Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
24/6-2008 10:45
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – møde
Jannik N. Madsen – bestyrelsesmøde Metal Søfart
John Ibsen – 11.00 Rederiforeningen for Mindre Skibe
Ole Strandberg – ferie
 
FRA MEDIER

Dansker modtager den Internationale Maritime Pris
Rådet i FN’s søfartsorganisation (IMO) har besluttet at tildele International Maritime Prize for 2007 til Jørgen Rasmussen, der var kontorchef i Søfartsstyrelsen i mange år. Jørgen Rasmussen gik på pension i 2006.
Jørgen Rasmussen får prisen for sit årelange arbejde med international søfart og særligt IMO, hvor han på adskillige møder har repræsenteret Danmark.
Søfartsstyrelsen, 23/6, http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw22909.asp

800 savnes efter færgeforlis
Mere end 800 mennesker frygtes omkommet efter færgeforliset i Filippinerne. 845 passagerer og besætningsmedlemmer var ombord på færgen ”Princess of Stars”, da den gik på grund og kæntrede under en tyfon søndag. Indtil nu er der kun fundet 38 overlevede. Tirsdag lykkedes det dykkere at trænge ind i vraget på færgen, men man fandt ingen overlevende i luftlommerne. Det kunne ikke oplyses præcist hvor mange omkomne man fandt i vraget, men blot at der var tale om ”mange”.
Maritime Danmark, 24/6, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2201

Opbakning til ”Vaxholm-betænkning”
Der er generelt blandt arbejdsmarkedets parter tilfredshed med det forslag, som skal sikre konfliktretten overfor udenlandske virksomheder. Forslaget fra det såkaldte Michael Christiansen-udvalg, som også omtaltes under DAGEN i går, indebærer, at lønmodtagerne fortsat kan anvende kollektive kampskridt for at opnå overenskomst - også over for udenlandske virksomheder. Både LO, FTF og DA roser forslaget, men det understreges fra flere sider, at der fortsat er brug for en generel europæisk løsning, som skal sikre mod social dumpning.
3F, 24/6, http://forsiden.3f.dk/article/20080624/NYHEDER/196779847/2140/NYHEDER

Færre østarbejdere til Danmark
Antallet af udstedte arbejdstilladelser til arbejdere fra Polen og de baltiske lande har været på vej ned det seneste halve år, og i april var der sammenlignet med sidste år for første gang et egentligt fald på over 500 arbejdstilladelser. Faldet er fortsat ind i maj med yderligere 176 tilladelser. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har gennemgået. Tallene står i modsætning til, at ledigheden blandt danskere fortsat bliver ved med at dykke. "Ledigheden falder for danskerne, mens vi nu kan se et fald i de aktive arbejdsmarkedstilladelser til østarbejderne. Det er nok ikke et udtryk for, at de ligefrem bliver sendt hjem, men man hyrer i hvert fald ikke megen ny østeuropæisk arbejdskraft for tiden," siger Martin Madsen, der er økonom i AE-rådet.
Dagbladet Børsen, 24/6, http://borsen.dk/politik/nyhed/134588/

Sammenlægning giver lavere a-kassekontingent
A-kassemedlemmerne i Dansk Journalistforbund (DJ) og Kommunikation og Sprog (KS) skal fra næste år af med seks kroner færre end hidtil i månedligt kontingent til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS). Indtil nu har de to forbund haft hver sin afdeling i den fælles a-kasse, men de bliver nu lagt sammen i en enkelt afdeling med 20.000 medlemmer. "Sammenlægningen betyder, at vi med 20.000 medlemmer i en fælles a-kasse kan sætte kontingentet ned, således at administrations-kontingentet fremover bliver på 95 kroner om måneden, uanset om man tidligere var i den ene eller den anden afdeling," siger formanden for AJKS, Fred Jacobsen. De to afdelinger har samarbejdet i nogle år, men først nu kan man med den fulde sammenlægning grundlag høste samdriftsfordele i form af kontingentnedsættelse.
3F, 23/6, http://forsiden.3f.dk/article/20080623/NEWSPAQ/806230378/2162/NYHEDER

Konflikten på det offentlige område
Forsker: Det ligner et ja
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, er sikker på at der bliver sagt ja fra både pædagoger og hospitalspersonale, når de i morgen skal stemme om en ny 3-årig overenskomst. Flemming Ibsen forventer høj stemmedeltagelse og store ja’er. Vurderingen bygges på at begge grupper har fået mere end de 12,8 pct., som de fleste offentlige ansatte fik hjem ved årets overenskomstforhandlinger.
Dagbladet Børsen, 24/6

Matros for verdens rigeste?
Har du lyst til at nyde sommeren på vandet blandt verdens rigeste, så kan det være, at et job på en luksusyacht var noget. Ifølge BBC vil der mangle 3.000 betjeningsfolk til alle de nye yachter, som lige nu bliver bygget rundt omkring i verden. Ifølge Sir Tim McClement, direktør i SuperYacht Academy, der uddanner søfolk, er det lige nu besætningens marked. Dog er det ikke billigt at få en fod inden for i branchen – i hvert fald ikke, hvis det skal gå igennem Sir Tim McClement. Et kursus på hans skole ligger nemlig på godt 75.000 kroner for besætningsuddannelsen. Vil man ”blot” nøjes med et basis sø- og sikkerhedskursus ligger det på omkring 7100 kroner. Men så får du også muligheden for at komme til at varte nogen af verdens rigeste op, hvilket ifølge BBC giver en månedsløn på mellem cirka 15.000 og 75.000 alt efter erfaring.
Business.dk, 23/6, http://www.business.dk/article/20080623/luksus/80623037/

Valutakurser
100 USD = 493,50 DKK
100 Euro = 758,88 DKK
Danske Bank, 24/6, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 167,50 (0)
APM A-aktie: 58.900 (+500)
APM B-aktie: 58.900 (+500)
D/S Norden: 509 (+13)
DFDS: 704 (-5)
Mols-Linien: 218 (-2)
Børsen, 24/6
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1