Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...
DAGEN
13/3-2008 09.59
13.3-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 10.00 bestyrelsesmøde STA
Ole Strandberg - 12.00 veteranfrokost RAF1917
Jannik N. Madsen - ferieuge
 
FRA MEDIER
 
Svitzers slæbebåd stadig i piraternes hænder
Slæbebåden "Svitzer Korsakov" med seks mands britisk-russisk besætning, er stadig i piraternes besiddelse ud for den somaliske kyst efter 40 døgn. Skibet var på vej fra St. Petersborg til Sakhalin da det blev kapret d. 1. februar. Alle involverede er tavse om situationen, og der er intet nyt udover at den amerikanske flåde gentagne gange har bekræftet at skibet er under tæt observation.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, 12/3 09.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1492
 
Dårlige tider for Samsø Linien
Samsø's nye rederi - Samsø Trafikken, har de seneste måneder gjort livet surt for Samsø Liniens rute til Jylland på grund af havneaktiviteter i Sælvig Havn (nedbankning af spunsvægge). Det har betydet at det lille skib "Samsine" har måtte overtage sejladsen med en række aflyste afgange til følge på grund af hyppigt stormvejr i perioden. I fredags kunne "Kyholm" så genoptage sejladsen og fortsætte til det endelige punktum sættes 17. august. Samsø Liniens personale som holder til på restaurant "Perlen", er glade for at flagskibet er tilbage i farten, men bedrøvede over at hele kontor- og bookingpersonalet mister deres job når administrationen skal flyttes til Rønne.
 
Analytikere uenige om Torm-indtjening i 2008
Torm-regnskabet kommer fredag, men allerede nu kan det siges at regnskabet for 2007 ikke vil overraske, medens der til gengæld er stor uenighed om forventningerne for 2008 blandt analytikerne. Nyhedsbureaet Direct har foretaget en rundspørge blandt en række analytikere, og der er stor enighed om et resultat før skat på 807 millioner kroner for 2007, medens der er en hel anden spredning når det gælder et kig i krystalkuglen hvor der gættes på overskud før skat på mellem 147 og 299 millioner dollar for 2008. De emner som spøger er integrationen af OMI, købet af FR8 og rederiets lyst til yderligere opkøb.
Børsen/borsen.dk/nyhedsbureaet Direct, 12/3 10.46, http://borsen.dk/finans/nyhed/127790/
 
Dystre forventninger til Mærsk Line
Uagtet ledelsen i rederiet har en lang række initiativer igang for at vende udviklingen i det kristeramte rederi, er der masser af problemer forude som gør det svært, og analytikere kigger langt for at finde de positive briller frem. Omkostningerne vil givetvis blive bragt ned, men der er vedvarende stor usikkerhed om den amerikanske økonomi, dollarkursen og den globale økonomi generelt set.
Børsen, 13/3, side 6
 
Mærsk-chef holder flyttedag
Marc Gijsbrechts som er chef for rederigruppen i Mellemøsten flytter til en tilsvarende position hvor han skal være chef i Middelhavs-landene. Gijcsbrechts bliver chef for et større område med navnet Maersk East Med-regionen og med hovedkontor i Genoa.
Børsen/borsen.dl/ritzau, 12/3 15.07, http://borsen.dk/executive/nyhed/127822/
 
Savnede søfolk var ikke i vraget af "Omer N"
Politiet fandt ikke de 2 savnede tyrkiske søfolk fra skibet som forulykkede ved Lolland 28. oktober, hvor 8 af de 11 søfolk omkom. Det er nu fastslået efter hele vraget er gennemsøgt.
Politiken/ritzau, 12/3 20.01, http://politiken.dk/indland/article482655.ece
 
Frisørkonflikten afblæst
Tirsdag blev der indgået aftale mellem kæderne og forbundet, at den varslede locout afblæses og forhandlinger mellem forbundet og frisørkæderne om en ny overenskomst er indledt på et begyndende stadie. Konsekvensmæssigt har LO nu også afblæst sin sympatikonflikt mod de to kæder. Harald Børsting udtrykker stor tilfredshed med forløbet og glæder sig over at de to mål for LO nu ser ud til at lykkes. LO har hele tiden ment det ikke var frisørkæderne som var problemet, men at Kristelig Arbejdsgiverforening stod bag alle de beskidte tricks i sagen.
 
Langtidsledige skal møde på jobcentret en gang om ugen
Beskæftigelsesministeren offentliggør i dag en forsøgsordning på ni lokaliteter i landet, hvor ledige med mere end seks måneders ledighed, skal møde på jobcentret en gang om ugen til et såkaldt "intensivt kontaktforløb". Det omfatter til en start ca. 2.000 kontanthjælpsmodtagere, men hvis forsøget lykkes, vil det gøres permanent i hele landet.
 
3F anbefaler ja til overenskomst
Efter et repræsentantskabsmøde onsdag anbefaler to tredjedele af repræsentantskabet nu at stemme ja til overenskomstudkastet med kommuner, regioner og staten, for forbundets ca. 43.000 offentligt ansatte. Herudover sagde et klart flertal ja til overenskomst for ca. 20.000 gartnere, skovarbejdere og landbrugsassistenter. Nu er det medlemmernes tur til at afgive deres stemme.
Børsen/borsen.dk/ritzau, 12/3 20.41, http://borsen.dk/politik/nyhed/127851/
 
Kritisk sygdom
Antallet af personer som bruger forsikringen mod kritisk sygdom af Dansk Metals medlemmer er steget markant. Forsikringen er tegnet i Industriens Pension hvorfra der i 2006, fra april til december, blev udbetalt 578 forsikringssummer. I samme periode i 2007 var antallet steget med 31% til 759 og med en samlet forsikringsudbetaling på 47 millioner kroner. Baggrunden er øget information om forsikringen. De fleste udbetalinger sker på grund af cancer, efterfulgt af blodprop i hjertet og slagtilfælde.
 
Nye dødssynder
Der er de 10 bud og der er dødssynderne og andet af samme slags fra historiebøgerne i de enkelte religioner. Nu har den katolske kirke med paven i spidsen forordnet nye af slagsen i en opdateret version, som er udsendt af Vastikanet efter et seminar. Nye synder er: Eksperimentere med arvemassen, bruge narko, skade miljøet og bidrage til social ulighed og uretfærdighed. Den britiske avis Telegraph foreslår i den forbindelse yderligere som bør føjes til listen: Snerpethed, moralisering, overdreven fokus på familien, selvretfærdighed, barnagtighed, hykleri - og som det vigtigste, banalitet.
Information, 12/3, bagsiden
 
Valutakurser
100 USD = 494,73 DKK
100 Euro = 758,61 DKK
Danske Bank, 12/3, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 137,50 (-0,50)
APM A-aktie: 48.100 (-200)
APM B-aktie: 48.200 (-600)
D/S Norden: 489 (+15)
DFDS: 706 (+10)
Mols-Linien: 915 (-5)
Børsen, 13/3



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX