Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Mærsk retter ind trods modstridende oplysninger. 17/6-2008 09.52
17/6-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ITF-møder i Stockholm
John Ibsen - ITF-møder i Stockholm
Christian Petersen - formiddagsmøde
Jannik N. Madsen - sygemeldt, retur 23/6
 
FRA MEDIER
 
Mærsk gør honnør og retter ind til højre - og det er ikke noget problem
Efter gårsdagens afsløring af at Søfartsstyrelsen har givet rederiet 3 måneder til at sikre, at udenlandske kokke som er ansat i stilling som "kok i foreskreven stilling", opfylder lovgivningens krav (dansk sønæringsbevis eller 48 måneders uddannelse, heraf 24 måneder til søs), udtaler kontorchef hos Mærsk, Hans Chr. Orloff Petersen til Ritzau, at afgørelsen fra Søfartsstyrelsen af 28. maj, ikke kan ankes.
 
Men det er heller ikke noget problem, Mærsk retter bare ind til højre, uagtet kontorchefen tilføjer "at det var med nogen overraskelse, at A.P. Møller-Mærsk modtog kravet fra Søfartsstyrelsen fordi rederiet har disponeret efter et brev fra Søfartsstyrelsen dateret den 20. april 2007". Af dette brev skulle det fremgå at en dansk kok skal have dansk sønæringsbevis, men udenlandske kokke kan ansættes hvis de har bevis for at være skibskok fra et andet land. CO-Søfart er forbløffet over, at Mærsk åbenbart mener en kokkeuddannelse for en dansker på 4 år har været passende, mendens det for en filippiner skulle være tilstrækkeligt med 5 måneder.
 
Mærsk har imidlertid valgt at rette ind efter det nye brev, og opgaven er i følge Orloff Petersen ikke så stor, fordi det drejer sig om ca. "15-20 kokke i øjeblikket". Efter CO-Søfarts oplysninger er der for tiden omkring 30-35 filippinske kokke ude i Mærsk-skibe, i "foreskreven stilling som kok", og det betyder altså at ca. 50-65% er ulovligt ansat. I mellemtiden er det nærliggende at spørge om Mærsk måske snart kunne tænke sig at udskifte den blå rederifarve med en anden berømt Mærsk-farve - nettogul.
DAGEN, 17/6
 
DIS-ordningen udhules
Formand for CO-Søfart, Ole Philipsen udtalte mandag til Ritzau, at skibsrederne er godt i gang med en yderligere udnyttelse af den skattefrihed de har for de ansatte, og at Mærsk er ved at rokke ved den hårfine balance der har været i ansættelsen mellem danskere og udlændinge på billigere overenskomster. "Nok er ikke nok for skibsrederne" udtaler Philipsen.
DAGEN, 17/6
 
Er søfarende terrorister?
"Siden den internationale såkaldte ISPS-kode er begyndt at blive tilpasset havne rundt omkring i verden, er de søfarendes rettigheder til at gå i land indskrænket betydeligt. Følelsen af at blive opfattet som potentielle terorister - trods det at ingen terroristdåd i verden er begået fra et skib i havn - har afstedkommet voksende irritation blandt alle søfarende i verden.
 
Rigsdagens forestående beslutning om Forsvarets Radiotjenestes generelle ret til at scanne al mail-trafik, som ekspederes via udenlandske servere, fortsætter udviklingen. I praksis vil al mail-trafik til og fra svensk-flagede skibe, privat som tjenstligt, kunne blive gransket af forsvarstjenesten.
Skal det nu være sådan at Sveriges Rigsdag skal træffe en beslutning som yderligere forstærker følelsen hos de søfarende af at være potentielle terrorister?"
Pressemeddelelse fra svenske Sjöbefälsförbundet, Stockholm 16/6
 
Mærsk får mere end 20.000 ansøgninger om året
Trods en massiv fyringsrunde i Mærsk, modtager selskabet hver dag mere end to ansøgninger i timen, skriver Søndagsavisen. Det giver stadig julelys i øjnene at tænke på job hos Mærsk udtaler personalechef Henrik Carlsen, som mener det er vigtigt man kan sige "vi" og "os", før "jeg" og "mig". Koncernen går ikke efter den rette til det specifikke job, men efter den rette til virksomheden, så man kan rykke videre. "Jo, vi er et godt navn, at have stående på sit cv" udtaler Henrik Carlsen.
 
Torm venter højere indtjening
Forventningerne til indtjeningen i 2008 er opjusteret oplyser rederiet tirsdag morgen. Resultat før skat ventes nu at blive 275-295 millioner dollar mod tidligere forventede 250-270 millioner. Det er produkttankskibene som har givet bedre indtjening i 2. kvartal end forventet og som har medført den generelle opjustering for hele året.
 
Bådflygtninge druknet
En båd med flygtninge sank ud for Libyen 7 juni. Mindst 40 er druknet og 100 er savnet og der er sandsynligvis kun 2 overlevende. En fra Egypten og en fra Bangladesh. I følge de to overlevende var båden på vej til Italien.
Politiken/ritzau, 16/6 19.16, http://politiken.dk/udland/article525113.ece
 
Mærsk Line har indgået havneaftale med storkonkurrent i England
En tiårig aftale til at bruge Hutchison Ports Trinity Terminal i Felixstone, skal sikre Mærsk Line garanteret kapacitet og større driftsmæssig kontrol, hvilket betyder større sikkerhed for kunderne, udtaler Mærsk Line's managing director i England og Irland.
 
APM Terminals på vej i større selvstændighed
Havneoperatøren har vokseværk og er på vej ud af Mærsk Lines skygge. Andre kunder har været bekymrede for eventuel favorisering af Mærsk Line, men den opfattelse er nu ved at blive ændret og det baner vej for yderligere vækst udtaler topchefen Kim Fefjer til Lloyds List. I 2007 var 66% af forretningerne baseret på Mærsk-rederiet, men tallet ventes at falde medens APM Terminals ønsker at udvide næsten overalt i verden.
 
Maersk Brooker fik 255 millioner i overskud ud af omsætning på 553 millioner i 2007
Selskabet er privat ejet af Mærsk Mc-Kinney Møller og hans familie, og driften er både handel med og befragtning af skibe. I forhold til 2006-tallene er der regnskabsfremgang med 23% og Mærsk Brooker er ved at åbne nye kontorer i Indien og Mellemøsten og dermed nå op på 15 kontorer verden over. Selskabet hører til på top 3 over verdens skibsmæglere.
Maritime Danmark/Business.dk, 17/6 00.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2157
 
Efterspørgselspres på bilfærgerederiet Höegh Autoliners
Markedsvæksten er på 8-10%, og det er kommet bag på industrien, samtidig med at skibenes fart er mindsket for at spare brændstof. Selskabet har besluttet at forøge længden på 12 af skibene til en ekstrakapacitet på 1.000 biler, samtidig med at helt nye skibe er bestilt til levering i 2011. I januar solgte Mærsk sin flåde på 18 bilskibe til Höegh Autoliners, samtidig med at Mærsk opjusterede sin ejerandel i selskabet til 37,5%.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 16/6 09.30, http://borsen.dk/finans/nyhed/133989/
 
Hvem får milliarderne skudt ind i Hapaq-Lloyd
Lloyds List gisner videre om hvem der løber af med TUI's containerrederi. I følge shippingavisen er Neptune Orient Line eneste seriøse byder med chancen for at rykke op i verdenseliten af containerrederier. Uanset hvad og hvem, kan man forudskikke en chockbølge i fragtmarkedet når en fusion realiseres, på samme vis det skere da Mærsk overtog P&O Nedlloyd. Mærsk forsøg på at holde sig inde i billedet om Hapaq-Lloyd, ved ikke at nægte sig ude af billedet, anses for at være en "fiskeekspedition".
 
Traktat om Femern-forbindelse nu klar
Den tyske trafikminister Wolfgang Tiefense kan nu oplyse at traktaten er færdigskrevet og broen vil kunne tages i brug i 2018. Papirerne er endnu ikke underskrevet, og det skyldes simpelt bureaukrati oplyser ministeren, der forventer at underskrivelsen sker i løbet af sommeren eller efteråret.
 
Spørgsmål og svar om spiritus til søs
"Søfartsstyrelsen har samlet en række spørgsmål og svar om spiritussejlads til søs. Ligesom til lands gælder der også til søs en promillegrænse på 0,50. Promillegrænsen gælder for al erhvervssejlads og for de største og de hurtigste fritidsfartøjer. Herudover gælder for alle fartøjer et generelt forbud mod sejlads, hvis man i øvrigt er så påvirket af alkohol eller andre rusmidler, at man er ude af stand til at føre fartøjet på fuldt betryggende måde."
 
IMO jubilæumsbrochure
"De internationale rederisammenslutninger herunder ICS og ISF, hvor Danmarks Rederiforening er medlem, har udarbejdet en brochure i anledning af IMO’s 60 års jubilæum."
Danmarks Rederiforening, 16/6, brochuren: http://www.shipowners.dk/pdf/IMObrochure.pdf
 
Valutakurser
100 USD = 495,47 DKK
100 Euro = 758,86 DKK
Danske Bank, 16/6, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 160,50 (+1)
APM A-aktie: 57.800 (+700)
APM B-aktie: 57.700 (+700)
D/S Norden: 517 (+3)
DFDS: 713 (-7)
Mols-Linien: 215 (+1)
Børsen, 17/6



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1