Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
15/1-2008 10.02
15.1-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - møder i Manila
Christian Petersen - 10.00 møde "Pearl of Scandinavia".
Jannik Madsen - 13.00 møde Dansk Metal vedr. Isbryderne.
John Ibsen - 13.00 møde Dansk Metal vedr. Isbryderne.
 
FRA MEDIER
 
Måske "radiofusker" bag trusler mod amerikanske skibe
Efter et amerikansk krigsskib har modtaget radiotrusler om at blive sprængt i luften, har USA beskyldt Iran for at stå bag, bl.a. fordi iranske speedbåde angiveligt kom faretruende tæt på krigsskibet. En militæravis fra Pentagon udtaler nu, at der muligvis har været tale om en i forvejen kendt plageånd i Golfen. En radioamatør under navnet "Filipino Monkey" er kendt af søfolk i området, og han har for vane at lytte med til radiokommunikation mellem skibene og lejlighedsvis bryde ind med skældsord og lignende.
 
Mærsk vil ikke længere anløbe Onne i Nigeria
Efter et pirat-angreb på et Mærsk-containerskib under havn i Nigeria-havnebyen Onne, har Mærsk besluttet ikke at anløbe havnen hverken med linjefart eller supply-skibe. Før en genoptagelse kræves dokumenterede forbedringer af sikkerheden.
Maritime Danmark/RB-Børsen, 14/1 19.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1067
 
Ny Mærsk-rute
Mærsk Line introducerer fra 26. januar en direkte rute mellem Marokko og Hamborg.
Børsen, 15/1, side 22
 
Den "samfundsbegrundede" sejlads til Bornholm
Venstre-politikeren Martin Steen Jørgensen opfordrer folketingets trafikordførere til at revurdere den "samfundsbegrundede" sejlads til Bornholm. Han mener der diskuteres på "et bekymrende tyndt grundlag", når kalkulerne går på en udvidelse fra 8.275 pax til kun 10.000 med en tidshorisont på 8 år. Det er ikke overensstemmende med Bornholms transportbehov bl.a. relateret til turisme, hvor der allerede på nuværende tidspunkt er problemer. Færgerne er Bornholms motorvej konstaterer Martin Sten Jørgensen.
Bornholms Tidende, 14/1, side 3
 
Maritime uddannelsessted SIMAC skifter kurs
Kursskiftet begrundes i succes med efteruddannelseskurser, som får til konsekvens at der nu skal skæres i åbne tilbud og koncentreres om afteruddannelse af maritime ledere. SIMAC's direktør Torben Jensen udtaler, at det jo er et positivt problem, men at der nu må prioriteres.Søfartens Ledere, 14/1, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=a7eb50be-3cf7-42a9-bc97-6a0bac3dab0c
 
1 års løn i fratrædelsesbonus til Tina Aurvig
LO's tidligere næstformand, Tina Aurvig-Huggenberger, som valgte at fratræde sin post som næstformand i LO efter valgnederlaget til formandsposten, kan hæve 1 års løn i fratrædelsesgodtgørelse svarende til 732.000 kroner, medmindre hun finder andet arbejde. Tina Aurvig har planer om at tage en MBA-uddannelse, og dermed kommer det ene års løn til udbetaling.
HK's tidligere formand John Dahl får en fratrædelsesgodtgørelse på ca. 600.000 kroner selv om han frivilligt skifter arbejde.
 
FOA's formand Dennis Kristensen udtaler sin kritik af fratrædelsesaftalen for Tina Aurvig-Huggenberger. Det er ikke i orden, mener FOA-formanden, selvom det sker efter reglerne. Der er forskel på om man siges op i sin stilling, eller selv vælger at sige op eller fratræde, og det bør afspejles i eventuelle fratrædelsesordninger. Dennis Kristensen håber reglerne vil blive ændrede og i øvrigt harmoniserede i fagbevægelsen så de afspejler de vilkår der tegnes overenskomster på.
 
HK vil ændre praksis for gyldne håndtryk
HK's nye formand Kim Sørensen, vil drøfte praksis for gyldne håndtryk på et kommende forretningsudvalgsmøde. Efter hans mening skal en fratrædelsesgodtgørelse som minimum modregnes i en eventuel ny løn. Når den fratrådte formand John Dahl har modtaget et halvt års løn, selvom han frivilligt skifter til et endnu bedre betalt job, så er det ikke fordi det fremgår af reglerne, men måske nok af kotumerne i HK-huset. Hertil udtaler Kim Sørensen at kotumer har samme retsvirkning som egentlige regler, og at det er kotumerne han ønsker ændret.
 
Ønsker om (yderligere) nedskæringer i dagpengeperioden
De Radikale mener der kan skaffes mere arbejdskraft hvis dagpengeperioden nedskæres fra 4 år til 2½ år. Morten Østergård udtaler at viljen til arbejde skærpes markant når man nærmer sig udløbet af dagpengeperioden, og derfor ønsker de radikale en dagpengereform. Til gengæld ønsker partiet at hæve dagpengesatsen betydeligt i de første 3 måneder, hvorefter den gradvist skal nedsættes indtil bortfald efter 2½ år. De konservatives arbejdsmarkedsordfører er positiv over for ideerne, medens Claus Hjort Frederiksen udtaler at regeringen ingen planer har i den retning. I følge en meningsmåling foretaget for den borgerlige tænketank Cepos, er 3 ud af 4 danskere med på ideen.
 
Klip i dagpengene bringer folk i arbejde
Erhvervsorganisationen HTS har lavet en større analyse, som entydigt skulle vise at sanktioner mod de ledige bringer dem tidligere i arbejde. Eksisterende regler bruges meget forskelligt i de forskellige kommuner, og der hvor en strammer-politik bruges er der kortere vej til arbejde for den ledige. HTS antager at 6.500 flere vil være i arbejde hvis alle kommuner brugte rådighedsreglerne lige håndfast. Selv moderate sanktioner er effektive viser det sig.
Børsen, 15/1, side 16
 
Startydelse som alternativ til dagpenge
I vrimlen af forslag til revideringer og stramninger af dagpengesystemet, foreslår Dansk Journalistforbund at der indføres et alternativ til dagpenge, som svarer til den nu afskaffede iværksætterydelse. Forslaget er en startydelse over 2 år hvor satsen trappes ned fra 67% til 33% i løbet af perioden. Denne ydelse kunne f.eks. bruges af freelancere som forsøger at starte op som selvstændige.
Børsen, 15/1, side 16
 
Principiel dom i Østre Landsret i dag om tavshedspligt for medarbejderrepræsentanter
En sag om tavshedspligt for medarbejderrepræsentanter i bestyrelser som tog sin begyndelse i oktober 2000, hvor en medarbejder i finansforbundet brugte en insider-viden fra Real Danmark til at score 1,2 millioner, afgøres i dag af Østre Landsret. Den pågældende medarbejder er allerede idømt 6 måneders fængsel, men det er nu den principielle afgørelse om selve tavshedspligtens rækkevidde som afventes, med formanden for Finansforbundet Allan Bang og medarbejderrepræsentanten Knud Grøngaard på anklagebænken. Allan Bang er anklaget for at have videregivet de fortrolige oplysninger til den dømte betroede medarbejder. Den nye formand for HK Kim Simonsen udtaler, at det er ganske urimeligt hvis en medarbejderrepræsentant ikke kan drøfte fortrolige oplysninger med sin fagforening, ligesom den øvrige bestyrelse f.eks. kan have en hær af advokater at drøfte komplicerede sammenhænge med. Den aktuelle sag handlede om fyring af 3.000 medarbejdere.
 
Norges olieeventyr skranter
Norge mangler nye oliefund og olieproduktionen falder hurtigere end tidligere antaget. Siden 2004 er produktionen faldet med mere end 10% og oliedirektoratet er nu bekymrede.
 
Valutakurser
100 USD = 513,35 DKK
100 Euro = 757,56 DKK
Danske Bank, 14/1, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
APM A-aktie: 48.600 (+1600)
APM B-aktie: 48.700 (+1400)
DFDS: 760 (+28)
D/S Torm: 152 (+7)
D/S Norden: 444 (-12)
Mols-Linien: 929 (-1)
Børsen, 15/1



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX