Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...
DAGEN
10/4-2008 10.40
10.4-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – Diverse møder
Ole Strandberg – Indien ang. arbejdsskader
John Ibsen - Indien ang. arbejdsskader

FRA MEDIER

Udenlandske rederier fravælger Danmark
Der har i længere tid været et ønske fra den danske regering og rederierhvervet om at Danmark skal tiltrække flere internationale rederier. Men indtil videre er projektet ikke lykkedes, selvom man har gjort en del for at gøre det attraktivt at flytte rederiaktiviteter til Danmark. Erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen tror dog stadig på at det kommer. Hos Danmarks Rederiforening er man overrasket over at der ikke er sket noget endnu, men man vurderer, at der hurtigt kan komme mange udenlanske aktører til, hvis først et enkelt udenlandsk rederi slår sig ned i landet. Der har blandt andet været interesse fra japanske rederier og et enkelt amerikansk, men altså endnu ikke noget konkret.
Børsen, 10/4
 
Flere krydstogter til København
Når årets første krydstogtskib ligger til kaj den 15. april markerer det starten på endnu et rekordår for krydstogtturismen i København. Med 310 anløb og op til 560.000 krydstogtturister sammenlignet med 289 anløb og 509.000 sidste år cementerer København sin position som Nordeuropas største krydstogtdestination. Igen i år får København desuden besøg af to skibe i december, og generelt bliver krydstogtsæsonen længere. I år starter sæsonen næsten 14 dage tidligere end sidste år. Halvdelen af skibene har turnaround i København, det vil sige, at hovedstaden er der, hvor skibene begynder eller afslutter deres rejse. Det betyder øget omsætning til blandt andet byens hoteller og forretninger.
Maritime Danmark, 10/4, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1690
 
Nordic Tankers: Direktør truer med at gå
Direktøren i Nordic Tankers, Flemming Krussell-Sørensen, forlader måske rederiet hvis det lykkes for finansmanden Steen Bryde, at overtage magten i selskabet i forbindelse med den forestående generalforsamling. Direktøren siger til Nyhedsbureauet Direkt: ”Jeg har ikke gjort op med mig selv, hvad der vil ske. Men jeg har en kontrakt, der løber til jeg er 62, og jeg er fyldt 60, hvilket vil spille ind i mine overvejelser. Og da selskabet formentlig vil blive flyttet til København, vil det også indgå i mine overvejelser. Og så kan du jo lægge to og to sammen."
Børsen.dk, 9/4, http://borsen.dk/executive/nyhed/129735/
 
Lindø tvunget til nye besparelser
Målet om at skabe overskud på Lindøværftet, ligger stadig langt ude i horisonten. Værftets ambitiøse spareplaner har ikke opvejet den lave dollarkurs og konkurrencen fra Fjernøsten. Værftets seneste status viser, at der er fundet 480 mio. kr. i årlige besparelser, hvilket er lidt over målet for spareplanen, der skulle pege på besparelser på 450 mio. kr. Alligevel måtte ledelsen for kort tid siden justere et forventet overskud i 2008 ned til endnu et underskud.
Børsen, 10/4

Søfartsstyrelsen: Fokus på klima og miljø
Skibsfart er en klimavenlig transportform, men danske virksomheder, rederier og forskningsinstitutioner inden for Det Blå Danmark vil gøre en endnu større indsats for klimaet og miljøet. Derfor er A.P. Møller-Mærsk A/S, MAN Diesel A/S, Aalborg Industries A/S, Odense Staalskibsværft A/S, FORCE Technology, Dansk Center for Maritim Teknologi og Søfartsstyrelsen gået sammen i et åbent fællesskab. Under overskriften ’Green Ship of the Future’ tager de involverede virksomheder et stort skridt for at nedbringe udledningen af CO2 og begrænse forurening fra skibe.
Søfartsstyrelsen, 9/4, http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw22189.asp

SAS stopper med kinesiske stewardesser
Efter pres fra blandt andre FTF, ophører SAS nu midlertidigt med at bruge kinesisk kabinepersonale. SAS kalder FTFs ageren i sagen for en overreaktion, men stopper altså foreløbigt med at gøre brug af de kinesiske stewardesser, da disse udsættes for et stort pres. SAS har anket dommen, som forbyder dem at gøre brug af asiatisk personale uden arbejdstilladelser, men har anket den til Landsretten. Omvendt har kabinepersonalets fagforening CAU, som blot ønsker at kineserne får arbejdstilladelse og ordentlige vilkår, bragt sagen for Arbejdsretten pga. brud på overenskomsten. Og sideløbende hermed har regeringen planer om et nyt lovforslag, som skal gøre det lovligt at flyve med kinesiske stewardesser på lokale lønninger.
Business.dk, 9/4, http://www.business.dk/article/20080409/transport/80409137/
 
Ministre analyserer EF-dom
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sat sit eget ministerium samt Justitsministeriet og Udenrigsministeriet til at analysere betydningen af EF-domstolens dom i den såkaldte Rüffert-sag, hvor en tysk delstat fik rettens ord for, at den ikke må stille betingelser om, at entreprenører skal følge de lokale overenskomster.
Børsen.dk, 9/4
Dansk Metal, 9/4, http://www.danskmetal.dk/sw9588.asp?NewsID=16977
 
Hjort: Fire ansøgninger er en tommelfingerregel
Beskæftigelsesministeren siger nu, at kravet om, at de ledige skal søge fire job om ugen for at dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, er blot en tommelfingerregel. Det skete i går i Folketingets Spørgetid, hvor ministeren uddybede ”Ved at søge fire relevante job om ugen bringer den ledige sig på den sikre side i forhold til rådighedsvurderingen. Hvis ledige søger færre end fire stillinger i ugen, er det stadig en opgave for a-kasserne at vurdere, om den ledige vitterligt står til rådighed for arbejdsmarkedet,”. Ministeren undrede sig desuden over at flere arbejdsgiverorganisationer har klaget over at reglen har ført til en markant stigning i proforma-ansøgninger. Ministeren mener, at arbejdsgiverne bør være glade for ansøgninger i en tid, hvor det er svært at finde arbejdskraft.
Dansk Metal, 9/4, http://www.danskmetal.dk/sw9588.asp?NewsID=16976
 
Så er nedturen her
Alle tegn og tal peger nu på, at de gode tider er ovre for dansk økonomi – nu står den på sparsommelighed for danskerne. Så sent som i denne uge kom der nye oplysninger fra Danmarks Statistik, som viser hvordan det går med dansk industri og med antallet af konkurser og tvangsauktioner. Billedet er klart: flere konkurser og mindre optimisme. Boligpriserne falder. Priserne stiger. Forbrugerne bruger færre penge, og flere ender i skifteretten, under konkursbehandling eller med deres hjem på tvangssalg. Nedturen kommer til at vare flere år, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, men den behøver ikke nødvendigvis at blive særlig alvorlig.
Business.dk, 10/4, http://www.business.dk/article/20080409/okonomi/704090064/
 
Valutakurser
100 USD = 487,20 DKK
100 Euro = 759,08 DKK
Danske Bank, 10/4, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 146 (+1)
APM A-aktie: 51.600 (-800)
APM B-aktie: 51.400 (-900)
D/S Norden: 491 (-2,50)
DFDS: 719 (+8)
Mols-Linien: 1075 (-25)
Børsen, 10/4
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX