Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
15/5-2008 09.30
15/5-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 10.00 bestyrelsesmøde STA
Ole Philipsen - 16.00 Ankenævnet
John Ibsen - 09.30 møde med medlem og arbejdsgiver
Christian Petersen - 10.00 flyttesyn
 
FRA MEDIER
 
Steen Bryde uddeler mundkurve til højre og venstre
Først på ugen kom det frem at kup-formanden i Nordic Tankers, Steen Bryde, har forsøgt at tvinge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til tavshed, og nu er det så de tidligere medlemmer af bestyrelsen i rederiet, som i et brev afkræves tavshed vedrørende viden om forhold som vedrører Nordic Tankers. I brevet afkræves bestyrelsesmedlemmerne at aflevere alt materiale de måtte være i besiddelse af vedrørende rederiet, og der trues med at gå rettens vej medmindre de holder kajen lukket.
 
Styrelsen afviser Bryde
Brydes krav om at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal holde granskning af hans regnskaber for lukkede døre, afvises på det kraftigste af styrelsen. Alle anmodninger om aktindsigt vil blive behandlet i overensstemmelse "med god offentlig forvaltningsskik" udtaler kontorchef Janne Lorentzen, som understreger at Bryde ingen ret har til at kræve tavshed af styrelsen.
 
Rusland er guldkalv for Mærsk Line
Hvor rederiets regnskaber globalt set har været utilfredsstillende i flere år, har det russiske marked haft en årlig vækst på omkring 20%, kunne Eivind Kolding afsløre på en pressekonference på den danske ambassade i Moskva onsdag. Det er importen til Rusland som tonser, mens eksporten er mindre interessant. Mærsk betjener alle havne i Østersø-området og kan i samarbejde med de russiske jernbaner også tilbyde videretransport. Mærsk er i færd med at etablere havneterminal ved Odessa og næste år vil et projekt i Kaliningrad være færdigt. I første kvartal 2008 steg Ruslands import med 42% og de russiske havne mangler kapacitet og effektivitet.
Børsen, 15/5, side 4-5
 
Kvartalsregnskab
Og så er det i dag Mærsk for første gang offentliggør et kvartalsregnskab, og alle analytikere har sved på panden med at forhåndsgætte og kommentere.
 
Mærsk-rival med superregnskab
Sydkoreanske Hanjin har på baggrund af stigende fragtrater 13-doblet sit driftsregnskab i første kvartal af 2008 til sammenligning med tilsvarende periode i 2007. Motoren for rederiet er Kinas efterspørgsel efter olie, jernmalm og andre råmaterialer.
 
Anden Mærsk-rival tredobler overskud
Singapore-baserede Neptune Orient Line tredoblede sit overskud i første kvartal af 2008. NOL er en af de største konkurrenter for Mærsk og de satser tilsvarende på både containerskibe, - havne og logistik.Omsætningsvæksten kom fra skibene som sejlede med 14% flere containere. I alt transporterede rederiet 663.000 40 fods containere i første kvartal af 2008. NOL betragtes som den mest oplagte køber af tyske Hapaq Lloyd, men der meldes ikke noget om situationen i kvartalsregnskabet.
 
Succes med trådløst internet i Århus Havn
Interessen for internettjenesten som er etableret i og omkring århus Havn i november sidste år, har vist sig større end forventet. Den overvejende brug er fra udenlandske skibe, og tjenesten bidrager også til besætningsmedlemmernes sociale liv gennem gratis opringninger til hjemmet via Skype-telefoni. Mange virksomheder i havneområdet bruger tjenesten som alternativ til egen internetopkobling og de køber typisk adgang for en uge af gangen. Brugere kobles op via et netværk som automatisk popper op når man er indenfor dækningsområdet og der betales med kreditkort over nettet.
Maritime Danmark/Århus Havn, 14/5 11.12, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1922
 
Rapport fra opklaringsenheden
Opklaringsenheden har udarbejdet en redegørelse om arbejdsulykken på ESVAGT GAMMA.
Arbejdsulykken skete den 15. februar 2008 i Esbjerg havn, hvor en MOB-båd faldt ned af sit leje med en skibsassistent om bord.
 
MARTEC skal være med til at oprette energi- og miljøskole
MARTEC og EUC Nord skal sammen oprette en skole i Frederikshavn med tilskud fra Det Regionale Vækstforum og EU's Socialfond. Formålet er at uddanne og videreuddanne både ledige og folk i arbejde indenfor energi- og miljøområdet. Tilskuddet er på 16,25 millioner kroner og de to institutioner skal finansiere et tilsvarende beløb.
 
Beskæftigelsesministeriet - Konjunktur og arbejdsmarked uge 19
Indhold:
* Bilsalget faldt markant fra februar til marts
* Stort fald i industriproduktionen
* Igen overskud på handelsbalancen, men stadig underskud på betalingsbalancen
* Flere konkurser og tvangsauktioner
* Danmark er blandt de bedste, når det gælder fleksibilitet for virksomheder
* Fædres brug af barselsorlov stiger med stillingen
* 7 ud af 15 euro-lande opfylder ikke kravet til den offentlige gæld.
 
Ex "Jens Kofoed" har problemer med snusen.
Den hedengangne natfærge mellem Bornholm og København, "Jens Kofoed", sejler nu under navnet "Eckerø" mellem Ålandsøerne og Sverige, som giver mulighed for toldfrit salg ombord. Skibet er registreret på Ålandsøerne som er en selvstændig del af Finland. EU ønsker imidlertid at stoppe salget af snus som er erklæret sundhedsfarligt, og den holdning har tidligere fået Ålandsøerne til at true med en udmeldelse af EU. Fællesskabet fremturer imidlertid mod salget på "Eckerø" og det har flere gange fået skibet til at ændre vilkårene for salget af det livstruende stof, som nu kun kan fås den sidste times tid før anløb af Sverige. I Sverige er stoffet nemlig tilladt med baggrund i en EU-undtagelsesbestemmelse, og nu er der så planer om at få skiftet Ålandsflaget ud med det svenske så ruten kan undslippe EU-pylreriet.
Bornholms Tidende, 13/5.
 
Valutakurser
100 USD = 496,41 DKK
100 Euro = 759,32 DKK
Danske Bank, 14/5, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 164 (-3,50)
APM A-aktie: 53.700 (+1200)
APM B-aktie: 53.700 (+1300)
D/S Norden: 581 (+19)
DFDS: 734 (+5)
Mols-Linien: 215 (-5)
Børsen, 15/5



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1