Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
30/4-2008 09.40
30/4-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – ferie
Christian Petersen – ferie
John Ibsen – fri
Ole Strandberg – 11.00 møde Udligningskontoret
 
FRA MEDIER
 
Mærsk generalforsamling
Selskabsmeddelelse – ændring i Mærsk-ledelse
På ordinære generalforsamling tirsdag er som nye medlemmer af bestyrelsen valgt Sir John Bond, Lars Pallesen og John Axel Poulsen. Svend-Aage Nielsen og Henrik Lorensen Solmer udtræder samtidig.
Lars Pallesen er rektor ved Danmarks Tekniske Universitet, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater og Nordic Five Tech samt medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og John Axel Poulsen er kaptajn i Mærsk. Sir John Bond er bestyrelsesformand for Vodafone Group Pic., bestyrelsesmedlem i Ford Motor Company m.v.
 
Trafikkaos sinkede generalforsamlingen
Mange aktionærer sad fast i trafikkaos nær Mærskgården på Tåsinge og også Mærsk Mc-Kinney Møller havde vanskeligt ved at nå frem.Over 2600 havde tilmeldt sig generalforsamlingen, men omkring 1.000 færre mødte rent faktisk op. Skibsrederen selv var som vanligt kongelig hovedperson.
 
Forslag om opddeling af aktien taget af bordet
Bla. største aktionær ATP havde stillet forslag om opdeling af aktien i fire dele, men forslaget blev taget af bordet. Iflg. bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, støttes forslaget ikke fordi kursen ikke er høj nok, og fordi den nuværende værdi alligevel ikke afholder interesserede i at købe. ATP mener stadig det ville være en god ide, men erkendte at timingen var forkert.
 
Stjernen lyser for os alle
En aktionær på talerstolen: "Jeg er her, fordi jeg er stolt af at være her. Vi har en stjerne der sejler verden rundt. Den stjerne er vi meget stolte af. Den stjerne lyser for os alle. Og Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller – det er vidunderligt at se Dem. Uden Dem var Danmark ikke det Danmark, det er. Gud bevare Dem – og ikke Hr. Frank Aaen". Til gengæld klagede en anden aktionær sig over elendig logistik for kørsels-adgangen til generalforsamlingen.
 
ATP har fuld tiltro
Storaktionæren ATP gav udtryk for fuld tillid til den nye linie for Mærsk Line og roste årsregnskabet for at være informativt.
 
Mærsk Line: "Ikke tilfredsstillende"
Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen slog fast at resultaterne for rederiet stadig ikke er tilfredsstillende uagtet 2007 blev et bedre år end 2006. Indtjeningen er under pres og udfordringerne til fremtiden massive. Rederiet vil fortsat være i fokus for topledelsen.
Politiken/ritzau, 29/4 13.22, http://politiken.dk/erhverv/article501537.ece
 
Etiske retningslinier og beklagelse af håndteringen af fyringer i Mærsk Line
Michael Pram Rasmussen erklærede at Mærsk nu overvejer at tilslutte sig FN’s klub af virksomheder som forpligter sig til at overholde grundlæggende arbejderrettigheder. I dag er der 2.500 medlemmer af klubben og for 2 år siden afviste Mærsk et forslag om at gøre ILO’s konventioner til en del af selskabets etiske regler.
Pram Rasmussen beklagede endvidere håndteringen af de varslede fyringer af danske søfarende og er glad for aftalen med Dansk Metal, Sømændenes Forbund og Dansk Sø-Restaurations Forening til alle parters tilfredshed.
 
Lindøværftet
I modsætning til tidligere generalforsamlinger, blev Lindø-værftet ikke nævnt i år, og det fortolkes positivt. I en efterfølgende kommentar udtalte Michael Pram at selskabet håbede der var en chance for værftet som har en god og fornuftig ordrebog.
Maritime Danmark/business.dk, 29/4 15.27, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1827
 
Arvefølgen
I noget som betegnes som et historisk interview, udtaler Mc-Kinney Møller sig på en sådan måde, at det nu anses for sikkert at datteren Ane Mærsk Mc-Kinney Møller Uggla, vil overtage roret i virksomheden efter faderen. Interviewet blev givet til DR1 og skibsrederen udtaler sig på sin vanlige kryptiske måde uden at lægge skjul på at datteren nu er nummer et blandt mulige mulige. Datteren selv vil ikke svare på spørgsmål om fremtiden, fordi hun har en lyslevende og forstandig fader ved sin side.
 
Mærsk alligevel mulig køber af Hapaq Lloyd
Mærsk Lines topchef Eivind Kolding, dementerer tirsdag i shippingavisen Lloyds List at Mærsk ikke skulle være interesserede i at opkøbe containerrederiet Hapaq-Lloyd, som gennem et stykke tid har været erklæret til salg. Kolding udtaler at yderligere konsolidering blandt container-rederierne er en nødvendighed, og at det kun er et spørgsmål om timing. Hapag-Lloyd er det fjerdestørste containerrederi i verden og har 8.000 ansatte. Prisen antages at ligge mellem 4 og 6 millioner euro.
 
Bornholmerfærger i nyt udbud
Trafikstyrelsen har nu udsendt udbudsmateriale til de tre prækvalificerede bydere om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm. De tre er: Mols-Linien, Nordic Ferry Services og rederiet Gotland. Der kræves bl.a. kapacitetsforøgelse på Rønne-Køge overfarten og et ændret betjeningskoncept med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad med regulering efter efterspørgslen. Der er frist for indlevering af forhandlingstilbud til 15. september 2008, med forhandlingsperiode frem til primo 2009, hvor kontrakt skal indgås for perioden 2011-2016/2017.
Maritime Danmark/Trafikstyrelsen, 29/4 17.25, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1829
 
Gigantlastbiler kommer for at blive
Det kaldes ganske vist et treårigt forsøg med de 25 meter lange og 60 tons tunge lastbiler fra efteråret, men efter at forsøgstilladelsen er udvidet til at gælde kørsel på de fleste danske havne, er der reelt tale om kickstart af en ny godsstrategi som er kommet for at blive. SF som oprindelig var positiv over forsøget, er nu skeptiske og frygter at det vil betyde flytning af trafik fra jernbane til landeveje. Når tilladelsen er udvidet, skyldes det at en mængde havnefolk har været i Folketinget for at lobbyisme for denne trafik til netop deres havne. Radikale Venstre er enige i, at de investeringer som nu kræves, vil gøre selve forsøgstanken illusorisk. Der er stor uenighed mellem FDM og Vejdirektoratet om hvilke risici lastbilerne vil betyde udenfor motorvejene.
Information, 29/4, side 6-7
 
Konflikten på det offentlige område
Begrænset lockout
Pr. mail har KL’s formand Erik Fabrin nu sendt forslag til bestyrelsesmedlemmerne om udsendelse af et begrænset varsel omfattende 38.000 ansatte og med varsling fra fredag til ikrafttrædelse 3. juni.
 
FOA vil forhandle igen
Efter lockout-truslen har FOA nu klart meldt ud at de gerne vil sætte sig til forhandlingsbordet igen. Det kræver imidlertid at kommunerne har mere at byde på, ellers kan det være lige meget. Til gengæld er de 15% ikke længere ultimative. Hvis kommunerne bare vil "ryste posen, så forlader vi hurtigt forhandlingerne igen" udtaler Dennis Kristensen.
 
Sygeplejerskerne rokker sig ikke fra de 15%
Connie Kruckow sender spørgsmålet om ligeløn videre til Folketinget, fordi arbejdsmarkedets parter øjensynligt ikke selv er i stand til at løse problemet. Folketinget må her og nu skabe rammerne for de 15% så forskellene kan indsnævres. Kruckow appellerer også til arbejdsgiverne.
 
FOA afblæser ønske om sympatikonflikter
Med baggrund i at kommunerne kun har varslet delvis lockout, ønsker FOA ikke at bede om sympatikonflikter fra andre LO-forbund. På det nuværende grundlag kan FOA selv udvide konflikten hvis det skal være.
 
Bus skal opsøge ledige og køre dem til arbejdspladser
Som led i en jobplan står alle partier på Københavns Rådhus bag investering i en jobbus som skal køre rundt i Københavns belastede kvarterer og indfange ledige, for derefter at køre dem på besøg på virksomhederne som mangler arbejdskraft. Der er først og fremmest tænkt på indvandrere som dasker rundt, og i ganske særlig grad indvandrerkvinder som er blevet gift med en dansker.
 
TV tirsdag
I vejrudsigten på DR1 kl. 18.30 tirsdag, kunne Jesper Teilgaard, en af hofholderne fra DR1's vejrshow - som varer et kvarters tid mod de nødvendige 2 minutter - fortælle, at vejret bliver rigtig regnfuldt 1. maj. Det syntes Jesper Teilgaard var ganske fremragende fordi hans baghave mangler vand. Meget tyder på der er langt fra arbejderklassen til Teilgaards vejrsatelitter i mere end en betydning.
Umiddelbart efter kunne man forstå på en udsendelse, at rigtig mange ikke vaskede hænder efter toiletbesøg, og at håndrysteri med fremmede afstedkommer lynhurtig smitte med alverdens infektionssygdomme. Vi kunne savne den vanlige efterfølgende statistik som viste, hvor mange dødsfald manglende håndvaskeri afstedkommerr, med komparativ analyse til lidelser af allergi og astmasygdomme, begrundet i resistensproblemer forårsaget af virus- og bakteriebeskyttede miljøer eller sæbe og øvrige hudprodukter.
DAGEN, 29/4
 
Valutakurser
100 USD = 492,12 DKK
100 Euro = 759,19 DKK
Danske Bank, 29/4, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 157 (-3)
APM A-aktie: 50.600 (-700)
APM B-aktie: 50.500 (-700)
D/S Norden: 520 (-10)
DFDS: 705 (0)
Mols-Linien: 1030 (+5)
Børsen, 30/4



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1