsen, 30/6




© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1