Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
4/2-2008 10.12
4.2-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 14.00 møde med revisor
John Ibsen - 10.00 møde med medlem
Jannik Madsen - ferieuge
Christian Petersen - fridag
 
FRA MEDIER
 
Slæbebåd fra Svitzer kapret ved Somalia af pirater
"Svitzer Korsakov" er russisk men ejes af Svitzer som er et datterselskab til Mærsk. Besætningen består af en britisk kaptajn og en britisk maskinchef samt 4 russere. Slæbebåden blev kapret fredag og ligger nu for anker ud for Somalias kyst. Svitzer har været i kontakt med kaprerne og der forhandles om en løsning. Også kaptajnen har talt med Svitzer og han oplyser at besætningen - efter omstændighederne - har det godt.
"Svitzer Korsakov" var på vej fra Sankt Petersborg til øen Sakhalin på stillehavskysten, da den blev opbragt. I samme område hvor kapringen skete vil det danske inspektionsskib "Thetis" om få dage indlede sin mission med at eskortere handelsskibe der sejler til Somalia med nødhjælp. Søndag var "Thetis" ud for Mombasa i Kenya hvor det venter på to skibe som skal have eskorte.
Børsen/borsen.dk, 4/2 07.41, http://borsen.dk/nyhed/125223/
 
Steen Bryde mobiliserer fortsat mod Nordic Tankers
Finansmanden Steen Bryde som i januar blev nedstemt på en ekstraordinær generalforsamling i Nordic Tankers, hvor han forsøgte at få udskiftet bestyrelsen med henblik på at indlemme sine ejendomsinvesteringer i det børsnoterede rederi, forsøger nu igen med yderligere opkøb i rederiet. Steen Bryde er således på jagt efter ny kapital eller andre investorer, som vil lade ham disponere over deres stemmer ved den ordinære generalforsamling i april. Han lover op mod 20% afkast til efteråret hvis investeringerne sker nu.
Børsen/borsen.dk, 4/2 07.08, http://borsen.dk/finans/nyhed/125218/
Steen Brydes opkøb forud for den ekstraordinære generalforsamling antages at have kostet 65 millioner, hvortil kommer prisen for at sikre yderligere opbakning på generalforsamlingen. Det menes således at have kostet 30 millioner for Bryde at kunne råde over Hasse Larsens 10% af selskabets aktieværdi. Hvis Bryde på den kommende generalforsamling kan råde over mere end en tredjedel af aktierne, udløser det en tilbudspligt hvor de øvrige aktionærer skal tilbyde at sælge deres aktier.
Børsen, 4/1, side 4-5
 
Ny krydstogtsrekord i danske havne i 2007
I Københavns Havn var væksten 10% med 291 skibe og 502.000 pax. I 2008 er der anmeldt besøg af 310 krydstogtsskibe. Også Rønne, Kalundborg og Korsør modtager et stigende antal besøg. I følge Cruise Europes opgørelse er København næst efter Southampton den mest besøgte. Cruise Europe følger 99 europæiske havne, dog Middelhavet undtaget. Vores største problem når det gælder tilfredshedsundersøgelser er de høje priser i Danmark.
Børsen, 4/1, side 9
 
"Riverdance" nu på grund
Bilfærgen "Riverdance" som torsdag aften fik kraftig slagside i Det Irske Hav, er nu gået på grund ved Blackpool hvor det ligger med 30% slagside. De besætningsmedlemmer som forblev ombord efter en redningsaktion af passagerer og en del af besætningen, er nu også bragt i land, og der er ikke rapporteret om alvorlige skader eller forurening. Ulykken skete formentlig ved forskubbelse af lasten i en vindstyrke på 27 sekundmeter og med 7 meter høje bølger.
Scandinavian Shipping Gazette, 1/2 11.51, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
Mærsk Contractors vil fordoble produktion af olierigge
Mærsk har indledt produktionen af en ny type højeffektive borerigge som bygges i Singapore. Dermed er der indledt en egentlig vækststrategi oplyser direktør Claus V. Hemmingsen. I dag har selskabet en markedsandel på 3%, men den forventes at stige til 6-8% i de kommende år. Effektiviteten af de nye borerigge er 20% højere end tidligere og godt 25% dyrere. Sikkerhedsforholdene er også væsentligt forbedrede hvilket antages at være et godt salgsargument.
Børsen, 4/1, side 10-11
Pressemeddelelse fra Mærsk Contractors, 2/2, http://www.maersk-contractors.com/contractors.aspx?itemId=93
 
Fyrede Mærsk-ansatte kan søge nye stillinger
I næste uge indledes en ny runde i Mærsk-historien om omrokeringer i selskabet. De fyrede kan igen søge en stilling, men dennegang skal de indstille sig på at det bliver et trin lavere på rangstigen.
Analytikere mener at hele processen kan komme til at koste Mærsk mange af deres bedste hoveder og at historien er ydmygende for de ansatte.
Børsen, 4/1, side 11
 
Mærsk-skib opkaldt på aboriginalsk
Det ombyggede tankskib "Ellen Mærsk" som skal operere vest for Australien er blevet døbt i samarbejde med en stamme fra den australske urbefolkning. Navnet er nu "Maersk Ngujima-Yin" som betyder "at drømme". Mærsk drømmer om olie, og skibet er nu et produktionsskib som dagligt kan håndtere 120.000 tønder olie, og har en lagerkapacitet på 1,2 millioner tønder.
Berlingske Tidende/Business, 2/2 15.18, http://www.business.dk/article/20080202/transport/80202026/
 
Bornholms Tidende sætter fokus på sejladsrestriktion for "Villum"
"Villum Clausen" er pålagt en ganske enestående sejladsrestriktion ved anløb af Rønne Havn. Vinden må ikke være 16 meter i sek. eller mere i retning fra nordvest drejende sydover til syd. Denne restriktion har været gældende i nu tre måneder, efter flere "uheldige" anløb af hurtigfærgen i Rønne. Bornholms Tidende fandt først frem til den gældende restriktion ved en tilfældighed i forbindelse med finstudie af Søfartsstyrelsens rapporter i december. Nu har avisen så fulgt op på spørgsmålet for at undersøge om BHT lever op til kravene. Det er imidlertid ikke sådan bare lige at finde ud af hvordan der måles hvor og af hvem, og foreløbig må avisen konstatere at der er dage hvor det er diskutabelt om færgen måtte anløbe. "Skiftende vind - og skiftende svar fra Søfartsstyrelsen" som avisen konstaterer.
Bornholms Tidende, 2/2, side 5
 
Uanmeldte kontrolbesøg i Nordsøen
Connie Hedegaard udtaler til 3F-fagbladet, at hun efter afsløringer om de altid forhåndsanmeldte kontrolbesøg på olieinstallationerne i Nordsøen, vil gøre op med systemet. Danmark vil dermed som det første land indføre uanmeldte besøg til kontrol af sikkerhed i Nordsøen. Der er nu givet besked til Energistryrelsen om at afvikle en række uanmeldte besøg i 2008. Både Mærsk og DONG byder uanmeldte besøg velkomne.
 
Domsmandsret frikender Nordane Shipping for påsejling af Storebæltsbroen
Marts 2005 sejlede "Karen Danielsen" ind i Storebæltsbroen med en beruset overstyrmand på vagt. Overstyrmanden blev dræbt ved påsejlingen. Allerede i 2005 valgte politiet ikke at tiltale skibets kaptajn. Nu er shippingfirmaet som "manager" for skibet frifundet for ansvar ved en domsmandsret i Svendborg. Anklagemyndigheden havde ellers krævet min. 30.000 i bøde.
 
Færøerne næsten i undtagelsestilstand på grund af stormen
Voldsom storm med sne og slud hærgede Færøerne natten til fredag og bragte øerne i kaos med strømafbrydelser og biler som blev slynget rundt hvor det gik værst til. En brandmand som forsøgte at komme ud og hjælpe, blev slynget mange meter op i luften, men overlevede på mirakuløs vis. Både er knust og bygninger ødelagt.
 
Dagpengeregler besværliggør flexibelt arbejdsmarked
Vikarbureaerne har vanskeligt ved at sende ledige ud i korte vikariater, fordi reglerne om de såkaldte G-dage koster vikarbureauet 2 dages ekstra løn efter mere end 2 ugers arbejde. Bureaerne svarer derfor ofte nej til sådanne vikariater. I følge Berlingske Tidende rammer det især indvandrere som bruger vikarjobbet som en vej til arbejdsmarkedet.
 
Senere på efterløn
AK-Samvirke har sammenlignet tal fra 2000 og 2007. I 2000 var 72% af de berettigede på efterløn, medens tallet er faldet til 57% i 2007. Tendensen gælder for alle mellem 60 og 65 år. Således var 92% af de 64-65-årige på efterløn i 2000 mod kun 79% i 2007. For de 61-årige er de tilsvarende tal 59% og 43%
 
Afghaner dømt til døden for at ville diskutere en artikel
En 23-årig journalist i Afghanistan har downloaded en artikel som hævder at muslimske fundamentalister som retfærdiggør undertrykkelse af kvinder, har forvandlet profetens ord. Den 23-årige videresendte artiklen til medstuderende og lærere på et universitet for at ville diskutere indholdet. Han er nu dømt til døden og det afghanske senat har stadfæstet dommen (det er vist den regering vi støtter militært angiveligt mod fundamentalister).
Information, 1/2, side 14
 
Rygere føler sig som HIV-smittede
Rygere som ikke kan eller vil kvitte deres rygning føler sig marginaliserede og er måske mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp, fordi de risikerer at blive afvist med diagnosen "selvforskyldt". Det konkluderer australske forskere fra Universitetet i Sydney, medens amerikanske forskere sammenligner rygernes situation med HIV-smittede. En undersøgelse for ugebrevet A4 viser at mere end halvdelen af rygerne føler sig udstillede og dæmoniserede.
 
Valutakurser
100 USD = 514,12 DKK
100 Euro = 758,38 DKK
Danske Bank, 1/2, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
APM A-aktie: 49.800 (+1100)
APM B-aktie: 50.100 (+1100)
DFDS: 664 (+1)
D/S Torm: 158,50 (0)
D/S Norden: 520 (+9)
Mols-Linien: 920 (0)
Børsen, 4/2



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX