Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
23/6-2008 10:55
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Strandberg – ferie
 
FRA MEDIER

Mærsk-konkurrent overvejer kæmpelån til opkøb
Neptune Orient Lines, der har været nævnt som mulig køber af rederiet Hapag-Lloyd, er i gang med at afsøge markedet for et lån på mindst 5 mia. dollars til at finansiere opkøbet. Hapag-Lloyd er det fjerdestørste containerrederi i verden og har 8000 ansatte. Tidligere har Maersk Line været nævnt som mulig køber af det tyske rederi, men på grund af de store omorganiseringer i forbindelse med strategiplanen Streamline er opkøb angiveligt ikke på menuen for Maersk Line i år.
EPN.dk, 23/6, http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1375792.ece

Forslag skal sikre den danske model
Et nyt forslag til ændring af dansk lovgivning vil gøre det muligt at stille stort set samme overenskomstkrav over for udenlandske firmaer som over for danske. Det er EF-domstolens dom i den såkaldte Vaxholm- eller Lavalsag fra det svenske arbejdsmarked, der kræver handling også i Danmark. Et særligt udvalg, som regeringen har nedsat efter dommen, har netop færdiggjort sit arbejde. Udvalget under ledelse af teaterchef og jurist Michael Christiansen, foreslår, at den danske lov om udstationering af lønmodtagere skal strammes. Med forslaget fra udvalget lægges der desuden op til, at fagforeninger kan kræve og konflikte for lønkrav, der ligger ud over mindstelønnen i danske overenskomster.
Ugebrevet A4, 23/6, http://www.ugebreveta4.dk/2008/200823/Baggrundoganalyse/LovaendringSkalSikreDanskKonfliktret.aspx

CO2 og søfart til diskussion
I dag mødes en arbejdsgruppe under IMOs miljøkomité til et ekstraordinært møde i Oslo. Formålet med mødet er at tilrettelægge strukturen for en fremtidig regulering af CO2 indenfor søfarten. Strukturen skal hvile på de ni principper, der blev vedtaget i april af samme komité. Til mødet har Danmark sendt et nyt forslag ind om et energimærke. Forslaget indeholder krav om, at nye skibe skal bygges, så de udleder væsentlig mindre CO2, end de skibe vi kender i dag. Danmarks Rederiforening støtter forslaget og forventer, at det får en positiv modtagelse på mødet, men det store spørgsmål bliver, om resten af verden er parat til at gøre et sådant CO2 indeks obligatorisk. Det afgørende for Rederiforeningen er, at søfarten bliver reguleret globalt. Drøftelserne på det ekstraordinære møde skulle gerne føre til beslutninger på det næste møde i IMOs miljøkomité.
Danmarks Rederiforening – Pressemeddelelse – 20/6, http://www.danmarksrederiforening.dk/nyheder/nyhed_574.html 

Stort forbrug af reklamer i fagbevægelsen
En gennemgang af fagfor­bundenes markedsføringsudgifter afslører, at udgifterne er steget jævnt fra et meget behersket forbrug i slutningen af 1990’erne og frem til 2004, hvor der for alvor blev lukket op for sluserne. Siden da har man set årlige budgetstigninger på helt op til 240 procent samlet set. Og senest er udgifterne igen eksploderet med 64 procent fra 2006 til 2007. Samlet set har de 17 mest reklameglade fagforbund på 10 år brugt 363 millioner kroner på markedsføring, fremgår det af tal fra ­Gallup Adfacts. Intet tyder dog på, at fagfor­bundene har fået stillet sulten hos reklamebureauerne endnu. Tværtimod tror de fleste, at 2008 vil blive endnu et rekordår. ”På et tidspunkt vil der nok komme et mæthedspunkt hos fagforbundene. Men det bliver ikke lige med det samme. Vi har slet ikke set toppen endnu,” siger Poul Faarup, lektor i markedsføring og kommunikation ved Syddansk Universitet.
Ugebrevet A4, 23/6, http://www.ugebreveta4.dk/2008/200823/Baggrundoganalyse/ReklamerBoomerIFagbevaegelsen.aspx

Hvornår er man rig?
Hvornår er man rig i dagens Danmark? Ifølge gennemsnitsdanskeren går grænsen ved en månedlig indkomst på 57.711 kroner. Tjener du mere end det, så tilhører du den lille og eksklusive del af danskerne, der kan kalde sig rige. Har du ikke en indtægt på den rigtige side af de 57.771 kroner, er der dog også en anden vej ind i de riges rækker. Hvis din formue inklusive friværdi, aktier og pensionsopsparing beløber sig til mere end 3.369.105 kroner, så kan nemlig du også kalde dig rig. Det fremgår af en ny og unik undersøgelse af danskernes syn på fattigdom og rigdom, som er foretaget af Zapera for Ugebrevet A4. Hvor mange klarer så indkomstkravet og kan kalde sig rige? Tager man udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal, er det rundt regnet 90.000 danskere. Det svarer til lidt over to procent af den voksne befolkning.
Ugebrevet A4, 23/6, http://www.ugebreveta4.dk/2008/200823/Baggrundoganalyse/3komma4millionerGiverAdgangTilFoersteKlasse.aspx

Valutakurser
100 USD = 490,67 DKK
100 Euro = 758,85 DKK
Danske Bank, 23/6, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 167,50 (-2,50)
APM A-aktie: 58.400 (-500)
APM B-aktie: 58.400 (-600)
D/S Norden: 509 (-34)
DFDS: 709 (-2)
Mols-Linien: 220 (0)
Børsen, 23/6



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1