Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...
DAGEN
21/2-2008 10.08
21.2-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 10.00 møde med Mærsk i Danmarks Rederiforening vedr. hovmestre.
John Ibsen - 10.00 møde med Mærsk i Danmarks Rederiforening vedr. hovmestre.
Jannik N. Madsen - skibsbesøg Bornholm 
 
FRA MEDIER
 
Arbejdsretssag A.P. Møller Mærsk
Forberedende retsmøde i Arbejdsretten kl. 15.00.
DAGEN, 21/2
 
Globale speditionsfirmaer i fremvækst på container-markedet
Mærsk Line har et stadig større problem med store speditionsfirmaer som med små omkostninger presser priserne hos de store rederier. Mærsk Lines strategiplan som blev præsenteret i januar, kan ses som et første skridt i en vital kamp mod disse speditører. Sloganet er "lønsom last", og det opfattes som en slags advarsel til speditørerne som for tiden booker 30% af alle containere i farten fra Asien. En andel som kan forventes at stige til 50% i 2015. Hvis udviklingen fortsætter vil rederierne blive presset ned i rollen som underleverandører uden kontakt til kunderne.
Børsen/borsen.dk, 21/2 07.11, http://borsen.dk/finans/nyhed/126438/
 
Schweiziske Kühne + Nagel er blevet største-kunde hos Mærsk med 6% af rederiets samlede container-transport. En fordel for speditionsfirmaerne er at de ikke selv ejer de dyre skibe, og det er måske fremtiden at milliarderne ikke bindes i skibene, men i logistik, IT og infrastruktur. Mærsk Line ejer over halvdelen af sine skibe, men en langt mindre ejerandel og større lejeandel kunne måske være mere hensigtsmæssigt. Salgschef i Mærsk Line, Karsten Kildahl, afviser at speditørernes andele stormer fremad. Han mener speditører og rederier sammen kan udvikle en symbiose. Mærsk Logistics på sin side er i gang med en større ny offensiv, hvor, som administrerende direktør Henrik Ramskov udtrykker det, "... 2008 først og fremmest (handler) om at få selskabet brækket ud og samlet igen".
Børsen, 21/2, side 1, 8-9
 
Lønsnyd hos cateringfirma på Mærsk-platforme
3F Esbjerg har rejst sager om underbetaling for 3 litauiske kvinder som har arbejdet for FOSS & ESG Catering GmbH, som udfører opgaver for 2 Mærsk-platforme i Nordsøen. Kravet for de 3 kvinder er 49.500 oplyser Carsten Brøner som er brancheformand i restaurationsbranchen i 3F Esbjerg. Cateringfirmaet bruger næsten udelukkende østeuropæiske kvinder, men også andre udlændinge som filippinere. Carsten Brøner mener de fleste af kvinderne ikke tør stå frem med deres lønkrav af frygt for at miste jobbet. De 3 kvinder som står frem er bl.a. blevet trukket for rejseudgifter frem og tilbage mellem platform og Litauen, selvom disse rejser efter overenskomsten er på arbejdsgiverens regning. Lønsedlerne indeholder ikke oplysninger om træk for flybilletterne hvorfor Brøner mener der er tale om systematisk snyd. Cateringfirmaet er cypriotisk med kontor i Tyskland og portugisisk driftschef. Mærsk oplyser at de ikke har kendskab til underleverandørers aftaler med leverandører.
 
Nye skibe til Royal Arctic Line
To isforstærkede containerskibe er bestilt hos norske Akers Yards i Tyskland med en samlet pris på 600 millioner kroner. Skibene skulle være klar i løbet af 2010.
Maritime Danmark/AkerYards.no, 20/2 12.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1338
 
Ny ordre til Lindø-værftet
Værftet skal levere 4 skibe til Pacific Basin Shipping med hovedsæde i Hongkong. Leveringen skal ske i perioden 2009-2011 og den samlede købssum er 375 millioner dollar.
Børsen/borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 20/2 19.03, http://borsen.dk/finans/nyhed/126428/
 
Rekordregnskab for amerikanske Transocean på rig-området
Transocean er en konkurrent til Mærsk Contractors og 4. kvartal i 2007 blev klart bedre end ventet. Transocean opnåede i perioden en dagspris på 600.000 dollar for en rig til operation på meget dybt vand. Resultatet for firmaet lover godt for Mærsk Contractors fra hvem det tilsvarende regnskab endnu ikke er opgivet.
Børsen/borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 20/2 14.26, http://borsen.dk/finans/nyhed/126405/
 
2. danske maritime uge
Danske Maritime, CO-Industri og Danmarks Rederiforening afholder for 2. gang maritim uge i Danmark i perioden 7. til 13. april. Ugen vil blive markeret i hele Europa med fokus på værftsindustrien, medens arrangørerne i Danmark vil inkludere hele "Det Blå Danmark". Ønsket er at markere erhvervet som attraktivt for unge.
Danske Maritime/maritimuge.dk, http://maritimuge.dk/dk/
Maritime Danmark, 20/2 10.25, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1336
 
Største nybygning fra Karstensens Skibsværft
Skibsværftet i Skagen har leveret sin største nybygning gennem tiderne til den danske flåde. Skibet er det første af to som skal patruljere i grønlandske farvande. Nybygningen er døbt "Knud Rasmussen", er 61 meter langt med et B&W maskineri på 5.440 kW. Besætningen bliver på 18 mand og skibet kan sejle i 70 cm. tyk is. Operationsdatoen er sat til 1. august.
Scandinavian Shipping Gazette, 20/2 14.37, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
"Knud Rasmussen" bankede ind i molen under søtest
Der var længere reaktion mellem frem og bak måtte Søværnet erkende da "Knud Rasmussen" blev prøvesejlet i Skagen, og stævnen pløjede ind i træ og beton. Mole-fadæsen som skete i sidste uge betød ikke noget særligt for skibet, og fredag kunne det overdrages til besætningen.
Politiken/ritzau, 20/2 21.45, http://politiken.dk/indland/article474093.ece
 
BornholmsTrafikken tror på nyt styringsværktøj
I diskussionerne efter Søfartsstyrelsens seneste rapport fra opklaringsenheden om "Villum Clausen" og styreegenskaberne ved indsejlads i Rønne, mener BornholmsTrafikken at de nye styrefinner, kaldet "skeg", som blev installeret i november, udgør en ny sikkerhed for indsejlingen. Søfartsstyrelsen er imidlertid ikke overbevist og kræver ny dokumentation gennem skibsførernes evalueringer.
Bornholms Tidende, 20/2, side 3
 
Kabyssen skal have "nye boller på suppen"
Søfartens Ledere har en række forslag vedrørende søfart og skibskost, som, understreger foreningen, ikke har noget med debatten om afskedigelse af danske hovmestre i Mærsk at gøre.
Foreningen mener bl.a. at udarbejdelse af en ny kostvejledning bør overdrages til Søfartens Arbejdsmiljøråd. Herudover skal Søfartsstyrelsen tage initiativer til efteruddannelse og uddannelse af nye skibsofficerer i et nyt fag med navnet "Sundhedsledelse". Der ønskes endvidere fokus på skibe uden skibskok og udenlandske skibskokkes kvalifikationer.
 
Sikkerheden på Nordsøen er i orden
Formanden for Dansk Metals offshoreklub er irriteret over den senere tids mange skriverier om ringe sikkerhed på Nordsøen. Familierne bliver unødigt bekymrede. Tallene som bliver brugt til at demonstrere sikkerheden på Mærsk-platforme er misvisende, fordi mange selskaber slet ikke er omfattet af disse statistikker. Fx bliver antallet af ulykker for Storbritannien højere når man kigger på myndighedernes tal. Jan Hansen beklager at 3F i deres kampagne ikke har kontaktet dem som arbejder med sikkerheden på Nordsøen.
 
Overenskomst for 55.000 bankansatte
Der er aftalt ny overenskomst i den finansielle sektor fra 1. april i år, som dog stadig mangler godkendelse. Aftalen betyder en lønstigning på 11,7% de næste 3 år, samt mulighed for ekstraarbejde op til 42,5 timer om ugen mod ekstrabetaling. Pensionsindbetalingen hæves til 16,25% fra den 1. april i år.
 
Butiksansatte kvinder aflønnes langt dårligere end mandlige kollegaer
Forskellene vokser og HK overvejer nu retssager. HK-handel kan på baggrund af gennemgang af 15.000 lønsedler konstatere at kvinderne typisk får 21.200 kr om måneden, medens deres mandlige kollegaer får ca. 3.000 kr mere.
Politiken/ritzau, 21/2 06.17, http://politiken.dk/erhverv/article474136.ece
 
Koncerndirektøren i PFA-pension fratræder "efter gensidig aftale"
Niels Søbjerg Nielsen som har været koncerndirektør i PFA-pension siden 2002 er blevet fyret af bestyrelsen. Ingen ønsker at kommentere fratrædelsen med andet end "efter gensidig aftale". I følge Berlingske business skyldes skilsmissen mistet tålmodighed med et IT-projekt som skulle have være færdigt for længst.
 
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN
 
2) 3. behandling af lovforslag nr. L 5:
Forslag til lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 28.11.2007. 1. behandling 13.12.2007. Betænkning 23.01.2008. 2. behandling 19.02.2008).
 
4) 3. behandling af lovforslag nr. L 30:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse. (Justering af fortrydelsesordningen i efterlønsreglerne og i fleksydelsesordningen).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 05.12.2007. 1. behandling 13.12.2007. Betænkning 30.01.2008. 2. behandling 19.02.2008).

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 40:
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Optjeningsrente, tarifgrundlag og fuldstændigt formuefællesskab).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 12.12.2007. 1. behandling 25.01.2008. Betænkning 07.02.2008. 2. behandling 19.02.2008. Ændringsforslag nr. 1 af 20.02.2008 til 3. behandling af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)).
Folketinget, 21/2, http://www.ft.dk/default.asp?ptag=pdoc&pdoc=/20072/ftda/20080221_34.htm
 
Valutakurser
100 USD = 522,30 DKK
100 Euro = 758,40 DKK
Danske Bank, 20/2, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 165 (-5)
APM A-aktie: 51.100 (-1500)
APM B-aktie: 51.400 (-1400)
D/S Norden: 548 (-25)
DFDS: 708 (-5)
Mols-Linien: 920 (+10)
Børsen, 21/2



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX