Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
14/5-2008 09.44
14/5-2008
CO-SØFART KALENDER
 
FRA MEDIER
 
Færgeforlis i Bangladesh
Årligt omkommer hundredvis af mennesker ved færgeforlis i Bangladesh, på grund af overfyldte færger og manglende sikkerhedsudstyr. Mandag aften forliste en færge med 150 pax hvor kun 25 efter de foreløbige meddelelser har reddet sig i land. Ulykken skete under en storm på Ghoraurura-floden.
 
Kemikalieskib undlod at melde grundstødning
"Kemira Gas", lastet med 8000 ton ammoniak, gik tidligt onsdag morgen på grund i Storebælt mellem Reersø og Romsø. Skibet meldte ikke grundstødningen men blev opdaget af radarstationen ved Storebælt, hvorefter "Olfert Fischer" lagde vejen forbi og konstaterede at der ikke var sket udslip. Skibet risikerer nu bøde for at forsøge på hemmeligholdelse af miseren.
Jyllandsposten/ritzau, 14/5 07.57, http://jp.dk/indland/article1341045.ece
 
Mærsk vil hjælpe ofrene i Burma
Rederiet er parat til at stille gratis transportkapacitet til rådighed for nødhjælpsorganisationerne hvis der modtages konkrete henvendelser i rimeligt omfang. Mærsk har ikke skibsrute direkte til Burma, men har en agent i landet og aftaler med tredjepartsselskaber. Dansk Røde Kors logistikmand i Bangkok vil snarest rette henvendelse til Mærsk.

Konference om terrorisme og pirateri i København
Repræsentanter for 60 lande, NATO og internationale organisationer, vil 14. og 15. maj diskutere international sikkerhed med fokus på søsikkerhed, på en konference i København med deltagelse af mere end 200 deltagere. Terrorismens udfordringer og transnationale trusler skal diskuteres med henblik på at finde fælles fodslag til imødegåelse.
 
Mindre sygefravær på Lindø
Med økonomiske incitamenter er det lykkedes værftet at presse sygefraværet ned fra 7% til 5½-6%. Det sker bl.a. ved at aflønne arbejdsgrupperne efter fraværsprocenten. Målet er at få fraværet ned på 4-5%. O-fravær udløser bonus til gruppen og de sygemeldte kontaktes for at høre om værftet kan gøre noget for at hjælpe vedkommende "på benene". Herudover er der sat kraftig fokus på sikkerheden.
Maritime Danmark/fyens.dk, 13/5 16.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1913
 
SOK-rapport om oliespild i danske farvande
Årsrapporten om olispild for 2007 er nu offentliggjort af Søværnets Operative Kommando. En sammenligning med 2006 viser at mulige olieforureninger er faldet med 11% fra 476 til 422. Overvågningen i perioden er intensiveret og det indikerer principielt et endnu større fald.
 
Opdatering af sikkerhedsdatabase
Alle som bruger programmet "sikkerhed og Sundhed til Søs 2006" og tilhørende database, kan opdatere fra version A-1 til A-2 fra Søfartens Arbejdsmiljøråd. Opdateringen fylder 190 MB og kan normalt ske fra http://update.seahealth.dk
Maritime Danmark/Søfartens Arbejdsmiljøråd, 13/5 16.37, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1915
 
Århus Maskinmesterskole
I årsberetning for 2007 konkluderer skolen at det har været et år præget af konsolidering og udvikling. Ressourcerne er øget til såvel rekruttering som vejledning og disse opgaver varetages nu af 3 medarbejdere mod tidligere 1. Der er etableret nyt intranet og lanceret ny studieordning og skolens samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner udbygges løbende.
 
Beskæftigelsesministeren afviser at ændre reglerne om G-dage
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har bedt ministeren om teknisk bistand til et lovforslag som skal ændre reglerne om G-dage, således at a-kasserne skal udbetale, men efterfølgende opkræve beløbet hos arbejdsgiverne. Ministeren afviser med flere begrundelser. Dels har det ikke noget med hans eget forslag om udvidelse af G-dagene fra 2 til 3 at gøre, og dels anser han den foreslåede ændring for at være så voldsomt kompliceret, at et lovforslag ikke kan nå at blive udarbejdet. Ordningen vil ifølge ministeren betyde væsentlige administrative belastninger for alle parter.
 
Konflikten på det offentlige område
Sundhedskonflikten fortsætter
Forhandlinger tirsdag gav ingen resultater og konflikten som foreløbig har betydet udsættelse af 190.000 operationer fortsætter. Bent Hansen fra regionerne siger det ikke har været muligt at finde flere penge og sundhedskartellet kræver fortsat 15%.
 
Pædagogerne også i strejke
Med overvældende flertal stemte pædagogerne nej til forligsaftalen. Med en stemmeprocent på næsten 70, blev der optalt 61% nej-stemmer, og dermed begynder konflikten i 15 kommuner landet over på mandag.
 
Valutakurser
100 USD = 495,31 DKK
100 Euro = 759,31 DKK
Danske Bank, 13/5, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 167,50 (-2)
APM A-aktie: 52.500 (+2700)
APM B-aktie: 52.400 (+2600)
D/S Norden: 562 (+3)
DFDS: 729 (+9)
Mols-Linien: 220 (+0,50)
Børsen, 14/5



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1