Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
12/3-2008 09.39
12.3-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 10.30 organisationsmøde med Bilfærgernes Rederiforening
Jannik N. Madsen - ferieuge
 
FRA MEDIER
 
DFDS-regnskabet
Flot regnskab for 2007 med konservative forventninger til 2008. Resultatet før skat steg med 526 millioner svarende til 31% og omsætningen steg 10% til 8.310 millioner. For 2008 forventes driftsresultatet før skat at stige med 0-2% og omsætningen med 3-5%.
 
Det gode resultat skyldes især indtjening fra fragtvirksomhed og drift af terminaler. Derimod gik det dårligere end forventet med pax-trafikken. Særlig ruten mellem Norge og Storbritannien levede ikke op til forventninger, medens der var fremgang på Oslo-ruten som repræsenterer mere end halvdelen af omsætningen i pax-farten. DFDS har igangsat projekt til styrkelse af indtjeningen i hele pax-divisionen som står for 22% af rederiets samlede omsætning.
Maritime Danmark/DFDS, 11/3 14.19, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1485
 
 
Beherskede forventninger til Mærsk-regnskab
Torsdag fremlægger Mærsk sit årsregnskab og analytikere udtrykker overordnet set usikkerhed når det gælder muligheden for recession i USA, containerraternes udvikling og dollarkursen. Aktien som har tabt 11% i værdi siden årsskiftet, antages dog at være klart undervurderet på det lange sigt og Jyske Bank vurderer en pris pris i størrelsesordenen 57.-67.000 kroner pr. aktie.
Børsen/borsen.dk, 11/3 20.40, http://borsen.dk/finans/nyhed/127760/
 
Usikkerhed om forventningerne
Der er stor usikkerhed blandt analytikerne om Mærsk-regnskabet på torsdag, men der er enighed om at fokus vil være på containerrederiet. Spådomme svinger fra forventninger om et overskud mellem 197 og 1246 millioner kroner for Mærsk Line. For koncernen som helhed forventes et resultat før skat på ca. 59 milliarder og et nettoresultat på ca. 18 milliarder.
Børsen/borsen.dk, 11/3 19.51, http://borsen.dk/finans/nyhed/127757/
 
Dansk generalsekretær for BIMCO fyret
Verdens største og mest indflydelsesrige private søfartsorganisation, BIMCO, fyrer generalsekretæren Carsten Melchiors "på gråt papir". Hverken BIMCO eller Carsten Melchiors vil kommentere fyringen. Melchiors har haft 3 år på posten og eneste kommentar til bruddet fra BIMCO er uenighed med formanden Philip Embiricos. Melchiors efterfølges af en anden dansker, Torben C. Skaanild, som kommer fra Dynatest International. Han var tidligere generalsekretær for BIMCO i årene 1984-1991. BIMCO er fællesorganisation for 11.000 skibe med en samlet besætning på 250.000 søfarende, svarende til 65% af den samlede verdensflåde.
Maritime Danmark/BIMCO, 11/3 19.46, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1487
 
Sidste rester af "Omer N" ved at være bjærget
"Omer N" som forliste ved Lolland 28. oktober er nu endelig ved at være bjærget. Otte tyrkiske søfolk mistede livet mens 3 blev reddet. Der formodes stadig at værer to omkomne søfolk i vraget. I den kommende weekend forventes det at de sidste rester kan bjærges.
Maritime Danmark/folketidende.dk, 11/3 21.10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1488
 
Esvagt køber inspektions- og havundersøgelsesskib
"Dorada" har i ni år sejlet på langtidscharter for Falklandsøerne og er nu solgt til Esvagt, som vil ombygge skibet til crew change vessel og herefter indsat sammen med "Esvagt Alpha". Leveringen sker i Esbjerg i marts.
Maritime Danmark/DFDS, 11/3 13.48, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1484
 
Usikre sejlplaner i Disko-bugten
Vestisen ligger stadig tæt op af kysten helt fra Nuuk, og sejlplanerne for Royal Arctic Lines fragtskibe er usikre. "Arina Arctica" vil nu forsøge og hvis det mislykkes returnere til Nuuk. Der vil ikke kunne garanteres sejladser i Diskobugten før i slutningen af marts.
 
Russisk program for havne- og flådeudvidelser
Programmet for en modernisering af Ruslands transportsystem udvides med en periode op til 2015. Programmet indeholder en udvidelse af havnefaciliteter med 17%, således at der kan omsættes 774 millioner tons gods i 2015. Handelsflåden ventes samtidig udvidet fra 18,2 millioner ton til 22,6.
Scandinavian Shipping Gazette, 11/3 16.20, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
IMO-møde om uddannelse og vagthold
39. møde afholdt i underkomiteen i perioden 3.-7. marts. Mødets hovedemner var om en gennemgribende revision af STCW-konventionen samt drøftelser vedrørende sikker bemanding af skibe.
 
LO klar med andet konfliktvarsel
Tirsdag blev LO's daglige ledelse enige om at være klar med 2. konfliktvarsel mod de kristelige arbejdsgivere. Afsendelsen vil afhænge af Arbejdsrettens dom som falder torsdag. Konflikten kan begynde 25. marts, men LO's formand opfordrer samtidig frisørmestrene til besindighed så en konflikt kan undgås. Alle vil være bedst tjent med hvis mestrene indleder forhandlinger med det berørte LO-forbund om ny overenskomst, udtaler formanden.
Politiken/ritzau, 11/3 11.53, http://politiken.dk/erhverv/article481843.ece
 
Kontanthjælpsmodtagere i Århus ned med 28%
De er glade i Århus hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere på 2 år er faldet fra 9.063 til 6.468. Århus er i førersæde når det gælder at få folk i arbejde. Derimod medgiver kommunen at der er store problemer på sygedagpengeområdet.
 
Dansk Industri får ny formand og skifter navn
Den nye organisation som er en fusionering med HTS repræsenterer 12.000 virksomheder med 500.000 ansatte, er erhverslivets største interesseorganisation. Fremover vil navnet være "DI - organisation for erhverslivet" og Toms administrerende direktør Jesper Møller overtager formandsposten efter fhv. TDC-chef og finansminister Henning Dyremose. Største konkurrent er Dansk Erhverv som er en fusion af Dansk Handel & Service og grosserernes gamle organisation Handelskammeret.
 
Mislykket date for verdens fedeste mand
Mexicaneren Manuel Uribe som har tabt 200 kilo og nu vejer bare 400 kg, havde aftale om at tage til fest med sin kæreste. Han blev løftet op på ladet af en lastbil af en gaffeltruck, men på vej til festen gik det galt. Han var omspændt af et klæde som skulle skærme ham for solen, men klædet blev revet af ved et mindre sammenstød med en gangbro. Uribes blodtryk faldt så meget ved konfrontationen med den direkte sol, at lægerne som var med anbefalede straks at returnere. Uribe håber nu på ny date med kæresten når han fylder 43 den 11. juni.
Jyllandsposten, 11/3 21.38, http://jp.dk/timeout/article1293331.ece
 
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN
 
4) Til beskæftigelsesministeren af:
Thomas Adelskov (S):
Har regeringen i denne regeringsperiode planer om at gribe ind i dagpengene ud over de løftebrud og indgreb, som regeringen gennemfører med finansloven for 2008?
(Spm. nr. S 881).
 
5) Til beskæftigelsesministeren af:
Lennart Damsbo-Andersen (S):
Når det nu er så magtpåliggende for regeringen at få deltidsbeskæftigede over på fuldtid, hvilke incitamenter har regeringen så påtænkt med hensyn til at få arbejdsgiverne til at oprette flere fuldtidsstillinger?
(Spm. nr. S 885).
 
6) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Hvorfor vil regeringen specielt straffe Nordjylland, kvinderne og fiskeindustrien så hårdt med indgrebet i de supplerende dagpenge, jævnfør, at flere af de nordjyske kommuner topper listen over deltidsansatte/modtagere af supplerende dagpenge, med Læsø på 5,4 pct.?
(Spm. nr. S 887).
 
7) Til beskæftigelsesministeren af:
Line Barfod (EL):
Hvordan mener ministeren at det hænger sammen, at regeringen på den ene side siger, at der skal gøres en indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe stress, og på den anden side indgår en overenskomst med de statsansatte, der indfører plustid, hvor de ansatte skal arbejde mere?
(Spm. nr. S 892).
 
8) Til beskæftigelsesministeren af:
Thomas Jensen (S):
Hvorfor vil regeringen kun åbne for 1.000 nye voksenlærlingepladser i 2008?
(Spm. nr. S 890).
 
9) Til beskæftigelsesministeren af:
Thomas Adelskov (S):
Hvordan vil regeringen hjælpe de mange ledige, der rammes af regeringens indgreb i de supplerende dagpenge, til at få et fuldtidsjob?
(Spm. nr. S 882).
 
10) Til beskæftigelsesministeren af:
Lennart Damsbo-Andersen (S):
Hvis konjunkturerne vender og ledigheden igen stiger i Danmark, vil regeringen i så fald øge antallet af uger, som en ledig kan få supplerende dagpenge i, eller har regeringen lagt sig fast på, at besparelsen på de supplerende dagpenge er permanent?
(Spm. nr. S 886).
 
11) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Har det været et specielt ønske fra regeringens side at ramme ledige kvinder med indgrebet i de supplerende dagpenge, set i lyset af, at 3 ud af 5 ledige medlemmer af 3F’s a-kasse, der rammes, er kvinder?
(Spm. nr. S 888).
 
12) Til beskæftigelsesministeren af:
Line Barfod (EL):
Hvad mener ministeren der bør gøres for at bekæmpe tvangsarbejde og menneskehandel?
(Spm. nr. S 893).
 
13) Til beskæftigelsesministeren af:
Thomas Jensen (S):
Skyldes det en principiel modstand mod at yde uddannelsestilbud til ufaglærte ledige, når regeringen ikke vil åbne helt op for, at ledige kan få voksenlærlingepladser?
(Spm. nr. S 891).
 
Valutakurser
100 USD = 497,92 DKK
100 Euro = 758,67 DKK
Danske Bank, 11/3, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 138 (-2)
APM A-aktie: 48.300 (+600)
APM B-aktie: 48.800 (+800)
D/S Norden: 474 (-19,50)
DFDS: 696 (-4)
Mols-Linien: 920 (+3)
Børsen, 12/3



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX