Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
21/4-2008 09.43
21/4-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Jannik N. Madsen - feriedage
 
FRA MEDIER
 
Nu spansk fiskerbåd kapret ved Somalia
Søndag middag blev en spansk fiskerbåd med en 26 mand stor besætning kapret 250 kilometer fra den somaliske kyst. Halvdelen af besætningen er spaniere og resten afrikanere. Den kaprede båd antages nu at være på vej mod kysten og en spansk fregat er dirigeret mod området.
Maritime Danmark/CNN, 21/4 08.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1762
 
Retssagen i Frankrig mod de somaliske pirater
Efter afhøringer af de seks tilfangetagne pirater nu er indledt er der sluppet flere nyheder ud om kapringen. De seks mænd er i alderen 25 til 40 år og har oplyst at de tilhører en lokal militsenhed. Piraterne havde først kapret en yeminitisk trawler med 27 mands besætning, da de fik øje på det mere givtige bytte "Le Penant", hvorefter de forlod trawleren. Kun 200.000 USD af løsesummen på 2 millioner er beslaglagt (tidligere er det oplyst at det var ca. halvdelen). Angiveligt har hver indbygger i piraternes hjemby modtaget 50 dollar, medens piraterne selv har modtaget mellem 10.000 og 20.000 hver.
Maritime Danmark/Lloyds List, 20/4 08.00. http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1758
 
Neptun Orient Lines og Hapaq Lloyds rykket tættere
Hapaq Lloyd skal skilles ud fra rejsekoncernen TUI som vil koncentrere sig om turisme. Det forlyder nu at forskellige aktiviteter de to rederier imellem tyder på at et bryllup er forestående. Mærsk som tidligere har været nævnt som mulig køber er ikke inde i billedet, fordi opkøb ikke er på Mærsk-menuen i år.
Børsen, 21/4, side 18
 
Norden sælger til rekordpris
Rederiet realiserer en gevinst på 53 millioner dollar på salg af tørlastskibet "Nord Fighter". Det er de rigtig gode priser for tørlastfragter som bevirker at skibene stiger eksplosivt i pris. Norden har selv 212 skibe i søen og en ordrebog på 90 skibe. Norden mærker ikke til afmatningen i USA fordi det amerikanske marked kun står for 6% af omsætningen, medens Kina og Indien tegner sig for en tredjedel.
Børsen/borsen.dk, 17/4 10.18, http://borsen.dk/finans/nyhed/130270/
 
Den langtrukne omvæltning i Mærsk-gruppen
Det tog Mærsk Mc-Kinney Møller 25 år at få det endelige greb om selskabet, og det ser også ud til at overleveringen vil vare 25 år. Næste tirsdag, 29. april, deltager Mc-Kinney Møller i sin 63. generalforsamling i selskabet. Nedtrapningen startede i slutningen af 80'erne, men de første kandidater til den daglige ledelse fejlede og gav plads til regnedrengen Jess Søderberg. I 2003 kom Topdanmark-chefen Michael Pram Rasmussen til som ny bestyrelsesformand. Siden har Mc-Kinney Møller trukket sig fra yderligere poster men sidder stadig med i nogle af selskabskonstruktionerne.
Berlingske Tidende/business-dk, 20/4 13.05, http://www.business.dk/article/20080420/transport/704190041/
 
Mærsk i samarbejde om kinesiske søfarende
Rederiet har udvidet sit samarbejde med Shanghai Yuhai Shipping til også at omfatte træning og rekruttering af søfarende. Kina har mere end 1,55 millioner søfarende hvoraf over en million arbejder på flodbåde i hjemlandet. Mærsk satser på at rekruttere 900 kinesiske søfarende i de næste 3 år.
Scandinavian Shipping Gazette/Lloyds List, 18/4, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
APM Terminals sælger i Pakistan
APM's 20% andel af en terminal i Karachi sælges nu til konkurrenten DP World som i forvejen er havnens hovedaktionær. APM ønsker ikke at oplyse om pris og vilkår.
Maritime Danmark, 19/4 15.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1756
 
Verdens største krydstogtsskib under Storebæltsbroen
"Independence of the Sea" klemte sig lørdag under broen ved lavvande og for fuld skrue. Skibet er bygget på Aker Yard i Finland og er det sidste af 3 ens skibe. Basishavnen bliver Southampton og farten vil være på Middelhavet og De Kanariske Øer. Allerede efteråret 2009 vil et endnu større skib blive søsat på 220.000 tons og med plads til 5400 pax.
Maritime Danmark/fyens.dk, 21/4 00.47, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1761
 
Estlands søfarende kræver fordobling af løn
Den estiske søfartsorganisation EMSA kræver nu markante lønforhøjelser for medlemmer som sejler for Tallink-gruppen mellem Finland og Estland. Kravet svarer til det lønniveau som er lagt hos Superfast-færgerne, som er ca. det dobbelte. Det lønniveau som nu er gældende er fastlagt efter forhandlinger med den finske søfartsorganisation i forbindelse med udflagning til Estland. Eftersom Finland opererer med nettolønninger i modsætning til Estland, kan det vise sig at det kan blive profitabelt at genflage skibene i Finland.
Scandinavian Shipping Gazette, 18/4, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
Norske marineingeniører efterspurgte
De norske marineingeniører som tidligere har haft vanskeligt med at finde arbejde, kan nu vælge og vrage. Startlønnen ligger på omkring 400.000 norske kroner. Marineingeniørerne som før i tiden havde travlt med at udfylde arbejdsløshedspapirer starter nu hos rederierne i et trainee-program.
Maritime Danmark/Tu.no, 19/4 15.47, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1755
 
Ulykker til søs
Foreløbig opgørelse over ulykker til søs 2007. Søfartsstyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse over ulykker til søs med danske skibe i hele verden, samt med udenlandske skibe i dansk farvand. Opgørelsen for 2007 kan ventes i efteråret 2008. Indtil den endelige opgørelse foreligger har styrelsen udarbejdet en foreløbig opgørelse, der indeholder de væsentligste hovedtal for årene 1998 til 2007.
 
FOA og SOSU-konflikten
Antallet af strejkende justeres nu af hensyn til kravene til nødberedskab og flere strejkende er gået i arbejde. Strejken på en række afdelinger er droppet fordi kravene til et nødberedskab er stort set det samme som en ordinær bemanding.
Berlingske Tidende/business.dk/Ritzau, 20/4 01.46, http://www.business.dk/article/20080419/nyhedsoversigt/804190350/
 
Sygeplejerskerne beder Folketinget gribe ind til fordel for 15%
Det vækker nogen røre blandt politikerne at Sundhedskartellet nu har bedt Folketinget gribe ind til fordel for kravet om en lønforbedring på 15% over 3 år. De partier som for et år siden opfordrede til at der blev sat en særlig pose penge af til den offentlige overenskomstfornyelse i år, afviser nu at de kan blande sig i en igangværende konflikt uden at ryste den danske aftalemodel. Det gælder Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Connie Kruckow erkender at der er tale om ny metodik og mener den danske aftalemodel må nytænkes, fordi modparten, Danske Regioner, kun har flere penge hvis de bevilges fra Folketinget.
Jyllandsposten/epn.dk/Berlingske Tidende, 18/4 09.11, http://epn.dk/erhverv_samfund/arbejdsmarked/article1322454.ece
 
SØFART fredag d. 18. april
To nye kontraheringer til Lindø
Beskæftigelsen på Lindø værftet er sikret frem til år 2012, efter det er lykkedes at lande yderligere to ordrer på capesize-enheder til et græsk rederi. De to nye skibe er af samme type, som de der i forvejen var kontraheret af et andet græsk rederi. Dermed har værftet 24 enheder på bedding, men værftets dirktør påpeger, at konkurrencen med Fjernøsten stadig er meget streng.
Scan-Trans lander fire nybygninger
Operatør- og rederivirksomheden Scan-Trans i Næstved er klar med et større nybygningsprojekt, der omfatter i alt fire multipurpose-skibe, der skal bygges på et værft i det nordlige Kina. Scan-Trans har før forsøgt sig i nybygningsmarkedet, men de værfter, der tidligere blev kontraheret på, var ikke i stand til at løfte opgaven.

Nordane kontraherer igen
Nordane Shipping i Svendborg har kontraheret fire nybygninger hos canadiske Irving Shipbuilding, som tidligere har bygget flere skibe til rederiet. Den nye ordre omfatter to forskellige typer af bugserbåde til levering i løbet af 2009 og 2010. Kontraheringen omfatter to 60-ton enheder med isklasse og to 72-ton enheder.

JL tilbage i shuttle tank
J. Lauritzen er på vej tilbage i shuttle tank. Rederiet har således indgået en aftale med det store brasilianske olieselskab Petrobras, som tager to specialbyggede shuttle tankere på 12 års charter. Skibene skal bygges på et kinesisk værft og leveres efter planen i 2011. Skibene bliver på ca. 59.000 t.dv. og er blandt andet udstyret med DP2.

Mangel på kommunikation og omhu
Opklaringsenhedens længe ventede rapport om »Minerva Concert«s grundstødning i maj sidste år slår fast, at både skibets fører, vagthavende styrmand og lods var medvirkende årsager til grundstødningen. Rapporten kritiserer især deres mangelfulde indbyrdes kommunikation. Opklaringsenheden har ikke kunnet finde tekniske fejl, som kunne have forårsaget grundstødningen.

Kontraheringer halveret siden sidste år
Med et fald i antal indgåede nybygningskontrakter i første kvartal på 56 pct. i forhold til rekordåret 2007 er der formodentlig sat punktum for fem års boom i nybygningsmarkedet, i hvert fald hvad angår kontraheringer. Endnu ligger antallet dog på niveau med "normalen", og det er endnu for tidligt at sige, hvorvidt den nuværende trend vil mindske antallet yderligere.

»Miljø 103« - Portræt af en nybygning
Søværnet står over for at få leveret et nyt miljøfartøj - for første gang i mere end 27 år. »Miljø 103«, som fartøjet hedder, skal gøre det muligt at opsamle olie på vanddybder under én meter. »Miljø 103« opbevarer ikke den opsamlede olie om bord, men pumper den over i specialdesignede sække, der kastes over bord. Senere samles sækkene op af andre skibe.
- Mini-portræt af skibet, 2 sider i Søfart
 
Valutakurser
100 USD = 482,77 DKK
100 Euro = 759,17 DKK
Danske Bank, 17/4, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 148 (+1,50)
APM A-aktie: 50.700 (-800)
APM B-aktie: 50.900 (-700)
D/S Norden: 499,500 (-5,50)
DFDS: 698 (+3)
Mols-Linien: 1110 (-9)
Børsen, 21/4



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1