Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
04/01-2008 09:45
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – Ikke til stede.
Ole Strandberg – Ferie.
Jannik Madsen - Ferie

FRA MEDIER:
Sexchikanesag på Lindøværftet kørt fast
Et seks timer langt møde mellem faglige foreninger bragte onsdag ingen løsning på sexchikanesagen fra Lindø, hvor en kvindelig medarbejder i midten af november angiveligt blev udsat for chikane af en mandlig arbejdsleder under en prøvesejlads.
Værftets fællestillidsmand deltog i det seks timer lange møde i går mellem Malernes Fagforening, CO-Industri og Dansk Industri i Industriens Hus i København. Som følge af det resultatløse møde bliver sagen nu sendt videre som en fagretslig sag. Den bliver behandlet mandag i næste uge.
Ledelsen på Lindø har på grund af manglende beviser mod den mandlige leder valgt ikke at bortvise eller suspendere ham. Derimod er den kvindelige maler fortsat sygemeldt. Hun er blevet tilbudt et andet malerjob på Lindø, men har takket nej til det. I løbet af den seneste måned har der været fem arbejdsnedlæggelser på Lindø, fordi de 2400 ansatte har været frustrerede over ledelsens håndtering af sagen. I går og i dag er alle mand tilbage på værftet.
Kilde: Fyens Stiftstidende.
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=978

Grundstødt skib skal trækkes fri
En tysk coaster stod til morgen fortsat på grund i Randers Fjord.
Skibet løb på en sandbanke sent i aftes, da det var på vej ind til Randers.
Hos Søværnets Operative Kommando oplyser man, at en patruljebåd har været fremme på stedet og at der tilsyneladende ikke er tegn på olieudslip. Et miljøskib blev dog tilkaldt i løbet af natten for en sikkerheds skyld. Der skal nu udarbejdes en bjærgningsplan for, hvordan skibet skal trækkes fri.
Kilde: TV2.dk
http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-9898043.html

Analytiker: Mærsk vil tjene på høj oliepris
A.P. Møller-Mærsks milliardtab på høje oliepriser bliver vendt til gevinst i de kommende år, forudser Carnegie Banks mangeårige Mærsk-analytiker Henrik Lund. Det skyldes ikke mindst containergiganten Maersk Lines pause fra vækstsporet. Aktiviteter som Mærsk Olie og Gas, Maersk Contractors, Maersk Tankers og Maersk Supply Services investerer i disse år tocifrede milliardbeløb i udviklingen af nye oliefelter samt køb af skibe og borerigge. Og det øger indtægterne til fordel for Mærsk Gruppens samlede resultat. Samtidig er væksten hos Mærsks største brændstofsluger, containerrederiet Maersk Line, bremset kraftigt op, fordi en ny ledelse nu arbejder med at rette op på massive problemer med at få de mere end 500 containerskibe til at sejle i samme takt.
Rederiet har været nødt til at afgive markedsandele i bestræbelserne på at rette op på store forsinkelser. Så selv om også A.P. Møller må sejle tab hjem på de historiske høje oliepriser, vil væksten i olieforretningen forbedre nettoeffekten, hvor resultatet belastes med milliardtab for hver gang olieprisen stiger 10 pct., fremgår det af halvårsregnskabet.
Kilde: Reuters Bureau / Børsen
http://www.business.dk/article/20080103/transport/80103134/

Fremgang for Læsø færgerne
På trods af en regnfuld sommer med få endagsturister, fragtede Læsø færgerne sidste år sammenlagt flere passagerer og biler mellem Kattegatøen og fastlandet end sidste år. Omsætningen steg 6,1 procent. Færgeselskabet Læsø, der sejler mellem Frederikshavn og Vesterø på Læsø, kunne også i 2007 notere en fremgang i antallet af passagerer og især i antallet af overførte biler.
65.862 gange kørte en personbil af færgen - en fremgang på 6,7 procent. 269.237 personer tog færgen, en fremgangen i forhold til året før på 1,1 procent.
Stigningen i antallet af overførte personbiler tilskrives de mere end 300 nybyggede sommerhuse på Læsø, der er blevet etableret i 2006 og 2007. En udvikling der forventes at fortsætte i 2008.
Den positive udvikling betyder, at selskabets bestyrelse vurderer den fremtidige tonnagefornyelse, da "Ane Læsø" nu er over 30 år gammel.
Kilde: nordjyske.dk
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=979

Mærsk sælger tre store containerskibe
I et såkaldt "sale-and-timecharter-back" arrangement, har Maersk Line solgt tre af sine store containerskibe til en græsk investor, for herefter at timechartre dem tilbage på en langtidskontrakt. Det er de tre containerskibe "Regina Mærsk", "Katrine Mærsk" og "Kirsten Mærsk" som Maersk Line nu har afhændet. Det første skib blev overdraget til den nye ejer i Malaysia allerede før jul. Skibet sejler nu under græsk flag og er omdøbt til "Maersk Kawasaki".
De to sidste containerskibe overdrages senere i denne måned. De tre containerskibe fortsætter uændret med at sejle for Maersk Line under den nye ejer. "Regina Mærsk" var ved leveringen i 1996 det første containerskib der nåede en lasteevne på 6.000 TEU, og det første der var så stort, at det med sin bredde på 42,7 meter ikke var i stand til at gå igennem Panama Kanalen.
Kilde: SSG.se
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=981

Scandlines fordobler afgange til Hanko
Med virkning fra den 3. januar fordobler Scandlines antallet af afgange på fragtruten mellem Rostock og Hanko i Finland. Det sker kun tre måneder efter, at rederiet genåbnede ruten. Indtil nu har der været to ugentlige afgang i hver retning, men fra i dag vil der afgå færger fra Rostock fire gange om ugen: mandag, onsdag, torsdag og lørdag. Og fra Hanko: Mandag, tirsdag, torsdag og lørdag.
Det er fortsat de to søsterfærger Aurora og Merchant, der begge er godkendt til højeste isklasse i Finland, der skal stå for ruten.
Kilde: Maritimedanmark.dk
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=984

Pårørende raser over udsat bjærgning
Efter flere forgæves forsøg på at bjærge vraget af den forliste coaster Omer N tog bjærgningsmandskabet på jule- og nytårsferie. Først den 12. januar genoptages bjærgningsarbejdet. Faderen til en af de tre omkomne tyrkiske sømænd, der stadig menes at befinde sig i vraget, er gået til de tyrkiske medier i vrede over, at liget af hans søn - 2½ måned efter ulykken - stadig befinder sig i den kæntrede coaster. Faderen mener, at det er et brud på menneskerettighederne, at den danske regering ikke har sørget for at bjærge ligene af de tyrkiske sømænd.
Den danske ambassade i Tyrkiet har fået adskillige henvendelser fra tyrkere efter, at faderen til en af de omkomne søfolk bad om støtte til sin kritik af den danske regerings håndtering af sagen. Ifølge de danske myndigheder er det dog det tyrkiske rederis ansvar, at skibet og de omkomne søfolk i vraget bliver bjærget. Farvandsvæsnet har med tilladelse fra Dansk Bjærgning og Bugsering, fremsendt en kopi af bjærgningsplanen til den tyrkiske ambassade. Heraf fremgår det, at de danske myndigheder skal have mulighed for at undersøge skibet med henblik på at finde de omkomne søfolk i forbindelse med bjærgningen.
Kilde: Lolland Falster Folketidende.
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=985

Drikkepenge er en gave
Når en kunde efterlader drikkepenge, så er pengene en gave til den ansatte. Derfor skal de ikke beskattes som almindelig lønindkomst hos restauratørerne, men som B-indtægt hos modtagerne. Det erkender Skattecenter Horsens nu, efter en strid med 3F om beskatningen af de drikkepenge specielt tjenere får. Striden tog sin begyndelse i forbindelse med razziaer i Silkeborgs og Horsens' natteliv i november 2007. Her meddelte Skat nemlig, at restauratørerne skulle indtægtsføre drikkepenge og beskatte dem som almindelig lønindkomst inden udbetaling til de ansatte.
Men det mente 3F ikke var korrekt og protesterede derfor mod det lokale skattecenter. Og Skat har altså nu ændret mening, fremgår det af en brev fra Skattecenter Horsens til 3F.
 - Betaler kunder drikkepenge uden at være forpligtet til det, må det anses at være et udslag af gavmildhed - en gave, skriver Skat direkte i brevet. Det er kun hvis arbejdsgiveren inddrager drikkepengene, at de skal betragtes som almindelig A-skattepligtig indkomst.
Kilde: Nyhedsbrevet 3F
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2008/01/03/102043.htm

Høj oliepris giver ekstra 14 mia. kr. i statskassen
Olieprisen ligger højere, end regeringen har ventet. Ekstra skatteindtægter fra Nordsøen kan næsten betale for at afskaffe topskatten. Økonomer foreslår at kickstarte en skattereform med oliepengene. Staten står til at få en milliardgevinst på den høje oliepris, og de penge burde man overveje at bruge på skattenedsættelser. Da regeringen og vismændene for få måneder siden lavede deres seneste prognoser for dansk økonomi i 2008, drømte ingen om en oliepris på det niveau, vi ser i dag. Regeringens økonomer regnede med, at olien næste år vil koste 369 kroner tønden, og da de økonomiske vismænd udsendte deres seneste rapport i november, gik de ud fra en oliepris på 414 kroner. Men i går kostede en tønde Brent-olie fra Nordsøen 496 kroner, og det vil få ganske voldsomme virkninger på den danske stats regnskaber. Det er en tredjedel mere, end regeringsøkonomerne regnede med i sommer.
Det er der dog foreløbig ikke megen udsigt til; nye tal for arbejdsløsheden i går viste et nyt, overraskende fald til 78.400 ledige i november, og økonomien kører i forvejen på den anden side af grænsen for, hvad der på langt sigt er muligt.
Kilde: Business.dk
http://www.business.dk/article/20080103/okonomi/701030058/

Valutakurser
100 USD = 505,20 DKK (-2,37)
100 Euro = 745,32 DKK (-0,20)
Valutakurser.dk, 04/01 2008
http://www.valutakurser.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 183 (+4)
APM A-aktie: 52.700 (-800)
APM B-aktie: 52.900 (-800)
D/S Norden: 550 (-15)
DFDS: 772 (-13)
Mols-Linien: 945 (-4)
Børsen, 04/01 2008



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX