Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
16/5-2008 10:35
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen, Ole Strandberg og John Ibsen – Medlemsmøde Mærsk
Jannik N. Madsen - syg
 
FRA MEDIER
 
Mærsk-regnskab bedre end forventet
Der viste sig minimalt tab på containerforretningen og en nettoindtjening på over 5 milliader kroner ifølge årets første kvartalsregnskab for Mærsk. Den samlede omsætning på 71,8 milliader var 1½ milliard højere end analytikerne havde forudsagt. Mærsk fastholder sine forventninger for hele 2008 med et overskud efter skat på 18-20 milliarder kroner.
Ifølge Børsen er det de stigende oliepriser, som gør at olieforretningen i Mærsk er blevet løftet væsentligt. Hvad angår containerdelen, så er det lykkedes for Mærsk at få kunderne til at betale en del af af prisen for den dyrere olie. Eksperter advarer dog mod overdreven begejstring, da Maersk Line fortsat taber markedsandele.
Børsen, 16/5
 
Rederiers aflysning af order er godt nyt for dansk søfart
Mange internationale rederier er tvunget til at aflyse nybygningsordrer, fordi den amerikanske subprime-krise betyder, at de ikke kan få ordrerne finansieret. Udviklingen er dog godt nyt for dansk søfart, for ifølge vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, er de danske rederier så sunde rent økonomisk, at de ikke har finansieringsvanskeligheder. "De fem-seks største rederier kan ikke blot købe flere skibe end planlagt, men de kan også købe rederier, der er i vanskeligheder. Subprime-krisen er en styrke for dansk søfart, og den vil styrke vores ambition om at blive 50 procent større i de næste fem år", siger Jan Fritz Hansen. Han forudser en meget positiv fremtid for de danske rederier, fordi de stigende priser på råvarer såsom olie og fødevarer vil føre til fortsat stor handel, ligesom der samtidig er udsigt til, at fragtraterne forbliver på et højt niveau.
Børsen, 16/5 2008
 
Steen Bryde-føljetonen
Rigmanden var ikke tilfreds med udviklingen i Nordic Tankers og krævede derfor ny bestyrelse, som han fik. Siden da er markedsværdien af selskabet for de 6.000 småaktionærer faldet med 50 millioner kroner svarende til et kursfald på godt og vel 7%.
 
Fragtskibe medbringer dræbere som blinde passagerer i ballasttanke
Når et fragtskib fylder ballasttanke i et farvand og tømmer i et andet, kan der være uønsket liv med i udskylningen, som kan være katastrofalt for det lokale miljø. Da f.eks. ribbegoplen dukkede op i Sortehavet var det katastrofalt for de lokale fiskere, fordi de glubske gopler tog for sig af retterne uden af have naturlige lokale fjender. Det er særlig den nødvendige plankton som forsvinder. Ribbegoplen findes normalt langs den amerikanske østkyst, hvor den har naturlige fjender. Ribbegoplen er nu også fundet i danske farvande.Internationale skibsfartsmyndigheder kræver nu at nye skibe fra 2010 skal have udstyr til at slå de såkaldte invasive arter ihjel.
 
Danmarks Rederiforening
Årsberetning 2008 (21 sider):
Skibsfarten i tal, maj 2008 (19 sider):
 
Første lokalaftale med betalt kontingent til fagforening og A-kasse
3F i Worldwide Flight Services i Kastrup har sikret at deres medlemmer fremover får betalt kontingentet af arbejdsgiveren. Aftalen omfatter ca. 35 medarbejdere og den indebærer at kontingentet betales uanset hvor man er medlem. Konsekvensmæssigt sparer arbejdsgiveren penge hvis en medarbejder er medlem af de kristelige, men 3F tror ordningen vil betyde at de ansatte foretrækker medlemskab hos den overenskomstbærende fagforening. De ansatte kan efter skriftlig begæring få udbetalt op til 839 kroner om måneden i stedet. Til gengæld for aftalen er der ingen lønstigninger i år.
 
Fagforeningsbekæmpere på vej ind i Europa
I 1800-tallets USA var det Pinkerton-mænd som virksomhederne kunne leje til at holde fagforeninger på den anden side af fabriksporten. I dagens USA er det en milliardindustri hvor lange frakker er udskiftet med habitter og knojern med bærbare computere. Antifagforeningsbranchen er en succes. En arbejdsmarkedsekspert fra London School of Economics, professor John Logan, udtaler at der lige nu er 60 millioner lønmodtagere i USA som gerne ville være medlem af en fagforening, som ikke kan. I USA er det et krav at et flertal af medarbejderne stemmer ja til at fagforeningen kan komme indenfor, og det er her advokatvirksomhederne sætter ind med benhårde metoder. Jo mere advokatfirmaet får i honorar jo hårdere metoder sættes der ind med. En simpel vej er fyringer af medarbejdere som vides at ville være medlemmer, men selvfølgelig fyres med andre begrundelser. Antifagforeningsarbejde omsætter årligt for omkring 4 milliarder dollar i USA. Lønforskellen i USA fra virksomheder med fagforeninger til virksomheder uden, er ca. 20%, så der er mange penge at hente. Nogle virksomheder lancerer sig med slogans som ”fagforeningen væk, eller pengene tilbage”. Branchen har nu fået øje på Europa, og der er etableret kontorer i Belgien, Tyskland og Storbritannien med kunder som T-Mobile, Virgin Atlantic og Cable & Wireless.
Information/Kåre Petersen, 15/5, side 12-13
 
LO holder landsmøde i Nyborg
Mandag og tirsdag samles mere end 200 repræsentanter for LO-fagbevægelsen til landsmøde. Et af emnerne er hvordan LO-bevægelsen bliver mere synlige i lokalbilledet.
 
Omstridt Holme-præst kaster med æg
Under en konfirmationsforberedelse skulle præsten i Holme have kastet et råt æg til en konfirmand, som greb det og returnede ægget til præsten for at demonstrere tillid. Bagefter blev ægget knust mod gulvet og kirketjener og kordegn beordret til at tørre op foran 300 mennesker i den fyldte kirke. Der klages nu på livet løs over præstens eskapader og formanden for Danmarks Kirketjenerforening kalder happeningen for ydmygende for kirkens ansatte.
 
Valutakurser
100 USD = 495,30 DKK
100 Euro = 759,34 DKK
Danske Bank, 15/5, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 169 (+5)
APM A-aktie: 58.100 (+4400)
APM B-aktie: 58.400 (+4700)
D/S Norden: 610 (+29)
DFDS: 745 (+11)
Mols-Linien: 215 (0)
Børsen, 16/5
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1