Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...
DAGEN
02/01-2008 09:10

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – Sygeorlov.
Ole Strandberg – Manila Fillipinerne.
Jannik Madsen - Ferie.


FRA MEDIER:
Nyt selskab skal fjerne det græske fragtskib "New Flame"
Myndighederne på Gibraltar har nu hyret amerikanske "Titan Salvage" til at fjerne vraget af den 43,800 tons store græske bulk carrier "New Flame", der i august kollidere med det danske tankskib "Torm Gertrud" ud for Gibraltar. Indtil sidste weekend kæmpede det græske bjærgningsselskab "Tsavliris" en hård kamp, for at redde den forreste del af det delvist sunkne græske fragtskib "New Flame". Men da operationen endte med, at stævnen sank på 26 meter vand, blev grækerne sat fra opgaven og det amerikanske selskab "Titan" hyret ind. Amerikanerne skal nu hæve den sunkne stævn, så den kan blive skrottet. Samme skæbne vil derefter overgå resten af skibet. Agterstævnen vil blive skåret op i mindre stykker på stedet, hvorefter delene bliver sejlet til skrotning sammen med skibets skrotlast. Bjærgningsoperationen har indtil nu kostet omkring 20 millioner dollar. Skyldsmålet er ikke afgjort, men det står fast, at "New Flame" sejlede ind i "Torm Gertruds" rute.
Kilde: Lloyds List
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=961

Søfolk er sikret hjemrejse
En frivillig aftale sikrer søfolk ret til information og hjemrejse, hvis de ikke vil sejle i farlige farvande.
Søfolk på danske skibe overalt i verden er nu sikret hjemrejse uden økonomiske lommesmerter, hvis de ikke vil sejle i farlige farvande.
Det er essensen af en frivillig aftale mellem Danmarks Rederiforening og de fire organisationer Metal Søfart, Dansk Sø-Restaurations Forening, Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere.
Kapringen af det danske fragtskib Danica White den 1. juli i år er den direkte årsag til aftalen.
Med den frivillige aftale undgår organisationerne et lovindgreb fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der også er søfartens minister.
Kilde: Ritzau
http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1213877.ece

Fagforbund hindrer privatisering af DSB
DSB skulle have været omdannet til et aktieselskab ved årsskiftet. Stridigheder mellem ministeriet og fagforbund sætter foreløbig en stopper for privatisering. En konflikt om tjenestemænd mellem Transportministeriet og Dansk Jernbaneforbund blokerer for en privatisering af DSB. Det siger den konservative trafikordfører, Henriette Kjær, der også er partiets politiske ordfører, til Ritzau. Ministeriet og fagforbundet taler for tiden om en privatisering af Banedanmark Entreprise, men tjenestemændenes forhold ved privatiseringen er et problem, der endnu ikke er løst.
De fastlåste forhandlinger spreder sig som ringe i vandet, da forhandlingsresultatet vil danne skole for de forhold, der også skal gælde ved en privatisering af DSB.
- Så længe vi ikke har en model for, hvordan vi får løst tjenestemandsproblematikken, kan vi ikke komme videre med DSB, siger Henriette Kjær.
Tidligere transportminister Flemming Hansen (K) havde ellers opsat som mål, at DSB skulle være omdannet til et aktieselskab senest 1. januar 2008, og 25 procent af aktierne skulle være solgt den 1. januar 2009.
Kilde: Ritzau
http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1215679.ece

Danmark skal være transitland for godstrafik
Danmark skal være transitland for international godstrafik. Transit skal ses som fordel frem for ulempe, lyder det fra Infrastrukturkommissionen. Lastbiler, skibe og fly, som mellemlander eller køre gennem Danmark på deres vej til andre lande, skal for fremtiden ses som et gode frem for en ulempe. Regeringens Infrastrukturkommission, vil ændre synet på transittrafik, som i dag betragtes som en gene, der kun resulterer i flere lastbiler på vejene. Kommissionen præsenterer sin rapport den 10. januar, og nyhedsbureauet Ritzau erfarer, at der i teksten er elementer, der vil placere transittrafik som et aktiv.
- Danmark har en unik placering i forhold til det øvrige Skandinavien, i forhold til det europæiske kontinent og i forhold til Østersøen og Baltikum. Vi skal indrette vores infrastruktur efter at udnytte den position. Det kaster en masse forretningsmuligheder af sig, siger administrerende direktør for transportbranchens interesseorganisation DTL, Erik Østergaard, der selv er medlem af Infrastrukturkommissionen.
Kilde:/ritzau/
http://www.business.dk/article/20080102/transport/801020307/

EU skovler kartelbøder ind
EUs indtægter fra kartelbøder vokser og vokser. Nye skrappe bøderegler betyder gigantregninger til virksomheder, der indgår ulovlige prisaftaler. De grå embedsmænd i EUs konkurrencepoliti har tjent deres løn hjem i år, og mere til: I år har de udskrevet kartelbøder for knap 25 milliarder kroner.
Det er næsten en fordobling i forhold til 2006, hvor den samlede sum af kartelbøder udgjorde knap 14 milliarder kroner. De danske konkurrencekommissærer kigge tilbage på et antal år, hvor bødesummerne bare er vokset og vokset; siden 2004 er det årlige bødebeløb ottedoblet, selv om antallet af afgjorte sager kun er steget en halv gang.
Årsagen er først og fremmest, at EU-Kommissionen sidste år strammede bødereglerne ganske voldsomt. Forbrydelse skal ikke under nogen omstændigheder kunne betale sig, er udgangspunktet for de nye regler, der betyder gigantbøder til virksomheder, der aftaler priser med deres konkurrenter. Således kan dømte kartelvirksomheder regne med at skulle betale en bøde på mindst 15 til 25 procent af deres omsætning i den relevante branche, uanset hvor meget eller hvor lidt de har tjent på prissamarbejdet.
Kilde: Business.dk
http://www.business.dk/article/20071231/finans/712310001/

Partistøtte skal frem i offentligheden
Dansk Folkeparti er nu sammen med oppositionen klar til at ændre loven om partistøtte, så vælgerne fremover kan se, hvilke virksomheder og organisationer der poster penge i den enkelte kandidats valgkamp. Dermed ønsker et flertal uden om regeringen at øge åbenheden om de hemmelige penge til politikerne.
I dag er det kun partiorganisationerne, der skal offentliggøre støttebidrag over 20.000 kr., mens bidrag til den enkelte kandidat eller lokalforening ikke skal offentliggøres.
Kilde: Berlingske Tidende.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/01/01/01225000.htm

Valutakurser
100 USD = 507,53 DKK (-6,17)
100 Euro = 745,66 DKK (-0,02)
Valutakurser.dk, 28/12 2007
http://www.valutakurser.dk/
 
Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 182,50 (-2)
APM A-aktie: 53.100 (-2.200)
APM B-aktie: 53.300 (-2.200)
D/S Norden: 570 (+10)
DFDS: 793 (+6)
Mols-Linien: 950 (+15)
Børsen, 28/12 2007



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX