Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
09/01-2008 09:35
CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – Ikke til stede.
Ole Strandberg – Ferie.

FRA MEDIER:
Mærsk skib angrebet af pirater
Maersk Lines containerskib "Maersk Vyborg" blev dagen før nytårssaften angrebet af bevæbnede pirater, mens skibet lå ved kaj i containerterminalen Onne Port i Nigeria. Ingen ombord kom til skade ved angrebet der endte med, at piraterne opgav deres forehavende. Tyrkiske besætningsmedlemmer ombord på "Maersk Vyborg" undgik kun med nød og næppe at blive ramt af skudsalver fra piraterne, da det 22.100 tons store containerskib "Maersk Vyborg" blev angrebet af pirater den 30. december. I følge den norske søfartsavis "Tradewinds" fremgår oplysningerne om angrebet på Maersk Line skibet af den seneste udgave af Bergen Risk Solutions "Maritime Security Quarterly Review", der registrerer piratangreb i hele verden.
A. P. Møller-Mærsks informationsafdeling i København bekræfter overfor portalen maritimedanmark.dk, at piratoverfaldet har fundet sted. Men rederiet henviser til, at da "Maersk Vyborg" sejler på timecharter for Maersk Line, er det skibets ejer - Arkas Shipping & Transport i Istanbul - der skal kommentere angrebet.
Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra det tyrkiske rederi. Ifølge Maritime Security Quarterly Review bordede otte pirater containerskibet via en gummibåd. Ombord på skibet affyrede piraterne adskillige varselsskud mens de løb frem mod skibets opholdsrum. Vinduer blev skudt ind, og flere besætningsmedlemmer undgik kun med nød og næppe at blive ramt. Det lykkedes dog besætningen at forskanse dørene inden piraterne kunne nå at trænge ind, hvorefter besætningen aktiverede containerskibets alarm og udsendte nødsignaler over radio.
Da piraterne ikke kunne komme ind, valgte de at forlade skibet igen, medbringende en satellitmodtager og et par mobil som besætningen havde efterladt, da de flygtede fra piraterne.
Ifølge Maritime Security Quarterly Review gik der mindst 45 minutter før nigerianske soldater ankom til stedet for at undersøge alarmen. Piratangrebet på Maersk Lines skib er det seneste i en lang række af piratangreb der har hærget den afrikanske vestkyst det seneste år.
Kilde: MaritimeDanmark.dk
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1014

Den største fyringsrunde nogensinde i Mærsk
Maersk Lines direktør Eivind Kolding bekræftede tirsdag på en online-konference, at fyringsrunden i det kriseramte containerrederi Maersk Line er den største Mærsk nogensinde har set.
Maersk Line har 1.200-1.300 medarbejdere i Danmark ud af 25.000 på verdensplan. Hvor mange der skal fyres herhjemme er endnu uvist. De fleste Maersk Line-medarbejdere, som står til at miste deres job som et led i streamline-spareplanen, skal findes udenfor Danmark. Så meget ligger fast – eftersom kun 1.200-1.300 af selskabets i alt 25.000 medarbejdere på nuværende tidspunkt er ansat i Danmark. Der var sat halvanden time af til fremlæggelse af spareplanen via en onlline-telefonkonference. Efter ti minutters præsentation fik analytikerne lov til at stille spørgsmål.Men efter sammenlagt små 40 minutter afrundede Eivind Kolding imidlertid seancen.


Hovedpunkterne i spareplanen omfatter:
- Nedlæggelse af i alt 2.000-3.000 stillinger
- Nyt og mindre ledelsesteam
- Maersk Line, Maersk Logistics og landbaserede containerservicer udskilles i separate selskaber
- Decentralisering af beslutningsprocesser
- Mindre bureaukrati
- Geografisk struktur ændres fra 14 til 11 regioner
- Bedre udnyttelse af skibene
- Mere lønsom last

Kilde: Business.dk / Epn.dk
http://www.business.dk/article/20080108/borsnyt/80108095/ / http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1223672.ece

3F raser over falsk gidsel-forhandler
I kølvandet på TV2's program Pirater ombord tager 3F nu skarpt afstand fra gidselforhandlinger på falsk grundlag. Sømændene foreslår skærpede risiko-krav til rederier og ændring af sømandsloven.
I den dokumentarudsendelse om kapringen af "Danica White" som TV2 viste mandag fremgik det, at rederiet bag det kaprede skib "Danica White" og rederiets hjælpere under gidselaffæren forhandlede med de somaliske pirater på et falsk grundlag for at få prisen på gidslerne længst muligt ned. Blandt andet blandede forhandlergruppen den gavmilde, men falske "Mr. Hansen" ind i sagen for at presse piraterne til at acceptere prisen.
3F Sømændene vil brugeTV2's udsendelse til at fremsætte fire krav, der skal hindre kapringer af danske skibe i fremtiden og forbedre sikkerheden og rettighederne for danske søfolk på skibe, der nærmer sig risikofyldt farvand. Et tiltag som andre søfartsorganisationer for længst har fremlagt.
Sømændene vil blandt andet have Søfartsstyrelsen til at sikre grundige risikovurderinger og beredskabsplaner på skibe, der sejler ind i farlige områder. Og skærpede krav til sikring af skibene i form af eksempelvis elektriske hegn og skærpet vagthold. 3F Sømændene vil desuden have ændret Sømandsloven, så søfolk får krav på betalt hjemrejse, hvis de ønsker at sige nej til at sejle ind i farlige zoner.
Kilde: Nyhedsbrevet 3F
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1016

Norden: Udsigterne for tørlast gunstige også i 2008
Udsigterne for indtjeningen fra Rederiet Nordens største forretningsområde - tørlast - har været stærkt i det netop afsluttede 2007 og den gunstige udvikling venter rederiet fortsætter i indeværende år.
Det sagde direktør Jacob Meldgaard på rederiets kapitalmarkedsdag tirsdag.
- Tørlastmarkedet har i 2007 været kendetegnet af et stærkt og gunstigt marked både på udbuds- og efterspørgselssiden, fastslog han. Selvom der er mange skibe i ordre venter han ikke, det vil påvirke markedet i år. - En af de ting, der kan være med til at give et robust marked i indeværende år er, at efterspørgslen på fx. jernmalm og kul fra Kina skal dækkes fra markeder længere væk end tilfældet er nu, vurderede han.
Kinas behov for jernmalm dækkes pt. blandt andet fra Indien, men på et tidspunkt får indernes sikkert brug for deres jernmalm selv og så skal kineserne søge længere væk. Det vil øge efterspørgslen efter tonnage, da transporttiden bliver længere.
- En del af Kinas forbrug af kul hentes for øjeblikket i Vietnam, men efterhånden som Vietnam selv skal bruge kullene, som Indien sin jernmalm, skal det hentes længere væk fra og dermed øges efterspørgslen efter tonnage også. Kul og jernmalm tegner sig for 43 pct. af tørlastfragten. Det to øvrige store grupper er metaller med 16 pct. og cement med 25 pct.
Kilde: RB-børsen
http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1223542.ece

Helsingør-færgerne har travlt
For første gang siden Øresundsbroens åbning sommeren 2000 er færgerne i Helsingør begyndt at vinde markedsandele fra Øresundsbroen, når det gælder overførslerne af lastvogne.
Den samlede fremgang på lastbiler blev i 2007 på næsten 40.000 i forhold til 2006. Af dem gik de godt 30.000 til Scandlines, der endte med at have overført 304.400 lastvogne sidste år. HH-Ferries tog sig af resten af fremgangen og nåede dermed op på at have bragt 103.000 lastvogne over Sundet.
På personbiler var den samlede fremgang også tæt på de 40.000, og her var det HH-Ferries, der øgede mest. Fremgangen var på godt 30.000 til et sluttal i 2007 på 630.000. Scandlines holdt på det nærmeste status quo i sammenligning med 2006. Godt 1.410.000 personbiler blev det til efter en lille fremgang på knap 6.000. Og så kunne Scandlines også notere en positiv vending, når det gælder busser. Med 23.800 overførte rederiet 1.000 flere end året inden, hvor HH-Ferries medbragte 3.200 eller næsten det samme som i 2006.
Kilde: Helsingør Dagblad
http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1224443.ece

Mearsk Line har stadig IT-problemer
Maersk Line bøvler fortsat med de IT-vanskeligheder, der i løbet af de senere år har kostet selskabet milliarder.
Det kom frem tirsdag, da topchefen for Maersk Line, Eivind Kolding, annoncerede den såkaldte Streamline-strategi, skriver bladet Computerworld. Eivind Kolding erkender, at der stadig mangler en hel del udvikling, før alle frugterne af de nye it-systemer, der leveres af IBM, kan høstes.
- Vi har IT-systemer i dag, men de er meget rå, og vi føler, at vi kan gøre meget for at udvikle dem yderligere. Men det er ikke sådan, at der ikke kommer forbedringer fra IT-systemerne, før alle problemerne er løst om lad os sige to år, for vi vil se forbedringer. Ikke fra i dag til i morgen, men løbende forbedringer i systemerne i 2008, siger Eivind Kolding.
Kilde: RB-Børsen
http://www.business.dk/article/20080108/ittele/80108133/

Valutakurser
100 USD = 506,53 DKK (+0,53)
100 Euro = 744,85 DKK (-0,13)
Valutakurser.dk, 09/01 2008
http://www.valutakurser.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 169,5 (-1,5)
APM A-aktie: 50.000 (+700)
APM B-aktie: 50.300 (+700)
D/S Norden: 539 (+21)
DFDS: 755 (+10)
Mols-Linien: 925 (-15)
Børsen, 09/01 2008

 

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX